Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

02.01.2017 3PICKS
Hedens Ansigter, Skovgaaard Museet.

Hedens Ansigter (installation view), 2016. Foto: Heidi Hove.

3PICKS: Heidi Hove anbefaler udstillinger i uge 1

Heidi Hove er taget på juleferie i det nordjyske, og i den forbindelse har hun taget sin mor og moster med på en lille køretur for se på nogle af udstillingerne syd for fjorden.

Heidi Hove er udannet fra California College of Arts og Det Fynske Kunstakademi i 2007. Hendes arbejde stiller spørgsmål til de private- og offentlige rums muligheder og begrænsninger i form af installationer, objekter og interventioner. Hun blev kåret som vinder af Turku Biennalen 2013 (FI) med værkerne Backyard History I og Backyard History II, som tager udgangspunkt i to udgravninger, den ene fra HHs forældres baghave og en stor stendynge fra sin afdøde morfars gård.
I 2016 har HH bl.a. haft en soloudstilling på The Stephen & George Laundry Line i New York derudover har hun også deltaget på Sommer Skulptur Søby biennalen på Ærø. I øjeblikket arbejder hun på en udstilling til Den Frie Udstillingsbygning i København i samarbejde med Udstillingsstedet Sydhavn Station, som er hun er med til at drive.

"Mine værker samler sig ofte omkring et interessefelt, der beskæftiger sig med, hvordan vi som individer i forskellige, sociale kontekster navigerer og arrangerer os i verden. Det er f.eks. med et fokus, der spænder fra helt banale, rutineprægede hverdagshandlinger og -effekter til sproglige udtryk og begreber i massemedier, som syntes at munde ud i en allestedsnærværende form for identitetssøgen. Jeg arbejder ofte ud fra eget erfaringsgrundlag og opererer i mange, forskelligartede situationer og lokaliteter, hvor jeg søger at få en fornemmelse for stedets beskaffenhed og rammer. Imitation og camouflage anvendes som en strategi til at gå i ét med og støtte omgivelserne samtidig med iboende udtryk og udsagn stiliseres og fremhæves. Det bevirker, at der opstår en forstyrrelse, og tingenes tilstand kan forrykke sig". Skriver Heidi Hove om sin praksis.

Se mere her: www.heidihove.com

3PICKS programmet er tilrettelagt af Meise Fabricius

AF Heidi Hove

 
Lysende Paranoia i Hjemmet, (installation view). 2016. Foto af Sonja Lillebæk Christensen

VESTJYLLANDS KUNSTPAVILLONwww.vestjyllandskunstpavillon.dk
Lysende paranoia i hjemmet
Helene Vestergaard
10.12.2016 - 15.01.2017

Første stop på ruten er Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk, som jeg har besøgt på forhånd i forbindelse med åbningen den 10. december, og som jeg gerne vil anbefale. Udstillingen er en soloudstilling af Helene Vestergaard (f. 1991 i Rødovre), som er femte års studerende på Det Fynske Kunstakademi. Når man træder ind på udstillingen, bliver man mødt af en ganske farverig og mangfoldig værk-række med billeder i alle størrelser og i alskens materialer hængende på væggene og fra loftet. Vestergaard arbejder hovedsagelig med maleri og collage, men har til denne udstilling også inkluderet en del objekter. Objekterne er udstillet i fire, tværgående glasmontrer. Det er billeder, ting og sager fra hendes billeddagbog, som hun selv kalder det, og som har været forlæg til hendes omfattende billedproduktion i fra 2011 og frem til i dag. Det er en fin gestus, som giver beskueren et sjældendt indblik i kunstnerens grundstof, til et ellers omfattende og gådefuldt billedunivers. 

Der er noget befriende ved Vestergaards værker, som synes at være båret af en stor nysgerrighed, umiddelbarhed og mærkværdighed i sammenstillingen af ting og begreber, som man normalt ikke forbinder med hinanden. Hun synes nærmest at gøre det umulige i sammenblandingen af udklip fra pæne boligmagasiner, udprints af billeder fra Facebook-opslag, kasserede og fundne hverdagstekstiler, gamle køkkenfliser, neglelak, maling og meget andet –Det lyder måske lidt overvældende, men det er overbevisende integreret. Man bliver draget ind i en anden, absurd, ubevidst, men alligevel virkelighedstro verden, som er præget af en påfaldende blanding af det genkendelige og det fremmedgjorte.  

