Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
08.08.2017 3PICKS

Chris Burden: Shoot performance, 1971, F-Space Gallery. Foto: Alfred Lutjeans.

3PICKS: Kristoffer Ørum anbefaler udstillinger i uge 32

Kristoffer Ørum er uddannet fra Goldsmith College og Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2004/2006 og arbejder med performance, netkunst, skulptur og video. Lige nu arbejder han på projektet Blindt Hørende til udstillingen I would prefer not toMeter. Udstillingen tager udgangspunkt i Herman Melvilles roman Bartleby, the Scrivener: A Story of Wall Street. Blindt Hørende bruger computerens ofte mangelfulde transskriberinger af tale til løbende at erstatte sætninger på udstillingsstedets engelsksprogede hjemmeside med fragmenter af, hvad der siges på dansk i udstillingsrummet. Blindt Hørende undersøger mulighederne for at skabe et nyt hybridsprog, der kombinerer hverdagslige danske og globale engelske elementer, for at adressere sammenhængene mellem lokale danske kroppe og de engelsktalende informationsstrømme. Lidt mere overordnet kan man sige, at projektet hviler på et håb om, at "blindt" oversættende systemer, som dem der omsætter lyd til skrift ved hjælp af statistik, uden at forstå tekstens betydning, kan medvirke til at skabe et nyt lokalt hybridsprog.

Kristoffer Ørum er en tværfaglig kunstner, forsker og organisator med base i København. Han er tilknyttet forskningsprojektet Uncertain Archives ved Københavns Universitet. Desuden driver han den digitale udstillingsplatform Captive Portal der lige nu er aktuelt med projektet Captive Raum Oportal i Århus. I Kristoffer Ørums praksis udforsker han samtidige teknologiske forestillinger om hverdagen, hvordan fortællinger om vores levede liv cirkuleres, og hvad denne cirkulation betyder for de måder, hvorpå vi lever vores daglige liv. Han har tidligere udstillet i alt fra etablerede institutioner, såsom MUSA i Wien og SES i Sao Paulo, til kunstnerdrevne rum som Flux Factory i New York og deltaget i online projekter på internettet.

”Siden jeg færdiggjorde min kunstneriske uddannelse på Goldsmith College og Det Kongelige Danske Kunstakademi i midten af nullerne, har jeg har ført et varieret liv som kunstner. Jeg har arbejdet i mere end ti år sammen med Anders Bojen, som halvdelen af ​​en kunstnerisk duo, jeg har arbejdet med kommercielle gallerier, organiserede kunstnerdrevne udstillingssteder, undervist som professor på Fyns Kunstakademi, vist mit arbejde i utallige udstillinger i og uden for institutioner i ind- og udland såvel som på internettet. Fra en position i kanten af den etablerede kunstverden samarbejder jeg med kolleger i discipliner, som jeg anser for beslægtede, hvad enten det er arkitekter, musikere, hackere, live rollespillere eller tryllekunstnere. Jeg vil foreslå, at kunstens mange traditioner kan betragtes som en slags kulturel "virus" fremfor en institutionelt defineret ramme, historisk periode eller et middel til at producere national identitet. Fra mit perspektiv er kunst en kulturelt overført virus, som har haft den heldige bivirkning at gøre plads til dele af den menneskelige kultur, der ellers ville blive betragtet som ubrugelige, hvis ikke ligefrem skadelige.”

Se mere her: www.Oerum.org www.Cp.oerum.org www.captiveraumoportal.dk www.UncertainArchives.dk

3PICKS programmet er tilrettelagt af Meise Fabricius.

AF Kristoffer Ørum


Nina Runa Essendrop & Peter Munthe-Kaas: The Other Life Project, 2017, performance. Foto: The Other Life Project

KRIDTTÅRNET
Pasteursvej 8, 1778 København V W:otherlifeproject
The Other Life Project - in The Lighthouse
Nina Runa Essendrop, Peter Munthe-Kaas
12.08.2017 - 13.08.2017

For den eventyrlystne kunstinteresserede, der måske har lyst til lidt afveksling efter en lang sommer med megaudstillinger, tror jeg at The Other Life Project kunne være en interessant blanding af noget bekendt og noget anderledes. 

