Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

| meter |

Henrik Rungs Gade 25, 2200 København N

tors-lør 13 -17


work work work

Mia Isabel Edelgart, Deirdre Johanna Humphrys, Thea von der Maase, Ninna M. Poulsen, Joen Vedel, Thomas Bo Østergaard, Tine Tvergaard, Rasmus Brink Pedersen

25.08.2018 - 08.12.2018
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

Kære venner og kollegaer

Det er os en stor glæde at invitere jer til den sidste udstilling i et to-årigt program, hvori vi har sat fokus på og spørgsmålstegn ved strukturer i samfundet gennem kunst og kunstneriske praksisser.

I meter I presents:
work work work

Fernisering d.24. august
Kl.17-20
Udstillingsperiode: 25. august - 8. december 2018.

Den 24. august præsenterer vi en gruppe kunstnere, der udforsker andre måder at organisere sig, arbejde og skabe kunst på ved at tage udgangspunkt i kollektive arbejdsmetoder. Dette er et skridt væk fra ideen om den individorienterede kunstbranche. I denne gruppe af kunstnere er samarbejdet en bevidst del af skabelsesprocessen - et tilføjet materiale, der bliver et usynlig, men dog vigtigt element i det færdige kunstværk. 

Kunstnerne er:

Mia Isabel Edelgart, Deirdre Johanna Humphrys, Thea von der Maase, Ninna M. Poulsen, Joen Vedel, Thomas Bo Østergaard, Tine Tvergaard og Rasmus Brink Pedersen.

UBEKENDTSKABER

Læg tungen godt til rette. Lyt udad.
Selleri kan være knoglebrud og cellofan ild.
Overspil din rolle. Spørg: hvem eller hvad omgiver den?
Læg mærke til de lyde der ikke bliver udtrykt. Støjen i membranen. Spejl. Afbryd. Gentag. 

Vi er en gruppe billedkunstnere der sammen udforsker prekaritet, kollektivitet og fremmedgørelse. Vi arbejder med udgangspunkt i vores egne erfaringer og med improvisation som metode. Vi er interesseret i det ’nu’ som improvisationen uundgåeligt må finde sted i. Her kan vaner, roller og værdisættende narrativer konfronteres. Vi har arbejdet sammen igennem de seneste ti år og bl.a. lavet udstillingerne Venskaber på Kunsthal Aarhus og På Baggrund af de Umulige Forhold i Møstingshus, med fokus på venskabet som et rum for fælles udforskning. Til udstillingen Work Work Work, har vi, i meters lokaler, opført et hørespil, der afspilles uden efterfølgende redigering.

Med denne sidste udstilling fandt vi det oplagt at afslutte det to-årige program med at se på præmisserne for en kulturproducents liv. Kunstindustrien er kendt for at være inficeret med forventninger om gratis arbejdskraft og en generel mangel på penge. Det er også en industri, hvor arbejdsrettigheder, lønniveauer, pension, sygeorlov og barselsorlov ikke er sikret.

Som kulturproducenter er de fleste af os en del af den nye og hurtigt voksende sociale klasse kaldet prækariatet. En klasse defineret ved usikre ansættelser uden beskyttelse og færre rettigheder økonomisk, socialt og politisk. Det er en social klasse, der samler folk på tværs af det traditionelle klassesystem som indvandrere, ufaglærte og højtuddannede personer, freelancere og projektansatte medarbejdere.

work work work er ikke en statisk udstilling, men udvikler sig gennem hele udstillingsperioden som en organisme, der vokser og udvikler sig over tid.

I løbet af de næste fire måneder vil vi præsentere refleksioner over værdien af arbejde og prækariatet gennem kunstværker, performances, talks, en podcast, en læsegruppe, et seminar og diverse publikationer af / i samarbejde med:

Suada Demirovic, Lise Skou, Miriam Wistreich, Ulla Hvejsel, Mia Isabel Edelgart, Deirdre Johanna Humphrys, Thea von der Maase, Ninna M. Poulsen, Joen Vedel, Thomas Bo Østergaard, Tine Tvergaard, Rasmus Brink Pedersen og mange flere.

Udstillingen er støttet af: Statens Kunstfond

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Boesner kunstnerartikler
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net