Udstillingen er den sidste i rækken af i alt 8 udstillinger arrangeret af billedkunstner Sonja Lillebæk Christensen til VK Samtidskunst Platform. Hun har lagt vægt på at formidle samtidskunst i øjenhøjde, og det kan man også fornemme med denne udstilling, som udover tekster til hvert et værk, til hvert et objekt i glasmontrerne også har lavet et uddybende interview med kunstneren i en lille folder. Denne forstår at åbne udstillingen endnu mere op for de besøgende, der tager turen til Vestjyllands Kunstpavillon, som helt sikket er et besøg værd.

Peter Olsen: Ane Marie Nielsen (f.1836-?), Hedens Ansigter, Skovgaaard Museet, 2016. Foto: Peter Olsen

SKOVGAARD MUSEET,  www.skovgaardmuseet.dk
Hedens Ansigter
Evald Tang Kristensen, Peter Olsen og Hans Smidth
16.09.2016 - 22.01.2017

Nu er vi tilbage i bilen mod Viborg med min mor og min moster, og vi får os en lille snak omkring hvad hede-landskab egentlig er for en størrelse, og hvad det er for et landskab, vi selv kommer fra i det nordjyske. Er det så anderledes fra det midt-vestjyske? Vi er på vej til kunstmuseet, Skovgaard Museet. Det er opkaldt efter Skovgaard-familien, som tager sit kunstneriske afsæt i guldalderens nationalromantiske landskabsmaleri i det 19. årh. med P.C. Skovgaard. Udstillingen, som vi sigter mod, hedder Hedens Ansigter. Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til udstillingen, men jeg blev positiv overrasket over de gribende fortællinger og portrætter. 

Udgangspunktet for udstillingen er folkemindesamleren, Evald Tang Kristensen (1843-1929), som i slutningen af 1800-tallet var på vandring i det hidtil uopdyrkede, sparsomt befolkede hede-landskab, som strakte sig fra Limfjorden i nord til Kongeåen i syd. Fra ca. 1850-1950 har heden dog gennemgået en omfattende opdyrkning til landbrugsjord. Det har været et meget møjsommeligt arbejde, som er blevet udført af hede-bønder. De har levet i dyb fattigdom, men har dyrket en oldgammel tradition for folklore - en unik kulturarv, som har været holdt i hævd indtil nyreligiøse strømninger tog over. Sammen med fotograf Peter Olsen (1866-1946) har Kristensen interviewet og portrætteret en lang række bønder i deres beskedne rammer, hvilket giver os et indgående indtryk af bøndernes u-forsødede hverdagsliv, og det hårde arbejde de har udført. Udover de store og sigende portrætfotografier med dertilhørende, udførlige beskrivelser omkring hver enkelt person, udstilles desuden en række, romantiske landskabsmalerier fra samme tid af Hans Smidt (1939-1917), som både supplerer, men også danner et modspil til de mere ekspressive og nøgne portrætter.

På udstillingen har vi fået svar på nogle af vores spørgsmål fra bilen, såsom hvordan det barske hede-liv skiller sig ud fra resten af Danmark og er skabt som en konsekvens af en omfattende og løbende fældning af et tæt-dækket skovlandskab fra Oldtiden i Midt- og Vestjylland. Udstillingen er velformidlet igennem tekster til hvert fotografi. I en mappe på udstillingen kan man desuden læse nogle af de forskellige sagn af de afbildede personer. Mens min mor fortabte sig i eventyret, Et godt kvindetække af Ane Marie Nielsen (f.1836), som handler om kærlighed og rigdom, gik min moster i kælderen for at få et større indblik i museets samling af Skovgaard slægten, og jeg gav mig selv lidt ekstra tid ved portrætterne og de forskellige historier dertil. Alt i alt en rigtig fin og vedkommende udstilling med lidt for enhver smag i de historiske rammer i Viborgs gamle rådhus, og som muligvis også har givet anledning til at placere diverse møbelsammenstillinger på udstillingen, som er det eneste, jeg personligt synes kan virke en anelse irriterende i oplevelsen, men det har de andre ikke bidt mærke i.


Miniature (CRIMP & Window Cinema) (Installation view), Viborg Kunsthal, 2016. Foto af Heidi Hove

