Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
16.05.2017 3PICKS

Melou Vanggaard: Off-site Meeting, 2017, (Installation view). Foto: Melou Vanggaard.

3PICKS: Melou Vanggaard anbefaler udstillinger i uge 20

Melou Vanggaard er uddannet fra Det Kongelig Danske Kunstakademi i 2003. Vanggaard er en aktiv aktør og initiativtager til adskillige projekter og udstillingsrum, herunder udstillingsstedet D7. Vanggaard arbejder primært med maleri og grafik, men også andre medier, hun har udstillet i ind- og udland og har bl.a. tidligere haft soloudstilling på Tranen og Politikens hus.

“Min kunstneriske praksis er udvidet sig til at omfatte en diskurs omkring det artikulerede rum, materiale behandling og køn. Derfor er det naturligt for mig også at arbejde kunstnerisk med kuratering. Når jeg arbejder med maleri, grafik og installation er det en ret direkte fortolkning af materialet og mine motiver kommer fra mange forskellig inspirationskilder og har altid sammenhæng med mine egne erfaringer oplevelser og fortolkninger"

Melou Vanggaard er lige nu udstillingsaktuel med ’Off-Site Meetings’BETON, der kan ses indtil 27.maj, og som kurator på duo-udstilling ’Tove Stoch/Natalie Mégard’ der åbner på D7 fredag d.19 maj. Desuden kan hendes kuratoriske praksis opleves i udstilling ’BEERS 5 (part3) – 100 Kvinder på Kro’ som åbner på Carlsberg Byens Galleri d. 9. juni. Til august kan du opleve Melou Vanggaards værker på udstilling Some Old Bullshit sammen med Peter Bonde.
Se mere på hendes hjemmeside: melouvanggaard.wixsite.com
Og her: projektrumd7.wixsite.com

3PICKS programmet er tilrettelagt af Meise Fabricius

AF Melou Vanggaard


Mark Leckey:
 He Thrusts his Fists against the Posts but Still Insists he Sees the Ghosts (installation view), X-Rummet, SMK, 2017 Foto: Melou Vanggaard

X-RUMMET, SMK
He Thrusts his Fists against the Posts but Still Insists he Sees the Ghosts
Mark Leckey 
04.05.2017 - 03.09.2017

Jeg anbefaler at gå ind og se Mark Leckey, som efterhånden er en meget anerkendt aktør på den internationale samtidskunstscene. Da jeg ser udstillingen i X-rummet rammes jeg af en blanding af genkendelse og iscenesættelse. Rummet er badet i gult natriumlys, som tidligere var karakteristisk for vejbelysningen ved de store indfaldsveje. Og der er masse af det, hele den ene væg er besat med det monoton gentagende lys fra industrilamper, der på en gang er skarpt og melankolsk.

Det gule lys minder også om det fremmedgørende og lettere ubehagelige lys offentlige toiletter har, hvor blodårerne ikke kan ses, og ansigtet forvandles til et farvereduceret billede, som en falmet erindring. Samme utopiske og henførte følelse får jeg i ML’s installation. Der hæver sig en stor betonkonstruktion af en motorvejsbro over hoved på mig, og lydencollagen svirrer som et poetisk og genkendeligt erindringsbillede, med insisterende stumper af stemmer og støj, fletter sig ind og ud med musik og beat, som paranoidt og imødekommende omslutter en. Jeg befinder mig i fortælling over tid, helt bestemt den tidsperiode ML har været til i, men også min egen tidsperiode, og i den gule pjece der ligger ved indgangen er teksterne af ML skrevet ind i kronologisk rækkefølge som ”Workings Notes” fra 1964 til 2017. 

ML’s installation er meget fysisk nærværende oplevelse, den ”tunge” betonkonstruktion og insisterende gule lys og soundtracket sammensmeltning. Alligevel syndes det som at befinde sig i et fjernt erindringsbillede eller en andens drøm, der til enhver tid kan forsvinde trods det er voldsomt tilstedeværende. Det understreges af betonens møde med museets parketgulv, strømledningernes synlighed, og motorvejsbroen konstruktions linier der presses demonstrativt op mod loftstrukturen.

