Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
30.01.2017 3PICKS
Ragnar Kjartansson, 2016, Copenhagen Contemporary

Ragnar Kjartansson: Scenes From Western Culture, Burning House, 2015, 01:32:00 min, single channel video. Courtesy: The artist, Luhring Augustine & i8 Gallery.

3PICKS: Kim Laybourn anbefaler udstillinger i uge 5

Kim Laybourn er tredjeårs-studerende på Bacheloruddannelsen ved Kunstakademiet i Oslo. Hans virke omfatter video, lyd/musik, installation, tekst, skulptur, fotografi, 3D-animation og hans primære materialer består i genbrugsmaterialer så som plast, og elektronik.

Senest har Laybourn i sit projekt Reassemble a temple/Disassemble a Tempel foretaget en række midlertidige opsætninger, hvor han har opbygget konstruktioner, bestående af fundne materialer og ”skrald”, som han omsatte og omformede og byggede til et midlertidigt tempel. Templet blev oversat til 3D, via computerprogrammer og brugervenlige mobil-apps. Efterfølgende blev templet revet ned og genopbygget, af de selvsamme materialer, som blev bearbejdet endnu engang. Denne gang med den digitale oversættelse som forlæg. Udstillingerne blev vist på Skylight Gallery og White box i Oslo.


 -”Jeg er i gang med en udforskning af forholdet mellem det digitale og det analoge. Hvad den stigende sammensmeltning af de to betyder for vores virkelighedsopfattelse, og hvad det bringer af konsekvenser for fremtiden. Kan den digitale virkelighed ses som en femte dimension? en digital dimension.. og hvad skaber grænselandet mellem den digitale virkelighed og vores fysiske virkelighed af muligheder og begrænsninger?” forklarer Kim Laybourn om hvad der optager ham i hans praksis.


Pssst… Man vil kunne finde et værk af Laybourn på Forårsudstillingen på Charlottenborg der åbner på torsdag Kl. 19.

Se mere her: www.kimlaybourn.dk


3PICKS programmet er kurateret af Meise Fabricius

AF Kim Laybourn


Zhang Yunfeng & Li Haiguang
, Playground, 2015-2016. Foto: Kim Laybourn.

KUNSTFORENINGEN GL STRAND
Gl. Strand 48, 1202 København Wglstrand.dk
EXTRACT - YOUNG ART PRIZE - CPH 2017

Hannah Anbert (DK/Det Kgl. Danske Kunstakademi), Rune Bosse (DK/Det Kgl. Danske Kunstakademi), Una Gunnarsdóttir (ISL/Det Kgl. Danske Kunstakademi), Holly Hendry (UK/RCA), Li Yuanchen (CHN/CAFA), Lotte Nielsen (DK/RCA), Zhang Yunfeng (CHN/CAFA).
21.01.2017 - 05.03.2017

To af kunstforeningen Gl. Strands etager huser i disse dage syv nyuddannede kunstnere fra kunstakademier i Beijing, London og København. Det første rum består af danske Hannah Anberts to enorme scenografier, med referencer til kontormiljøet mikset med orientalske træk. Anberts værker er uden skuespillere, men komplet med kostumer og rekvisitter hængende afventende bag kulissen. Et andet rum er badet i skærme, som bølger hen ad gulvet og skvulper sig op ad væggene. Alle vender de i min retning og viser to mænd; naboen Li Haiguang og hans ven, den kinesiske kunstner Zhang Yunfeng. De har fundet en kunstnerisk praksis i hinandens forskelligheder. Det udtrykkes i en lang række videotableauer, hvor de skiftevist synes at samarbejde og modstrides, om det så er i en synkrondans, at holde en forholdsvis tung sten sammen eller at holde balancen i samme position. Det minder mig om parterapiøvelser og hvordan børn leger sammen når de keder sig til en familiefødselsdag e.l. hvor der hverken er nogen underholdning eller udvej. Så bliver man nødt til at bruge hinanden, som de to venner og naboer her har gjort. Det er på samme tid endeløst simpelt, vanvittigt charmerende og afsmittende. Jeg føler helt at jeg mangler en ven at være på udstilling med, når jeg ser på de to.

Denne opdeling af kunstnerne der er på EXTRACT, hvor de hver er blevet givet hver deres eget rum, som ikke umiddelbart står i nogen relation til hinanden, andet end at de alle er nyligt dimitteret fra kunstakademier, får udstillingen i sin helhed til at føles lidt kølig. Jeg synes at der mangler kommunikation rummene imellem. Til gengæld virker det til, at hver af de udstillende kunstnere har fået fuldt råderum over hvordan de ønsker at bruge deres tildelte plads, hvilket lejlighedsvist resulterer i anderledes og interessante måder at formidle kunst på. Fx er der i Rune Bosses laboratorium, som langt fra ligner udstillinger som de er flest, men mere fremstår som et udsnit af hans eget personlige arbejdsrum. Der er bøger, lamper, hylder, borde, konserverede planter i glas, tegninger, eksperimenter og en eftertænksom lænestol i rummet.

EXTRACT 17 på Gl. Strand er en blandet oplevelse, på den interessante måde. Her er der givet plads til både ”more” og ”less” og til at de traditionelle former kan løftes op af nye ideer.


Ragnar Kjartansson
, Scenes From Western Culture, 2015, (installation view), Copenhagen Contemporary 2016. Foto Pressefoto Copenhagen Contemporary af Anders Sune Berg.

COPENHAGEN CONTEMPORARY
Trangravsvej 10-12, 1436 København K Wcpgco.org
Ragner Kjartansson
Ragnar Kjartansson
25.08.2016 - 05.02.2017

Islandske Ragner Kjartanssons videoinstallation ’Scenes from Western Culture’ har hængt på Copenhagen Contemporary i et halvt år og endnu har ingen anbefalet udstillingen i 3PICKS. Det må vist være en fejl, muligvis blæste den ud af vinduet eller forsvandt i redaktørens spammappe. Det kan jeg heldigvis lige nå at rette op på, her i udstillingens sidste uge. Mange har sikkert set den i forbindelse med Céleste Boursier-Mougenots befriende støjguitarsoase inde ved siden af, i det tilstødende lokale på Copenhagen Centemporary, men hvis dette ikke er tilfældet, så kan du stadig lige nå det, hvis du skynder dig.

Placeret midt imellem Kjartanssons store videoprojektioner, får jeg en følelse af selv at være en del af fortællingen. Hver af videoerne er skudt i noget nært totalindstilling og formatet er så stort, at jeg føler at jeg står og iagttager scener, som udspiller sig som landskaber eller situationer umiddelbart foran mig. Scenerne er lange og uden klip, hvilket giver mig en følelse af at være et spøgelse, som er blevet hængende som observerer en uanende situation; som parret der er fuldt optaget af at have hed sex, ret foran mig. Jeg kan ikke adskille mig selv og min rolle fra scenen og jeg må stille mig selv spørgsmålet; hvad er min relation til scenen? Er jeg ved et tilfælde gået ind i rummet og har ”fanget” dem i agten, eller er jeg overrasket, vred, måske betaget eller flov? Hvor længe kan jeg stå her, inden de opdager mig?

Eller som i en anden scene hvor et hus brænder langsomt til grunden, dukker spørgsmål op som; Er det mig, som har påsat branden? burde jeg i så fald ikke skynde mig væk? Eller har jeg lyst til at blive hængende og se det brænde ned? -måske med en følelse af lettelse eller melankoli.

En anden scene udspiller sig i et klasselokale med elever iført høretelefoner, som øver sig på at spille den samme sang på klinkende stumme elguitarer. Her er jeg er læreren, som står og ser opgivende til, med lige dele spot og opgivelse. Det er så absurd, at jeg ikke kan flytte mig ud af stedet og jeg bliver hængende alt for længe, før jeg kan slippe scenen, klippe og komme videre i teksten.

Efterhånden som jeg går rundt dér imellem de store videoprojektioner og ”klipper” mellem scenerne, nogle korte, nogle lange, nogle som vender tilbage og har forandret sig i mit fravær og andre som forbliver uforanderlige står det klart for mig, hvor stor en rolle jeg har i værket. Jeg er beskuer, lærer, ildspåsætter, aktør, forfatter, klipper og komponist. Kjartansson har givet mig materialet og jeg må selv få det til at danne mening. Det giver mig et indtryk af at have oplevet et unikt værk, at jeg har oplevet filmen som kun jeg ville kunne det. Den store film kunne være få minutter eller flere timer, det er helt op til mig. Hvis man giver sig tid til at hænge tilbage og lade scenerne trække sig ud, så venter der sig en filmiskoplevelse som man ikke finder hverken i biografen eller på Netflix.


Richard Alexandersson
, pod, 2016. Stilbillede fra video. Foto: U.F.O./ Podium

PODIUM
Hausmannsgate 34, 0182 Oslo Wpodium.enterprises
POD
Richard Alexandersson
21.01.2017 – 05.02.2017

”'pod' is the scratch proof boundary of a virtual mesh object. It is the plastic surface of written language that incubates thought. 'pod' is a user customisable, indefinitely recursive identity loop. 'pod' is the fossilised shell of your pre-Cambrian ancestry. Traveling at 11186 m/s, pod is a shooting star of solitude, freeing you from the Earth.”

Sådan starter det kunstnerdrevne udstillingssted Podium i Oslos tekst om kunstneren Richard Alexanderssons videoinstallation ’pod’. Installationen består af to store videoprojektioner, der står side om side og først synes at være en spejling af den samme video, men viser sig at være én samlet video, fordelt på to projektioner. Videoen er en samling tableauer, hvor der panoreres svævende henover 3D-genereret mennesketomme landskaber. I videoen som sender os over have, ud i det ydre rum og henover hvad synes at forestille gulvet til et atelierrum med afmærkninger af gafffatape. Igennem disse scener følger vi en 3D-skabt virtuel dyreart som bliver kaldt Xenoturbelle, alt imens en sideløbende tekst fortæller om emner så som tid og eksistens. Vi befinder os altså både på de højeste tinder, langt ude på en tilgroet rumstation og i det mindste; i hverdagslige omgivelser blandt gaffarester. Dette  afspejler sig også i teksten som ligeledes balancerer mellem det naive og det pompøse. Det er sci-fi,-skinnende og glasfuld æstetik uden stoflighed som et videopostkort fra en posthuman digital fremtid uden krop sendt fra en virkelighed hvor de tre dimensioner er blevet til én. En kort men underligt forførende lille rejse frem og tilbage mellem det første og største og det sidste og mindste.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Boesner
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net