The Other Life Project er en serie af performance installationer stablet på benene af to af de mest interessante designere af live-rollespil i Danmark, Nina Runa Essendrop and Peter Munthe-Kaas. Projektet bruger strategier fra rollespilsverdenen til at eksperimentere med identitet i et forsøg på at finde nye måder at opfatte, interagere og agere på i hverdagen. I hver performance installation deltager en gruppe mennesker, der i den tid, projektet varer, har fralagt sig deres navn og dermed også forpligtelsen til at efterleve deres normale identitet. Installationen i Kridttårnet er en mindre og kortere udgave af den, der finder sted fra 4 – 8 september på Dome of Visions i Århus. 

The Other Lifes performances har karakter af en vildere og mindre forudsigelig udgave af museernes opbyggelige publikumsinddragende strategier. Man kan som besøgende forblive i en mere traditionel rolle og observere performernes dagligdag i The Other Life, men det er også muligt at interagere med dem, eller selv at blive en del af det hold af performere, som træder ind i The Other Life. Projektets leg, på grænserne mellem beskuer og aktør, minder om andre teaterinstallationer, der leger med identiteter, såsom Signa Sørensen eller Sisters’ Hope. Men The Other Lifes forsøg på at ændre deltagernes faktiske liv og identitet ved at bruge fiktion, minder også om avantgardernes ideer om at udviske grænserne mellem det levede liv og kunst. 

Store dele af rollespilsmiljøet har for længst forladt orker og vampyrer til fordel for projekter som Let’s challenge the reality with fiction (s.oerum.org/2tnAdIO). Der meget tættere på et faktisk engagement med det hverdagslige end meget af den megen samtidskunst, der selv påberåber sig arven fra avantgarderne. Min fornemmelser er, at det er lige nu, før LARP (Live Action Role Playing) for alvor bliver til performance, teater eller måske en ny selvstændig og institutionaliseret kunstgenre, at man som billedkunstner kan lære mest af rollespillernes legende og deltagerbaserede kultur. Men også at det er nu, billedkunsten kan bevæge sig den anden vej og ”inficere” rollespilskulturen med mindre institutionelt og belærende vraggods fra traditioner som fluxus, situationismen og dada.    

De, der er nysgerrige efter mere LARP, vil jeg anbefale at tage til den årlige Nordic LARP konference Knudepunkt 15 -18 Marts 2018 i Lund, Sverige (knutpunkt.se). 


Stig Brøgger: Shooting, 1969,  18 s/h foto monteret på hvid pap. Foto: Galleri Susanne Ottesen
 

GALLERI TOM CHRISTOFFERSEN
Skindergade 5, 1159 København K W: tomchristoffersen.dk
Shooting - Shoot
Stig Brøgger & Chris Burden
12.08.2017 - 09.09.2017

Denne udstilling har jeg ikke set, men den indeholder et lille og nørdet mysterium, der gør, at jeg bliver supernysgerrig. Tidligere kunstakademiprofessor Stig Brøgger er lidt af en forvandlingskugle, så det er ikke alt, hvad han har lavet, der siger mig lige meget. Men der er en dejlig tør humor i de fleste af hans værker, og som en kunstner der selv ofte benytter mig af tekst, er der altid noget interessant ved kolleger, der også bruger tekst. Nu optræder han så her i København, sammen med den afdøde Chris Burden, en af de helt store internationale koryfæer fra performancekunstens teenageår i 70erne.  Efter titlen at dømme i forbindelse med den berømte Shoot performance fra 1972 hvor Burden lod sig skyde i sin venstre arm af en assistent fra omkring 5 meters afstand. Selv om jeg udmærket ved, at Stig Brøgger faktisk har lavet en serie der hedder Shooting, kan ikke lade være med at fantasere om, at han faktisk var den unavngivne assistent. 

