Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
14.06.2017 3PICKS
Villiam Miklos Andersens, Godsbanens foyer

Villiam Miklos Andersen: , 2017, betonrelief. Foto: Mariana Gill.

3PICKS: Kasper Holm anbefaler udstillinger i uge 24

I denne uge guider Kasper Holm dig igennem et lagerhotel i København, til Godsbanens foyer i Aarhus og så skal vi også en tur på KW Institute for Contemporary Art i Berlin.
Kasper Holm er Masterstuderende på Kunstakademiet i Trondheim og har de seneste år arbejdet med store stedspecifikke installationer, men selv er han for tiden mest hooked på camouflage-dragter.
Lige nu er han aktuel i gruppeudstillingen Captive Raum OPortal, der er et samarbejde mellem platformen ORAUM.xyz og Kristoffer Ørum. Han har der ud over også en bog på vej, der udkommer i 2018. Bogen bliver til i et samarbejde med Laboratoriet for Økologi og Æstetik og handler om planetens kritiske råmaterialer.

3PICKS er tilrettelagt af Meise Fabricius.

AF Kasper Holm


Interiøret i Pelican Self Storage hvor udstilingen vises.

4-1-1.CC
W: 4-1-1.cc 
The Conspiracy of Flowers af
Albin Werle
-musik af Anders Hjortdal
Indtil 14. Juni 2017 (Ny udstilling til August)

Når man taster den mærkelige hjemmeside www.4-1-1.cc ind, bliver man mødt af to valgmuligheder og straks hører man en smuk synth-komposition, der virker til at fortsætte ud i det uendelige grid’ede univers: Draken i Stockholm eller The Conspiracy of Flowers i København. Da jeg første hørte om udstillingsstedet havde jeg ingen idé om, at det allerede var blevet hipt at udstille i lagerhoteller og glædede mig derfor til at tjekke det ud. Gruppen 4-1-1.cc, der består af Andreas Tang og Bertram von Undall (Bachelor-studerende v. Københavns Kunstakademi) har da også allerede udvidet til en by mere. Jeg kan ikke give jer en adresse, da man selv skal ind og tilmelde sig og i øvrigt underskrive en protokol, der sikrer en god omgang med rummet. Derefter får man tilsendt adresse, spilmanual og to hotline-numre, man kan ringe til hvis man bliver i tvivl.

-”Lejen er meget lav og vi har sandsynligvis de bedste åbningstider i København, nemlig fra 06-24. Sikkerheden på stedet er i top, privat vagtværn og total-overvågning. Derudover er vi mobile. Det er billigere for os at leje et rum i Aarhus eller Stockholm end at få sendt værker til København.” siger Andreas Tang til Ferdinand Kragh i Kunstkritikks anmeldelse. 

Allerede her har 4-1-1.cc altså begået lidt af en genistreg, ved at sikre deres mulighed for at vedligeholde stedet, der er lejet ud hos Pelican Self Storage, på deres egne præmisser. Men oplevelsen er også virkelig god i sig selv. Jeg vil ikke sige mere end at Albin Werle har lavet et multiplayer-brætspil med et sælsomt old school rollespils-agtigt og lidt Twin Peaks-synthy soundtrack af Anders Hjortedal. Det er vigtigt for hele formatet at fordre det ukendte og uforudsigelige, og jeg vil derfor lade beskueren eller spilleren finde vejen selv. Tjek selv hjemmesiden ud og se om du tør at gå på kunstopdagelse uden sikkerhedshjul og katalogtekst. 


Albin Werle:
 The Conspiracy of Flowers (Brætspillet som det ser ud inde i lagerrummet), 2016, Foto: Kunstkritikk.dk


Biotic Synthetic–Rethinking MATTER (installation view) Foto: Mariana Gill

GODSBANENS FOYER
Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C
Biotic Synthetic – Rethinking MATTER
Carolien Andriaansche, Louise Haugaard Jørgensen, Regitze Engelsborg Karlsen, Villiam Miklos Andersen, Julie Stavad, MOTOR (Laurits Nymand Svendsen, Malte Klagenberg, Margrét Agnes Iversen)
19.05.2017 - 25.06.2017

I Godsbanens Foyer er udstillingskonceptet Rethinking MATTER nået til sin tredje præsentation af værker fra primært Aarhusianske unge kunstnere, der arbejder med naturen og det organiske. Helt bogstaveligt har Regitze Engelsborg Karlsen taget jord fra havnen og skabt en skulptur af jord og grus, der sælsomt hænger på væggen som om den selv havde placeret sig der. Det er slående hvad hun kan få ud af så almindeligt et materiale og jeg glæder mig til at se flere af hendes værker, forhåbentlig også ude i naturen. Her virker kontrasten mellem Godsbanens tunge beton og jorden næsten helt forstyrrende, som om den mørke muld er trængt igennem væggen og ind i vores menneskelige sfære. 

Udstillingsteksten spørger hvad der sker med det organiske når det møder det syntetiske, men mere interessant er det hvad der sker med os mennesker når vi møder en organisk skulptur eller installation i kunstrummet. Bliver vi henledt af dens symmetriske runde former som i Julie Stavads smukke ler-figurer? Eller mærkeligt tilpas når vi støder ind i Villiam Miklos Andersens ukogte spaghetti hængt op i tyk jernwire, som en del af hans større installation i det svære åbne foyer-rum? Jeg fandt en utrolig balance imellem de mange indtryk, måske bortset fra Carolien Andriaansche’s mærkeligt design-interiør-agtige ophængning af gople-lignende objekter, særligt da Villiam Miklos Andersens gipskube dukkede op i mit synsfelt. Han skal have ros for at have bevæget sig udenfor de mere oplagte metoder, man kunne forestille sig at bruge med henblik på at tænke over naturen og vores forhold til den. Vi forbinder normalt ikke en gipsfirkant og spaghetti med natur, men samlet formår installationen at dirre mystisk som en urkilde. 


Hiwa K: Inappropriation (still), 2009,  Foto: KW Institute for Contemporary Art Berlin

KW INSTITUTE FOR CONTEMPORARY ART BERLIN
Auguststraße 69, 10117 Berlin Wkw-berlin.de
Don’t Shrink Me To The Size Of A Bullet
Hiwa K
02.06.2017 til 13.08.2017

Da jeg første hørte om den Kurdisk-Irakiske kunstner Hiwa K (1975) var det i forbindelse med hans afgangseksamen, der foregik ved et skypemøde på kunstakademiet i Mainz, Tyskland. Hiwa K havde søgt ind på akademiet med en andens værker (en anonym ven) og kommet ind og havde derfor med egne ord dokumenteret sine studieaktiviteter, hvor han kombinerede et kunsterisk heist med en uddannelses-proces over 4 år. Afgangseksamen var første gang nogen på akademiet vidste noget om det falske portefolie og hans reelle intentioner, nemlig at tale om signatur og territorie indenfor kunst. 

Udstillingen er en samling af mange af hans seneste værker, der primært udfolder sig via video og anden dokumentation – men der er også uventede og tankevækkende installationer af flimrende tv-skærme og en mytisk sand-port midt i gulvet. Jeg har ikke selv været forbi udstillingen endnu, men jeg anbefaler på det kraftigste Hiwa K’s ustyrlige energi.

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
Boesner
Københavns Kunstskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net