Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
02.03.2015 3PICKS

Kaspar Oppen Samuelsen: Hvad gør vi, når vi lander? (installation view), 2015. Foto: P. Wessel.

3 PICKS uge 10

Denne uges 3 PICKS består af besøg på både et udstillingssted, et galleri samt et museum. Kathrine Børlit foreslår, at man besøger Green is Gold, LARMgalleri og Louisiana, der byder på tre meget forskellige udstillinger bestående af alt fra tryk til maleri og fotografi til video. Fælles for de tre udstillinger er det fine æstetiske formsprog, der kommer til at agere medie for større fortællinger.

AF Kathrine Børlit

LARMgalleri
Bredgade 73, 1260 København K, W: larmgalleri.dk
Hvad gør vi, når vi lander? 
Kaspar Oppen Samuelsen
20.02.15-28.03.15

På LARMgalleri kan man lige nu få fornøjelsen af at se Kaspar Oppen Samuelsens soloudstilling Hvad gør vi, når vi lander? Udstillingen er en samling af kunstnerens bemalede papircollager, der på bedste vis bliver en del af LARMgalleris lokaler. Titlen referer til den usikkerhed, der er, når man ankommer til nye steder i tilværelsen og bevidstheden om, at intet nogensinde kan fortsætte uændret i al evighed. De mange collager bliver i en samlet helhed en oplevelse af vertikale og horisontale linjer, der pryder billedfladen afbrudt af Kaspar Oppen Samuelsens meget karakteristiske figurtyper, der alle bærer præg af overnaturlige, fantastiske og surrealistiske skikkelser. Det bliver et spil mellem billedflade, billedrum og billedets figurer, og denne undersøgelse af hvordan de tre indbyrdes spiller sammen og kommunikerer er da også kunstnerens egentlige hensigt med værkerne og udstillingen som hele. Figurerne er oprindeligt fra tidligere værker af kunstneren, men det er denne omplacering og ændring af figurernes oprindelige kontekst, der bliver en del af den større undersøgelse, Kaspar Oppen Samuelsen foretager. Disse figurer der nu er flyttet fra det ene billedrum til det andet og altså nu er placeret i nye ukendte omgivelser refererer rigtigt fint til titlen, der netop handler om uvisheden i skiftet af den kendte omverden. Således er figurerne taget ud af deres oprindelige kontekst og på ny placeret i en ukendt én af slagsen. Værkerne tager præg af spektakulære, uvirkelige billedrum, og absurde sammenhænge og historier udspringer fra motiverne.


Richard Mosse: The Enclave (video installation), Louisiana, 2012, 16 mm infrarød film overført til HD video, 39:25 min. Instruktør/Producer: Richard Mosse Filmfotograf/Klipper: Trevor Tweeten Komponist/Tonemester: Ben Frost

Louisiana
Gammel Strandvej 13, 3050 Humlebæk, W: louisiana.dk
The Enclave
Richard Mosse
05.02.15-25.05.15

Richard Mosses fotografier og videoer der lige nu er udstillet på Louisiana giver både et fantastisk og angstprovokerende indtryk. I deres skrigende pink fremtoning kunne man vildledes til at tro, at kunstneren inviterer beskueren på en rejse ned i kaninens hul, men motiverne vil det anderledes. Det er scener fra den ikke særligt mediebelyste borgerkrig i den Demokratiske Republik Congo, Mosse har dokumenteret i en anderledes fremgang. Den pink farve der dominerer billederne, er til som følge af den metode, kunstneren har filmet med. Metoden hedder Kodak Aerochrome, og dens oprindelige formål var at afsløre kamuflerede fjender i terrænet. Mosse har altså valgt at dokumentere krigsscener med en teknik, der ligeledes er blevet benyttet i krig. Richard Mosse har filmet borgerkrigen i tiden fra 2010 til 2014, og med hvad der ellers er en dokumentarisk vinkel, har han skabt et æstetisk udtryk, der emmer af noget, der både er sært og forførende. Projektet bag denne alternative filmningsteknik har for Mosse været at forsøge gennem kunsten at italesætte rædsler, der end ikke lader sig fortælle af dokumentarfotografiet alene. Richard Mosse er født i Irland i 1980 og arbejder typisk med den dokumentariske tilgang til kunsten. I 2013 repræsenterede han Irland på Venedig Biennalen, og i 2014 modtog han Deutsche Börse Photography Prize. The Enclave sætter med sine lige dele af skønhed og voldsomhed fokus på de grufuldheder, vi normalt ikke tager stilling til. Udstillingen kan (og bør) ses på Louisiana frem til slutningen af maj.


Tomas Downes: 1882-1936, (I) A - F (installation view), GREEN IS GOLD, 2015. Photo: GREEN IS GOLD

GREEN IS GOLD
Hyskenstræde 3, 1207 København K, W: gigstudio.dk
1882-1936, (I) A-F
Tomas Downes 
28.02.15-14.03.15

Udstillingen 1882-1936, (I) A - F består af en række værker, der alle er præget af et kodesystem skabt af kunstneren Tomas Downes. Downes arbejder med udgangspunkt i den litterære forfalsker Thomas J. Wises karriere, og de forskellige koder indeholder informationer om hans arbejde. På udstillingsstedet er der en tabel tilgængelig, så man selv kan fordybe sig i afkodningsarbejdet og læse de mange informationer, som værkerne gemmer på. Resultatet bliver en samling værker, der kommer til at agere logbog over en kriminel mands gerninger og fremstår som en dokumentarisk tilgang til hans karriere som svindler. Således kan man læse sig frem til, hvor og hvornår forfalskningerne fandt sted, og hvilke år han ikke var ligeså aktiv. Det dokumentariske aspekt i udstillingen bliver suppleret med et meget rent æstetisk udtryk, hvor tal flyder sammen med mere abstrakte aspekter af billedfladen, og de mange skematiske fremstillinger af koderne kommer til at stå i skarp kontrast med det kunstneriske aspekt. Tomas Downes har skabt en udstilling, der beskriver den dokumentariske tilgang til kunsten som en proces af tal og systemer, og med de komplicerede koder bliver det op til beskueren selv, om man aktivt vil aflæse de mange værkers oplysninger, eller om man blot vil opleve værkernes koder som en del af det større æstetiske udtryk. Downes (1986) er uddannet fra Chelsea College of Art and Design (2005-2008) og the Royal Academy Schools (2008-2011) i London. Udstillingen kan ses frem til midten af marts.

Skriv kommentar



Roskide Højskole
Københavns Kunstskole
Boesner kunstnerartikler
Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net