Noget af det, der interesserer mig mere overordnet ved Stig Brøggers værker, er, at de giver indblik i, hvordan globale tendenser som pop, minimal art og konceptkunst har optrådt i en dansk sammenhæng gennem de sidste ca. 50 år. Ikke så meget fordi kunsthistoriens uendelige række af heroiske kunstnere og skiftende -ismer virker specielt brugbare eller overaskende i dag, men fordi jeg, når jeg kigger på Stig Brøggers værker, ser mulighederne for at skrive en anden kunsthistorie. I hans arbejde blandes strategier, der ofte portrætteres som modsatrettede, eller som kronologisk efterfølgende hinanden, og konturerne af en både lokal og global tradition formet i lige høj grad af den internationale kunstdiskurs og de specifikke lokale vilkår i Danmark. 

Hans ”urene” praksis giver mig mulighed for at forestille mig en modfortælling til de, i vores samtid så dominerende, engelsksprogede historier om konceptkunstens dematerialisering af kunstobjektet, kunst-ismernes globale kronologi eller minimal arts modsætningsforhold til popkunst. Det er en fortælling, der kan bruges til at overveje samtidskunstens rolle generelt, og mere specifikt hvad den kunne være i en velfærdstat, der er stærkt på vej til at blive en konkurrencestat.

Desuden er der altid noget dejligt uprætentiøst ved Galleri Tom Christoffersen, en afslappet stemning, der muligvis beror på, at galleristen selv altid er villig til at tale med alle, høj som lav. Han har desuden et godt øre for anekdoter, især når det gælder lidt ældre værker, så hvis man er nørdet nok til at ville vide mere, er det er værd at se, om man kan komme i snak med ham og måske få lagt et par ekstra lag gode historier til – jeg har i hver tilfælde meget lyst til at finde ud af, om Stig Brøgger skød Chris Burden.  


Annie Abrahams, Domenico Dom Barra, Michaël Borras A.K.A. Systaime, Curt Cloninger, Carla Gannis, Baron Lanteigne, Patrick Lichty, Randall Packer, Daniel Pinheiro, Dominik Podsiadly, Craig Saper & Paul Wong: #NeWWWorlDisorder, 2017 (vimeo.com/227816071). Foto: thirdspacenetwork.com

THE THIRD SPACE NETWORK (3SN)
W: thirdspacenetwork.com

Jeg burde nok vide bedre. Men som en del af det tidlige internets nørd-kultur kan jeg alligevel ikke lade være med at blive overrasket over, hvor ensartet kunstverdenens digitale fremtræden er. Det virker, som om den mest af alt er optaget af at tilskrive sig selv myndighed og troværdighed, frem for at eksperimentere og stille spørgsmål ved, hvorfor tingene ser ud, som de gør. 

I dag udgør internettet en ligeså stor, hvis ikke større, kontaktflade mellem billedkunst og omverden som de fysiske møder, der historisk har været anset for at være det sted, hvor kunstens betydningsproduktion finder sted. Men internettet er også et territorium, som kunstnere sjældent selv har direkte adgang til, selv om det udgør rammen om en stor del af den samtidige kunstoplevelse.   


Et udmærket alternativ til kunstverdenens gængse hjemmesider er Third Space Network (3SN).  En kunstnerdrevet internet-distributionskanal for live mediekunst og dialog, der siden 2017 har stået for en masse forskellige, ofte lettere kaotiske aktiviteter online som f.eks. #NeWWWorlDisorder og nogle Live Facebook-jams. Der er noget lidt altmodisch over hele projektet der, inklusiv hjemmesidens layout, virker meget lidt optaget af at opføre sig som samtidigt eller smart. Især Networked Conversations, der er en serie internetchats med mediekunstnere, kuratorer, forfattere og aktivister, er ret sjove, lidt nørdede og kaotiske. Både i form og indhold minder de om, at Internettets kunstneriske zoner kan være et rum for andet end PR hype, pædagogik og selvpromovering. 

Skriv kommentar



Artefact1
Kunstskolen Spektrum
Boesner
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net