Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
24.10.2016 3PICKS
Sergej Jensen, SMK

Sergej Jensen: Uden Titel, 2016, 65,2 x 100 cm, silketryk på lærred. Foto: Anders Sune Berg. Courtesy: Kunstneren.

3PICKS: Helene Vestergaard anbefaler udstillinger i uge 43

I denne uge er det Helene Vestergaard fra Det Fynske Kunstakademi, der guider til udstillinger i København. Hun ser på udstillinger der viser forskellige tilgange til og dialoger med maleriet.

Udgangspunktet for Helene Vestergaards egen praksis er maleri og collage. For tiden arbejder hun med materialer relateret til hjemmet. Voksdug, mørklægningsgardiner, linoleum og fliser skaber baggrunden for et remix af motiver. Tematisk kredses der om det uhjemlige, diaspora, mønster-genkendelse, lyset i maleriet og syret interiørdesign.

Vestergaard ser vores hverdag præget af en billedstorm som et uvenligt spil af billedkoder, der må grapples med.
Helene Vestergaard mener at disse billeder, der forårsager en intellektuel ambiguitet, må konfronteres og hjemliggøres ud fra den erfaring, vi hver især har.

“Jeg fører en billeddagbog, hvor jeg samler downloads, screenshots og fotos, jeg støder på i min hverdag. Fælles for dem er, at de har en uigennemskuelig rejse og oprindelse bag sig, der har vakt en interesse i mig for at gøre noget ved dem. Der er ingen stopklods for billeders udvikling, forvrængning og manipulation, det er det interessante for mig at gribe fat i.”

Sidst i november kan en række af Vestergaards værker ses på gruppeudstillinger på Galleri Bendixen og udstillingsstedet Sydhavn St. Fra d. 10 december kan man se hendes soloudstilling på Vestjyllands Kunstpavillon.
Se mere her: www.helenevestergaard.com

3PICKS programmet er kurateret af Meise Fabricius

AF Helene Vestergaard

Sergej Jensen, Statens Museum for Kunst
Sergej Jensen: Uden titel, 2015, 53 x 86 cm, Akryl på lærred. Foto: Sven Laurent. Courtesy: Kunstneren og dépendance, Bruxelles.

STATENS MUSEUM FOR KUNST
Sølvgade 48-50
Sergej Jensen i X-rummet
Sergej Jensen
13.10.2016 - 30.10.2016

I X-rummet på Statens Museum for Kunst kan man lige nu se Sergej Jensens første udstilling på et dansk museum. Det har jeg glædet mig til.

Med sin utraditionelle tilgang til maleriet skaber han, med genbrugte tekstiler, noget der på én gang er råt, smukt, intuitivt og mystisk.

Det har været de formelle aspekter, der har været i fokus i hans minimalistiske, painting-without-paint malerier, som nu er blevet sat på prøve af blegemidler, vejrforhold og mark-making.

Han er gået (tilbage) til at male figurativt og vil ikke længere sættes i bås: som ham der bleger og syr tekstiler sammen. 

I denne omgang vises store og små formater akryl på lærred og silketryk. Forskelligartede motiver, nogle af København og andre hentet fra renæssancen og romantikken, samples, som de tidligere tekstil-malerier og er malet i den velkendte afmålte palette.

Flere af værkerne er lavet ved at blive projiceret op på lærred og derefter optegnet og malet.

Spændende er det at se Jensens figurative malerier, det var mig bestemt berigende at tage forbi denne udstilling og noget jeg varmt kan anbefale alle.

 


Michael Simpson: Flat Surface Painting, 2016, (installation view) David Risley Gallery. Foto: Emil Monty Freddie.

DAVID RISLEY GALLERY
Bispevej 29, 2400 København NV
Flat Surface Painting
Michael Simpson
08.10.2016 - 12.11.2016

Michael Simpson, som repræsenteres af David Risley, viser en række nyere værker. Han er kendt for larger-than-life størrelses malerier med repeterede motiver af stiger og taburetter, og det er fantastisk at opleve disse i Risleys rå lokaler.

Det fysiske møde er overvældende og ligesom Sergej Jensens malerier er Simpsons forførende, men på en helt anden måde.

Han er interesseret i det traditionelle oliemaleri og arbejder med fladen og dybden som udstillingens titel Flat Surface Painting også afslører.

Små skitser ligger på borde under glas i den bagerste del af galleriet, hvor man får et indblik i kunstnerens vedholdende fascination af blandt andet bænken som metafor.

 


Johannes Sivertsen: Seasides and Figures, olie på lærred, 73 x 92 cm, 2016. Foto: Johannes Sivertsen.

PRINCE GALLERY
Hauser Plads 16A, 1127 København K
Seasides and Figures
Johannes Sivertsen
28.10.16 - 09.12.2016

Til sidst vil jeg anbefale at tage forbi Prince Gallery og se Johannes Sivertsens udstilling, der åbner nu på fredag (d. 28 oktober).

Den dansk-franske kunstner arbejder oftest i serier, og vil her vise en ny en af slagsen, der vil bestå af oliemalerier. Her repeteres det samme motiv af en gruppe figurer på en strandbred, klippet sammen af to Picasso-værker fra den blå periode.

Det er endt op med syv versioner skabt efter samme forlæg. De små variationer i farvetoner og penselstrøg påvirker vores opfattelse, og udstillingen vil vise hvordan et billede altid er i forandring, påvirket af de stemninger og narrativer der omgiver det.

Gennemgående for Sivertsens undersøgelser er spørgsmål til de underliggende strukturer der former vores blik.

Hvordan er blikket styret af kroppen der ser, og hvordan er blikket bestemt af kulturen?

Sivertsen er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2014 og har i år været med på udstillingerne Varulv! på Overgaden, Into the Game of Thrones på Bendixen, Praxis - overvejelser om det ubekendte på Ringsted Galleriet og senest Landskab på Udstillingsstedet Sydhavn St.
Se mere her: www.johannessivertsen.com

Skriv kommentar



Boesner
Artefact1
Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net