Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
20.06.2017 3PICKS
Martina Menegon

Martina Menegon: I'll keep you warm and safe in my people zoo, 2016, animation (on Paper-thin.org).

3PICKS: Line Finderup Jensen anbefaler udstillinger i uge 25

Line Finderup Jensen, der i denne guider, er 3. års studerende på Akademie der bildende künste Wien på afdelingen for video und video-installation. Hun arbejder primært med digitale medier indenfor video, installation og animation. Hendes praksis har på det seneste bevæget sig ind over interaktive systemer og hun er pt igang med at udvikle sit første videospil - en længe ventet børnedrøm come true.

Se mere her: www.instagram.com/lineeenil

3PICKS programmet er tilrettelagt af Meise Fabricius.

AF Line Finderup Jensen



Brenna Murphy
, Paperthin, Courtesy of the artist 

PAPERTHIN-ORG
Wpaper-thin.org
V.2
Mark Dorf, Brenna Murphy, Martina Menegon, Adam Ferris, Shane MecklenBurger
(Permanent udstilling)


Vi skal et smut forbi udstillingen V.2 på Paperthin. Her er ingen lukketider, åbningstider, helligdage eller andet at overveje  - det er bare at tage sætte lidt tid af foran computeren, www og så er du der. Paperthin beskriver sig selv som ikke værende et galleri, ikke et museum ikke et institut, ikke et spil. Men et rum mellem det virtuelle og det materielle. Paperthin er produceret og kurateret af Daniel Alexander Smith og Cameron Buckley der begge selv er udøvende kunstnere.  Det klinger måske først af lidt mediereflekterende besserwisser, men ikke desto mindre synes jeg det er en meget spændende måde både at udstille og opleve kunst på. Det fungerer sådan at man vælger en udstilling (pt. ligger de inde med 2, med flere i vente), downloader den og derefter går igennem den med piletasterne som vi er vante til med computerspil. V.2 udstillingen som jeg har kigget på, er bygget op biennale-style, hvor du går fra pavillion til pavillion der hver er lavet af en inviteret kunstner. Der er en lidt postakopalyptisk-scfi fi stemning, når man starter ud i Martina Menegons pavillion med faldende mennesker, for derefter at bevæge sig ned i et virvar af matrix-mesh og over i Mark Dorfs reflekterende forsvindende rum. Brenna Murphys farverige univers af kaosgeometri og tilhørende midilyde biddrager oveni til denne her følelse af noget futuristisk - obs! det kan være lidt besværligt at finde tilbage fra det her rum. Jeg synes konceptet er en rigtig god ide, og det er spændende at følge med i enkelte personer såvel som institutioner rundt omkring der benytter sig af det virtuelle felt som udstillingsplatform. Men jeg må nok hands down sige at jeg hellere anbefaler denne udstillings medie frem for dens indhold.



Sarah Sze:
Timekeeper, 2016, Dimensions variable, Mixed media, mirrors, wood, stainless steel, archival pigment prints, projectors, lamps, desks, stools, stone. Courtesy: The artist, Tanya Bonakdar, Victoria Miro.

COPENHAGEN CONTEMPORARY
Trangravsvej 10–12, 1436 København W: cphco.org
Timekeeper
Sarah Sze
10.03.2017 - 03.09.2017


Her kommer en kunstner jeg har villet se i lang tid. Sarah Sze er at finde på Copenhagen Contemporary og det er altså et kig værd. Sarah er en kvindelig kunstner fra New York, der i 97 tog sin MFA fra School of Visua l Arts samme sted. Jeg er ikke helt sikker på hvilken kategori hun befinder sig i, men for mig, når jeg ser på hendes værk Timekeeper inspirerer det mig faktisk også mere til bare at lade det flyde og være ligeglad med begreber og definitioner. Det et værk man virkelig kan gå på opdagelse i. Der er skærme der blinker, projektioner der kredser rundt, opstillinger af spejle samt masse andre genstande og materialer. Installationen gør sig kropsligt rigtig godt i og med den for mig ikke rigtig starter et sted og heller ikke rigtig slutter et sted. Jeg kan fokusere på en detalje før omridset af værket, og det gør noget ved min oplevelse at jeg ikke dikteres til højre og venstre. Jeg kan istedet tage min tid og danne min egen kronologi. 


At det bliver vist på Copenhagen Contemporary synes jeg måske ikke er så spændende. Det er nogle flotte store lokaler med gode muligheder, men jeg har  snakket 2 semestre om institutionel kritik og det ligger nok og rumsterer i baghovedet. Om end andet, synes jeg det bestemt er et besøg værd.



ilyd.nu


ILYD.NU
These emotions of the body
Eloise Lawson 
01.07.2017 - 31.07.2017

Jeg er godt klar over at ilyd får lidt dobbelt eksponering nu, men jeg synes det er et så fint koncept og måske det kan være en mulighed for jer der ikke lige nåede med sidste gang. Ilyd er endnu én i rækken af de her virtuelle udstillingsplatforme der leger lidt med vores gængse måde at opleve kunst på, men hvor Paperthin måske viste mere form en indhold, synes jeg ilyd formår at balancere de to ting virkelig fint. Ilyd er et udstillingsrum der høres, kurateret af Dyveke Bredsdorff, der pt. er igang med sin Master på Slade School of Fine Art i London og Emilie Kjær der er færdiguddannet kunstner fra Kunstakademiet i København. Nye værker bliver lagt op hver måned, og vi skal 1. juli finde et par gode høretelefoner frem når Eloise Lawson‘s værk These emotions of the body kan høres. Elouise studerer pt. på Slade School of Fine Art i London hvor hun er ved at færdiggøre sin master. Hun bruger ofte fundne tekster som udgangspunkt for værker - det kan være alt fra optagede samtaler, museumskataloger til mere konventionelle litterære tekster som lydværker hun har med her. Til det her værk, vil jeg anbefale at man sætter sig et uforstyrret sted, med et par gode høretelefoner og en god portion tid både før og efter. Det er nemlig et lydværk, der hviskes i 3 spor. Der sker noget utrolig intimt når nogen sænker stemmen for at hviske. Det er som at hviskeren skifter identitet og pludselig trumfer alle andre sanseindtryk. Der sker endvidere noget, når man ikke ser personen men bare hører stemmen igennem nogle høretelefoner. Med titlen i mente, der forresten er taget, kan jeg ikke lade være at forestille mig 3 udgaver af Virginia Woolf der alle prøver at supplere hinanden samtidigt med at argumentere imod hinanden og formidle noget forskelligt for mig. Det er et værk jeg hører om og om igen, fordi jeg hver gang følger en forskellig stemme til en forskellig længde. Man får muligheden for at komponere sin egen fortælling, og jeg føler efter en god tid at Eloise har fået et forholdsvist simpelt format til at rumme meget. 

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
Kunstskolen Spektrum
Boesner
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net