Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
29.09.2015 3PICKS

Teit Jørgensen: Per Kirkeby i Uxmal, 1971, 29 x 42 cm, Photographic print.

3 picks uge 40

Ugens 3 picks deler alle begreber om tiden, hvad enten det er tidsligheden eller tidløsheden. Der guides derfor til Teit Jørgensen, Ian Schjals og Chris Duncan, der alle synes at reflektere over tidens gang, samtidig med at deres kunstmedium spænder vidt. Nanna Claudius Bergø anbefaler i denne uge, at man besøger Galleri Tom Christoffersen, Skovhuset og V1 Gallery.

AF Nanna Claudius Bergø

GALLERI TOM CHRISTOFFERSEN
Skindergade 5, 1159 København K, tomchristoffersen.dk
The Journey From Which They Never Returned
Teit Jørgensen
26.09.2015 - 17.10.2015

Det skal ikke være en hemmelighed, at undertegnede har en svaghed for fotokunst og derfor skulle Galleri Tom Christoffersen med i denne uges 3 picks. Her udstiller Teit Jørgensen sine fotografier fra sin rejse i 1971 til Mexico, Guatemala og Honduras. En rejse han tog sammen med forfatteren Ib Michael og kunstneren Per Kirkeby. Fotografierne har derfor karakter af alt fra dokumentariske skildringer af deres tur til portrætter af lokalbefolkningen i både sort/hvid og farver. Og netop farvefotografierne er særligt interessante, eftersom flere af dem aldrig før er blevet udstillet.

Selvom alle fotografier er med til at give et samlet indtryk af deres rejse, er der noget helt specielt over fotografierne fra Lacandon, der synes at fange helt unikke øjebliksbilleder af lokalbefolkningen. Side om side hænger disse portrætter ved tempelruiner, der vidner om en tabt tid. Disse murstensruiner leder samtidig tankerne hen på Per Kirkebys murstensskulpturer, der blandt andet blev udstillet på Galleri Susanne Ottesen tidligere i år. I udstillingen finder man derfor også noget af den inspiration de 3 senere har brugt i deres værker.

Udstillingen på Galleri Tom Christoffersen er derfor ikke kun Teit Jørgensens feriebilleder, men en samling af inspirationskilder og fordybelse. Udstillingen kan derfor klart anbefales selvom man skal skynde sig forbi, da fotografierne kun kan opleves indtil den 17. oktober.

Ian Schjals, Ian Schjals - Retrospeckt. I grunden bølger massen (installationview), Skovhuset, 2015

SKOVHUSET
Ballerupvej 60, 3500 Værløse, skovhus-kunst.dk
Ian Schjals - Retrospeckt. I grunden bølger massen
Ian Schjals, Nanna Abell, Thomas Bang, Torben Ebbesen, Lone Højer Hansen, Christian Lemmerz, Heine Skjerning, Hartmut Stockter, Svend Sømod, Torgny Wilcke, Thomas Wolsing og Carsten von Würden
20.09.2015 - 01.11.2015

I øjeblikket kan man opleve en retrospektiv udstilling med Ian Schjals i Skovhuset. Ud over Schjals’ egne værker fra 1980-2015, har kunstneren udvalgt 11 kunstnere, som hver i sær udstiller et værk sammen med ham. Her udstilles derfor alt fra store mælkekartoner til chilier side om side med Schjals’ krakelerede værker.

Værkerne vidner om en enorm tidslighed, hvor lag af farve aflejres på en flade. Det handler om en grund, inden den bliver til grund og derfor om den urmasse, man kan ane gennem de krakelerede overflader i værkerne. Hullet, cirklen eller ægget synes gennemgående i værkerne, hvor ansigter med tomme øjne, store æg i støvler eller store kraterlignende cirkler leder tankerne tilbage på den førsproglige urgrund. Værkerne er derfor på en gang et bevis på den enorme tidslighed, der ligger bag dem og på den anden side den tidløse grund, hvor livet opstod.

Disse dybere og tidløse værker brydes dog også af installationsværker af Schjals selv og hans inviterede kunstnere. Rummene i Skovhuset udnyttes derfor utroligt godt, hvor hvert aspekt af kunstnerens arbejde får lov at fylde sit eget rum eller bliver sat i perspektiv i mødet med værkerne af Nanna Abell, Thomas Bang, Torben Ebbesen, Lone Højer Hansen, Christian Lemmerz, Heine Skjerning, Hartmut Stockter, Svend Sømod, Torgny Wilcke, Thomas Wolsing og Carsten von Würden.

Chris Duncan, Sun makes Moon (West Oakland) 6 Month Exposure. Winter-Summer 2015, 2015, 355,5 x 274,5 cm, Sun exposure, time on cotton (draped over circular structure on West Oakland rooftop) 

V1 GALLERY
Flæsketorvet 69-71, 1711 København V, v1gallery.com
T.T.I.T.T.T.T.T. (The Time It Takes To Take The Time)
Chris Duncan
26.09.2015 - 24.10.2015

Man kan altid finde god kunst i Kødbyen, og i fredags åbnede V1 op for en soloudstilling med Chris Duncan. En del af galleriets profil er at introducere kunst i alle medier, og det må man sige de udfolder i denne udstilling. Duncan er en kunstner, der i sit eget virke udforsker de forskellige kunstmedier og det er måske derfor, hans værker passer så fint ind på V1 Gallery. Her udstilles hans store stof-værker, hvor tiden har fået lov at spille en stor rolle.

Titlen på udstillingen er velvalgt eftersom værkerne udforsker, den tid det tager for solen at lave et aftryk på et værk. Disse værker er skabt af tidens gang og ultraviolet eksponering. Stofferne er farvet og er blevet placeret i blandt andet kunstnerens eget soveværelse eller på tage i Oaklandområdet i Californien, USA. Her har tiden fået lov at sætte sine spor på stoffet, der måske kan lede tankerne tilbage på nogle af de første fotografier, der på samme måde var afhængige af solens stråler.

I Duncans værker er man derfor langt fra kunstens readymades, her finder man i stedet et minde om den tid det også kan tage at skabe et kunstværk. Der er altså tale om det reelle aftryk verden laver på værket, men præsenteret på en fjern og abstrakt måde, der derfor gør beskueren i tvivl om hvorvidt disse værker er malerier eller fotografier. Du kan opleve disse værker indtil den 24. oktober.

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Boesner kunstnerartikler
Københavns Kunstskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net