VIBORG KUNSTHAL, www.viborgkunsthal.viborg.dk
Miniature (CRIMP & Window Cinema)
Ad de Laat, Joan Ederveen, Viktoria Gudnadóttir, Wanda Schaap, Ton Duivenvoorden, Clau-dia Arns, Anke van den Borne, Frans Baake, Janneke Kornet, Bert Meinen, John Brunink, Ricardo Liong-A-Kong, Harma Heun, Arthur Stam, Gert Gortemaker, Gabriella Banegas, Laurens Kolks, Henk Oelen, Kris Linders, Mariet Of-fermans, Pier van Dijk, Fiona Rijpkema, Eibert Jonker, Margreet Hajee, Lisa Sebestikova, Marloes Staal, Ria Wesse-ling, Fenneke ten Thij, Fersen und Weissköppel, Karl-Heinz Mauermann, Anja Cohen, Ad Hoc collectief, Myriam Knol, Martine Berkenbosch, Eva Bullens, Gertie van Nuenen, Anita Boer, Rob von Piekartz, Hans van Lunteren, Celleke Heemskerk, Philip Ultee, Hajo Berkhout, Inge Witvers, Bertine Bosch, Kees Bierman, Inge Schenke, Liesbeth Bitter, Esther te Brake, Susan Leask, Justine van der Noordaa, Maria Birnbaum, Emmy Bergsma, Jacomijn Schellevis, Timo Hofacker, Silvia Doreleijers, Mieke Hendriks, Veronica Haarsma, Ilona Dekker, Miranda Lonink, Eva Mez, Ienke Ka-stelein, Marina Weddeling, Floor Nijdeken, Sanne van der Worp, Willemijn Calis, Hector Zamora, Insook Ju, Sukyun Yang, Theodora Kotsi, Philip Ultee, Fumiko Kobayashi, Erik-Jan van der Schuur, Marleen Wienk,  Tessa Smal, Tim Scheidegger, Pascal Gatto, Anke van den  Borne,  Lieselot Van Damme og Noortje de Keyzer.
02.12 2016 - 05.03.2017

Den sidste udstilling på ruten er Miniature (CRIMP & Window Cinema) på Viborg Kunsthal i den gamle brænderigaard, som kun ligger et stenkast fra Skovgaard Museet, men som byder på en helt anden oplevelse end den på kunstmuseet. De viser i øjeblikket to forskellige udstillinger: en soloudstilling af Nicolai Howalt og en gruppeudstilling med det hollandske kunstnerinitiativ MIKC (Merr Innovatie Kunst end Cultuur). Jeg har på forhånd valgt at koncentrere mig om den sidstnævnte, da jeg fornemmer nogle tværliggende interessefelter med mine egne igennem mit arbejde med Udstillingsstedet Sydhavn Station. MIKC er nemlig et kunstnerinitiativ, som har til huse i en gammel stationsbygning i Delden i Holland, hvor de siden 1990 har vist skiftende udstillinger med hollandske og internationale kunstnere, men som også producerer tematiske gruppe-udstillinger ud-af-huset. Jeg har derfor været lidt nysgerrig efter at se, hvordan de har valgt at gribe det an.  

MIKC præsenterer to forskellige udstillinger på Viborg Kunsthal: CRIMP - mini size artworks by 63 artists og Window Cinema i kunsthallens øst-fløj, som fremstår mere rå end kunsthallens øvrige udstillingsrum. Rummet er opdelt i to-plan, hvor man i kælderen finder CRIMP, som består af 2 rækker med 3 borde af gitter og små plader med de 63 minature værker på (maks. 14x14x14cm), samt et enkelt video-værk projekteret på væg. Som de skriver i pressemeddelelsen er formatet tænkt som et kunstnerisk svar på den urbanisering og overbefolkning, som præger verden i dag, og de foreslår hermed, at vi må om-tænke vores hang til eskalering og minimere i stedet. Ved første øjekast synes jeg, at nogle af værkerne bærer lidt præg af at være en løsning på en opgave, hvilket er en skam for desto mere vi snakkede om de forskellige bidrag, desto mere fandt vi frem til små finurligheder i nogle af værkerne, da vi hver især så og overså mange forskellige ting. Man skal derfor give sig tid til at gå rundt og kigge på de forskellige værker, hvis man da ellers kan se alle detaljerne på de for mig lidt for høje borde. 

I rummets anden etage, som består af en svalegang, projekteres de mange videoer ud på kunsthallens vinduer, som skal ses udefra og helst efter mørkets frembrud. Projektet går under navnet Window Cinema. Det er oprindelig tænkt som en måde at levendegøre de tomme bygninger i Delden, hvor MIKC har sin base, men det fungerer også om aftenen i de gamle, mørke bygninger på Viborg Kunsthal. Projektet består af ti små kortfilm indenfor animation, performance og dokumentar, og et af de værker, som vi alle bed mærke i, er et stort, måske animeret øje, som kigger ud på os, da vi krydser over græsset tilbage mod bilen. Mens de to foregående udstillinger har været godt formidlet, så mangler jeg dog nogle værkfortegnelser på Viborg Kunsthal, men udover dette synes jeg, at det er turen værd, og husk især at kaste et blik på vinduerne, når du går derfra. 

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Boesner
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum