Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Carl Martin Faurby

MA i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet i 2011.

03.05.2012

Kunstneren, kuratoren, tyven og hans kok

Da freelancekuratorene for alvor trådte ind på kunstscenen i 90erne, kritiserede kunstnere dem for at tro, at de var en slags super kunstnere, der kuraterede, som om de malede med en gigantisk pensel, og udstillingsrummet var deres lærred. I en samtidskunstkontekst er 90erne ved at være længe siden og i mellemtiden er kuratorens rolle kun blevet mere udbredt – blandt kunstnere.

I sommers udstillede Mark Dion kulturartefakter side om side med kopier lavet af andre kunstnere under kunstfestivalen Tumult. I en video på YouTube foreslår kunstneren Mark Leckey "a curated show" baseret på billeder og objekter, som han har fundet på nettet, for bare at nævne nogle få. Men inden man bliver for hurtig på Duchamp-aftrækkeren, må der indskydes, at der er meget mere på spil end bare ready-mades. Det er opbygninger af kontekster og måske et forsøg på at vinde sandheden tilbage fra postmodernismen.

Posten banker altid to gange...
I hvert fald hvis man er enig med Boris Groys i teksten "The Topology of Contemporary Art". Her er installationskunst samtidens kunstform par exellance, fordi den er i stand til at "udstille det samtidige" - det vil sige bestanddele fra samtiden i en samtidig kontekst.

Baggrunden er den teknologiske udviklings voksende muligheder for at kopiere, der betød at forestillinger om det unikke lige så stille krakelerede - og ligeså modernismen. For her var sandheden indlejret i det unikke kunstværk. Til gengæld møder postmodernismen op til festen med det sidste nye: Det gør ikke så meget at vi lyver. Vi skal bare gøre opmærksom på det, hver gang vi siger noget. Mææhn, det bliver trættende i længden...

I post-postmodernismen eller det kontemporære, som man skændes om enten er en ny epoke, eller bare vores samtid, findes der kun kopier. Til gengæld har enhver kopi mulighed for at være noget unikt indenfor den givne kontekst. På den måde bliver Konteksten en samling af kopierede objekter, der kun giver mening på en helt speciel måde, indenfor en helt specifik kontekst.

Kritischk - en by i Rusland
Og mens kuratoren fortsat danner rammerne for hvilke rammer kunstnernes kuraterede objekter kurateres ind i, kan man spørge sig selv om der overhovedet er plads til en gedigen kritik i en verden af adskilte kontekster? For hvis objektet og ideen mister sin mening udenfor sin kontekst, så er der heller ikke plads til at anfægte dens sandhed indenfor den samme kontekst. Hvis man er uenig, er det vel bare en anden kontekst.

Skriv kommentar



Seneste blogindlæg






































































































Sian kristoffersen at Traneudstillingen