Jeg bruger betydelig længere tid i installationen end de andre gæster, og har den flere gange for mig selv. Det er som sanserne skærpes, som da et lydbillede snakker om at rense soundtracket op på tidlig Joy Division optagelse fra Liverpool, hvor ML’s navn måske, måske ikke bliver nævnt i mylderet af indtryk. 

If only radiation had a color. The era of Fukushima. Proposition 2. Collective Dissent, X and Beyond
ChimPom, Nobuaki Takegawa, Finger Pointing Worker, Amateur Riot, Yuta Hira, Bontaro Dokuyama, Hikaru Fujii
If only radiation had color. The era of Fukushima, (Proposition 2, Collective Dissent) (installation view), 2017, X And Beyond, foto: David Stjernholm

X AND BEYOND
If only radiation had color. The Era of Fukushima (Proposition 2: Collective Dissent)
ChimPom, Nobuaki Takegawa, Finger Pointing Worker, Amateur Riot, Yuta Hira, Bontaro Dokuyama, Hikaru Fujii
Kurator: Jacob Lillemose, Jason Waite, Kenji Kubota
28.04.2017 - 21.05.2017

På X And Beyond er det anden udstilling i en trilogi som omhandler katastrofen omkring Fukushima. Udstilling er et indblik i crossover området i Japansk samtidskunst med dokumentarisme, politisk aktivisme og katastrofen. Udstillingen indeholder flere videoer der dokumenterer performances, aktivisme og bannere der har hængt på aktivisternes telte. Billedmæssigt bliver bannere stærke for mig, ikke mindst da jeg ikke forstår skrifttegnene, men ser dem som grafiske elementer.

Der er en håndskrevet A4 side, hvor en blyantstegning fortæller hvad der står på bannerne på engelsk, sådan at man ikke bliver helt ”lost in translation”.  
I X And Beyonds rum er udstillingen, der i første omgang syntes at være indholdsmæssig båret, også en visuel oplevelse. 
Mange af videoerne, modellerne og effekterne er dokumentariske og fremstår i et visuelt sprog som jeg straks fortolker som troværdigt. Og det er netop vigtigheden for de japanske kunstnere, i at gøre opmærksom på en af den store menneskeskabte katastrofe og fastholde synliggørelsen af de følger den har, der gør udstillingen nærværende. Udstillingen er set gennem billedkunstnerens blik, og måske fordi der er tale om en kurateret og installeret samtidskunstudstilling, rammes jeg af den vigtighed kunsten kan tilskrives som visuel fortolker og formidler af samfundsrelevant kritik.


Agnete Bertram:
 Rise of Agatha Songbird, 2017, Arkivfoto: Agnete Bertram

CARLSBERG BYENS GALLERI OG KUNST SALON
Rise of Agatha Songbird
Agnete Bertram
19.05.2017 - 02.06.2017

Den sidste udstilling jeg vil anbefale er Agnete Bertrams udstilling ’Rise of Agatha Songbird’. Agnete Bertram er en af de kunstnere der arbejder med essensen af maleriet, igennem materialer og iscenesættelser. Hun kombinerer de klassiske elementer som lærred, ramme og materialer i en udforskning af maleriets grænser. Der er en fin sanselighed i det udvidede maleri, som altid i Agnete Bertrams hænder fortolker direkte og indirekte inspirationskilder og referencer.

Jeg læser ud af teksten om en flod, en erindring, et tilbageblik og en historie der danner rammen for hendes installation. Jeg fornemmer myten og materialet, som er voldsomt og skrøbeligt. Jeg ser det som et feminint greb, fordi de abstrakte farveflader blander sig med billedet, fordeler sig over stoffet der bryder rammerne, og breder sig udover det afgrænsede område rammen er. Jeg er inviteret ind i Agnetes på en gang rå og poetiske verden, der hænger billeder på væggene og en rumlig frise midt i rummet der understreger det scenografiske greb. (Da jeg træder ind i Agnetes billedverden er udstillingen endnu ikke på plads, men jeg fornemmer tydeligt hendes intention og nyder at fordybe mig i værkerne). 

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
Boesner
artefact
Københavns Kunstskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net