Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
08.03.2016 PICKS
Jan S. Hansen, Autonomt Nervesystem, 2016, Galleri Jacob Bjørn

Jan S. Hansen: Autonomt Nervesystem (installation view), 2016. Courtesy: Galleri Jacob Bjørn.

3 picks uge 10

I ugens 3 picks anbefaler Josephine Boesen, at man besøger Galleri Jacob Bjørn for at se den nye soloudstilling med Jan S. Hansen. Kathrine Børlit guider til besøg på Gether Contemporary, hvor man for tiden kan se værker af Oskar Jakobsen, og opfordrer til at man besøger den nye online udstillingsplatform ilyd, hvis første udstilling er med Sif Hedegård.

AF Josephine Boesen, Kathrine Børlit

Galleri Jacob Bjørn
Thorvaldsensgade 33, 8000 Aarhus C W: jacobbjorn.com
Autonomt Nervesystem
Jan S. Hansen
28.02.2016 - 26.03.2016

Jan S. Hansen har været en del af repertoiret ved Galleri Jacob Bjørn, siden åbningen tilbage i 2014. Det kunstneriske udtryk har dog taget en anderledes drejning i udstillingen, Autonomt Nervesystem, der udelukkende fokuserer på Hansens nyeste værker.
Tekstilernes strukturelle geometri er i fokus for en stoflig synergi udført på lærreder, træplader og syede tæpper. Et kunstnerisk formsprog der på flere måder tager afstand til de organiske, etnografiske fremstillinger, Hansen tidligere har arbejdet med. Konceptkunstneren har bevæget sig over i en skulpturel minimalisme, der med sine monumentale dimensioner, forholder sig til beskuerens krop. En forsimplet analogi over en stillingtagen til mennesket, der altid har været tilstede i Jan S. Hansens oeuvre.  

Autonomt Nervesystem er en autentisk Jan S. Hansen udstilling, med en enkel æstetik der viser en ny side af kunstneren. Jan S. Hansen (1980) blev uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2010 og bor og arbejder i København. Kunstneren var en del af kunstnerkollektivet IMO frem til 2012, og har udstillet på både solo- og gruppeudstillinger i ind- og udland; bl.a. MOHS exhibit, Third Space i København og The Hole i New York
Udstillingen Autonomt Nervesystem kan opleves ved Galleri Jacob Bjørn i Aarhus frem til d. 26 marts 2016. Jan S. Hansen vil ligeledes være udstillingsaktuel ved Huset for Kunst og Design fra 1. april 2016. 

oskar jakobsen, breadcrumbs, gether contemporary
Oskar Jakobsen: Breadcrumbs (installation view), 2016. Courtesy: Gether Contemporary. 

Gether Contemporary
Flæsketorvet 77-79, 1711 København V W: gethercontemporary.com
Breadcrumbs
Oskar Jakobsen
27.02.2016 - 02.04.2016

Svenske Oskar Jakobsen tog afgang fra The Royal College of Art i London i 2015. Hans første soloudstilling hos Gether Contemporary hedder Breadcrumbs og handler om rejser og undersøgelser – både indvendige og udvendige.
Med ordene ”Looking out the window; 20.000 feet and climbing. The rivers and the roads below drawing lines in the landscape. My life packed into a carry-on luggage stowed above my head. A trail of breadcrumbs scattered in cities and on servers across the world. I walk with seven-league boots over the landscape imagined on the linoleum floors of the airport corridords. I turn off flight mode, change the time zone and think about if I skould get a coffee before going through the new messages.” udfolder udstillingen temaer som indre og ydre landskaber, rejser og opdagelser.  

Det er følelsen af rastløshed og rodløshed, der er i centrum. Det baselsøe udfordskes i forskellige genstande og objekter, som skjorter og aluminiumkufferter udstillet i gallerirummet side om side med forskellige landskabsafbildninger og værker, der referer både til titlen Breadcrumbs og den rejsendes ruter og retninger. Fælles for værkerne er de undersøgelser, der finder sted i materialerne. Der er nye syntetiske regler på spil, og de digitaliserede landskaber kaster beskueren ud af kurs. Er de sande landskaber eller computerfremstillede virkeligheder? Og hvordan forstår vi den fysiske verden i forhold til den digitale? 

Oskar Jakobsens udstilling Breadcrumbs er et ekstra kig værd. Tilgangen til objekter og materialer er rigtig interessant, og udstillingens udgangspunkt i disse brødkrummer som den røde tråd for så mange forskelligartede værker er ret humoristisk og danner baggrund for en god historiefortælling. 

ilyd
Online platform W: ilyd.nu
Restless Pug
Sif Hedegård
01.03.2016 - 31.03.2016

Den sidste anbefaling for uge 10 er en lidt speciel en af slagsen. For udstillingen, der henvises til, er ikke en, man som sådan kan se, ligesom der heller ikke er noget sted, man kan tage hen for at opleve den. Alt foregår online, og alt skal høres - ikke ses. ilyd er en ny online udstillingsplatform, og den adskiller (og udmærker) sig fra andre internetbaserede udstillingsrum ved kun at lave udstillinger med lydværker. Det er Emilie Kjær, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstsskolder i 2014, og Dyveke Elisa Rask Bredsdorff, studerende ved Det Fynske Kunstakademi, der står bag. Konceptet er simpelt: hver måned bliver en ny kunstner inviteret til at lave et lydværk til ilyd. Og det er ikke meningen, at platformen udelukkende skal være for garvede lydkunstnere. Tværtimod er det netop en undersøgelse af, hvordan kunstnere kan omdanne deres praksis fra visuelt udtryk til lyd. Lyden kommer til at fremstå som udstillingens eneste materiale. 

Den første udstilling hos ilyd startede den 1. marts med et lydværk, Restless Pug, af Sif Hedergård, som tog afgang fra Det Fynske Kunstakademi i 2015, og som ofte arbejder med installationskunst. Hendes lydværk er et knapt ti minutter langt lydforløb sammensat af brudstykker af lyd i en vekslen mellem tale og mærkelig hyl.     

ilyds hjemmeside er super enkel og strømlinet. Der er intet andet at kigge på under afspilningen af Sif Hedegårds lydværk end de visualiserede lydbølger, og man bliver overrasket under afspilningen, fordi man er vandt til at kunst skal kigges på og ikke høres. Der er et lille opgør med de traditionelle opfattelser om værk og udstillingsrum på færde, og det er super nærliggende, at der er nu er nogle, der udnytter de nye udstillingspotentialer, der er blevet mulige med internettet - og netop med lydkunst, der er så selvskrevet egnet til at foregå, hvor som helst, det er muligt. 

Så en opfordring herfra til at opleve ilyds første udstilling Restless Puglige nu og her.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Boesner
Kunstskolen Spektrum
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net