Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Charlotte Fogh Gallery

Mejlgade 44, 8000 Århus C

MAIL: cf@charlottefogh.dk

TLF: +45 2929 7105

WEB: charlottefogh.dk

Tirsdag - fredag 12-17, lørdag 11-15


Words are the Clothes Thoughts Wear

Anders Bonnesen

17.01.2015 - 21.02.2015
FACEBOOKEVENT


Anders Bonnesen: Hvad hans fødder angik....

Anders Bonnesen: Words are the Clothes Thoughts Wear (installation view), Charlotte Fogh Gallery, 2015

Anders Bonnesen: Words are the Clothes Thoughts Wear.

Anders Bonnesen: Words are the Clothes Thoughts Wear (detalje).

Anders Bonnesen: Paraply.

Anders Bonnesen: I´m still trying to get my head around it.

Anders Bonnesen: Per Højholt (1928-2004).

Anders Bonnesen: Samuel Beckett (1906 – 1989).

PRESSEMEDDELELSE

Charlotte Fogh Gallery indleder året med en soloudstilling af Anders Bonnesen.
Udstillingens titel Words are the Clothes Thoughts Wear favner på flere måder essensen af Bonnesens kunst, der igennem de senere år har kredset om afstanden mellem sprog og verden. Afsættet for kunstværkerne er ofte en tekst eller sproglige udsagn, der bearbejdes i bl.a. hæklede, strikkede og skulpturelle værker eller i vores umiddelbare omgivelser; møbler, gulve, vægge, osv.

I udstillingen hos Charlotte Fogh Gallery er der lagt nyt gulv i galleriet, et mosaikgulv, der på én gang er tekst og mønster. Gulvets tekst handler om en mand, der tilsyneladende har meget svært ved at tage sine sko på! Langs væggene i galleriet løber en tekstfrise, der samtidig er et meget langt halstørklæde. Halstørklædets tekst handler om en kvinde, der, selvom alt er helt forkert, strikker og strikker, fordi det er for sent at holde op. Frisen dækkes fire steder af fire store portrætter, af forfattere. Når man kommer tæt på disse billeder, ser man, at de er sat sammen af tynde strimler af bøger. Et andet sted hænger et stykke stof, som tilsyneladende er ved at blive lavet, eller ved at blive trevlet op - garnnøglet sidder stadig i. Teksten i dette stykke stof fortæller om en mand, der får et anfald af en slags hos en skrædder, fordi skrædderens stoffer er af for ringe kvalitet - der er, iflg. manden, for mange tynde steder. På mosaikgulvet står en 'paravento', altså en skærm mod træk, hvis papirvægge er hæklet sammen af makuleret litteratur, og en paraply, ligeledes af makuleret litteratur. Der står desuden fire sorte skulpturer i støbt metal som viser sig at bestå af slyngninger af bånd af sammenhængende skrift.

Titlen Words are the Clothes Thoughts Wear - ord er det tøj, vore tanker iklæder sig, peger på den helt bogstavelige sammenhæng mellem ord og stof, idet ordet 'tekst' kommer af det latinske ord 'texere' for at væve. På trods af denne umiddelbare sammenhæng vil krop og tankestof nok aldrig mødes helt, men der er måske alligevel på denne udstilling nogle sammenfald - eller i hvert fald nogle muligheder for at befinde sig i afstanden imellem de to.

Som gæsteudstiller har Bonnesen inviteret Kamilla Jørgensen til at vise en serie raderinger, hvor bogsiders tekster er bortraderet på en måde, der står i forhold til bogens indhold og titel, samt en serie forsatser, hvis tilsyneladende tomhed er ladet med betydning fra det litterære værk, de stammer fra.

Anders Bonnesen er uddannet fra både det Jyske Kunstakademi og Det Kgl. Danske Kunstakademi og har igennem flere år været en af hovedkræfterne bag udstillingsstedet Skulpturi. Han har bl.a. modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat og Astrid Noacks Hæderslegat. Anders Bonnesen kunne sidst opleves i Århus i 2013 på udstillingen Sculpture by the Sea, og udstillingen hos Charlotte Fogh Gallery er Anders Bonnesens første udstilling i Jylland siden hans soloudstilling på Holstebro Kunstmuseum i 2011

Skriv kommentar



TAl R - Glyptoteket
Krabbesholm Højskole
Lilith Performancestudio
Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø