Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
06.10.2015 3PICKS

Jes Brinch: Med den ene fod i graven (installation view), 2015. Courtesy: Kunsthal Charlottenborg.

3 picks uge 41

I denne uges 3 picks tages der udgangspunkt i mindre soloudstillinger på Kunsthal Charlottenborg, Gether Contemporary og Marie Kirkegaard Gallery. Camilla Mosekjær Hansen anbefaler, at man tager et kig på Jes Brinch, Kenneth Alme og Rasmus Rosengaard.

AF Camilla Mosekjær Hansen

Kunsthal Charlottenborg
Nyhavn 2, 1051 København K W: kunsthalcharlottenborg.dk
Med den ene fod i graven
Jes Brinch
03.10.2015 - 25.10.2015

I fredags åbnede Kunsthal Charlottenborg op for for Jes Brinchs soloudstilling Med den ene fod i graven. Udstillingen indeholder, trods ganske lidt plads i Kunsthal Charlottenborgs mezzanin, mange karakteristiske værker for Jes Brinchs virke. Når man træder ind i udstillingen, mødes man af en følelse af genkendelighed i værkerne. De tørre og så godt som nøgne lærreder med referencer til kunstnere som Sam Gilliam og Wes Lang, får en til at spørge sig selv om man er gået forkert. Dog opdager man hurtigt, at de relativt kønsløse værker er af en kritisk karakter, der er debatterende, mere end de er alvorlige. Rundt om hjørnet er man med ét tilbage i det fluorescerende univers, man kunne have håbet på. Jes Brinchs totalinstallation er en overflod af neonlys, satire og absurditet, som lystigt kommenterer humoristisk og kritisk på det moderne liv og det moderne livs goder/laster. Vi får muligheden for at opleve vores samfund set udefra, skildret i papir og porcelænsfigurer, som ses i alle former for prekære situationer. Totalinstallationen tager form som en halvsnusket, eller småkikset om man vil, klub. Det røde lys som fylder rummet skaber en stemning, som er svær at sætte en finger på. Man står tilbage med en rastløs følelse af, at her skal der til at ske noget, eller også er man kommer for sent og alle er taget hjem.         


Kenneth Alme: Did You Find Your Ship (installation view), 2015. Courtsey: Gether Contemporary.

Gether Contemporary
Flæsketorvet 77-79, 1711 København V W: gethercontemporary.com
Did You Find Your Ship
Kenneth Alme
26.09.2015 - 31.10.2015

Gether Contemporary viser frem til den 31. oktober en soloudstilling af den norske kunstner Kenneth Alme. Udstillingen står helt lys og dekadent i sit udtryk, som svæver mellem det figurative og abstrakte. Værkerne synes ved første øjekast at være domineret af hurtige penselstrøg og impulsivitet, men man oplever ved nærmere inspektion, at det ikke er tilfældet. Kenneth Alme undersøger mulighederne som kunstner via aktioner som eksempelvis at sy forskellige lærreder sammen, som foruden at give et indblik i et velovervejet univers, giver en hel speciel fysik og stoflighed til værkerne. Ikke nok med at lærrederne er syet sammen, er der på rå lærred ligeledes malet bagpå. Det skaber en form for transparens, der synes at oplyse Kenneth Almes værker. Udstillingen med sit stille og diskrete ydre synes at indeholde en hemmelighedsfuld stilhed. 


Rasmus Rosengaard: . | • (installation view), 2015. Courtsey: Marie Kirkegaard Gallery.

Marie Kirkegaard Gallery
Holbergsgade 17c, 1057 København K W: mariekirkegaard.com
. | •
Rasmus Rosengaard
03.10.2015 - 07.11.2015

Det er et godt stykke tid siden, vi har haft muligheden for at opleve en soloudstilling med Rasmus Rosengaard, men i fredags bød Marie Kirkegaard velkommen ind i det stille univers af monokromer, vi kender. Kompromisløst afprøves grænserne for, hvad det monokrome kan med elementer som olie, aske, pigment, hår og valmuefrø. Værkernes volumen tager os til store, slørede og stille landskaber med en intens undertone af melankoli. 

Monokromer og især så godt som sorte monokromer trænger ind i beskuerens afkroge, og man kan lade sine tanker og blik vandre frit og finde værkets mening, inderst inde. 
Rasmus Rosengaards monokromer søger en helt særlig form for sanselighed - en sanselighed som må og skal skærpes - udstillingen kræver beskuerens fulde opmærksomhed. Dybden og de skiftende teksturer og de helt lette grafitstøvstegninger giver det minimale udtryk en maximal tilstedeværelse. Værkernes fortællinger synes grænseløse, og værkernes naturlige materialer såsom hår og valmuefrø kan forstås som en allegori for forfald og nedbrydning.

Skriv kommentar



Boesner
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
Kunstskolen Spektrum
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net