Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

M100

Søndergade 26 kld, 5000 Odense C

MAIL: vivichristensen@nalnet.dk

TLF: +45 6186 1533

WEB: m100.dk

Torsdag - fredag 15.30-18, lørdag - søndag 13-16


Vibrant

Louise Sparre

09.02.2019 - 03.03.2019
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

Kroppen som vibrerende koloni i en foranderlig verden.

Louise Sparres Vibrant er som en vandring ind i kroppen. Udstillingen tager sin begyndelse med værker der refererer til kroppens overflade – grænselandet mellem ydre verden og indre krop. Her ses blandt andet værkerne Adaption og Fabric Object der henholdsvis forholder sig til hud og til vagina som grænseområder mellem det indre og det ydre, samt værket Circle of Control, en jernring med lange lyse hår-extensions, hvis titel refererer et coaching- og selvhjælpsbegreb, der promoverer en persons fokus på de ting personen tilsyneladende selv kan kontrollere (f.eks. livsvalg og attitude) fremfor de ting der er udenfor personens kontrol (f.eks. arvemasse og fødested). Herfra bevæger Sparre sig dybere ind i kroppen, ind under huden og helt ind til det mikroskopiske, og ser på kroppens mindste enheder: Cellerne. Sparres Cell Objects er forstørrede celler der, som reference til cellers diversitet, er fremstillet af forskellige naturlige og kunstige materialer såsom beton og silikone, og fremstår derfor med forskellig karakteristika; bløde, hårde, glatte, ru.

Menneskekroppen er bygget op af mange billioner celler - nogle er menneskeceller, mens over halvdelen er bakterier, altså fremmedlegemer. Celler, bakterier, vira, og svampe udfører hver deres relativt simple funktion i det komplekse system der er vores organisme, og summen af alle disse dele gør (kort sagt) at menneskekroppen kan fungere og agere. Nyerere forskning peger på at vores bakterieindhold – og specifikt vores tarmflora (mikrobiota)  – udover at facilitere vores fordøjelse, påvirker kognitive funktioner såsom hukommelse, indlæring, beslutningsprocesser, samt humør og sindstilstand, og derfor har indflydelse på vores personlighed, følelser, velvære, og psykiske sundhed.

Mennesket er derfor ikke en ophøjet autonom organisme, der adskilt fra naturen har fuld kontrol over egne følelser og handlinger. I stedet er mennesket et ordnet virvar af andre levende organismer – en superorganisme, et økosystem, eller en koloni – bestående af billioner af fremmedlegemer. Hvad betyder det så? For den nordamerikanske feminist og aktivist Donna Haraway, betyder dette blandt andet at vi mennesker kan gentænke vores opfattelse af os selv i forhold til andre arter (dyr, planter, bakterier osv.). Hun foreslår at vi nødvendigvis må bevæge væk fra den autopoietiske tænkning, der ellers har præget det vestlige verdensbillede; ideen om at mennesket kan eksistere, skabe og overleve autonomt. I stedet opfordrer Haraway til at vi vender os mod sympoietisk tænkning – hvor vi eksisterer, agerer og samarbejder med hinanden og med andre arter. Vi må derfor forstå os selv som dynamiske organismer, der som en del af vores omgivelser er til konstant forhandling. 

Louise Sparres rejse ind til kroppens inderste, er altså samtidig en rejse ud imod et vibrerende foranderligt verdensbillede. 

Tekst af Mette Kjærgaard Præst

Baggrund
Louise Sparre er født i 1977 i Brørup. Hun er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi 1998-2003, pt. bor og arbejder hun i Aarhus, hvor hun bl.a. er medstifter af det kunstnerdrevende udstillingssted KH7artspace. Hun har en årrække boet i Brisbane, Australien. 

Sparre har bl.a. udstillet på Borås Internationale Skulptur biennale, Sverige, Metro Arts, Brisbane, Sculpture by the Sea, Sydney, Den Frie Centre of Contemporary Art, København, Kunsthal Aarhus, Kunsten Aalborg, Floating Art, Vejle og hun har en permanent skulptur i Skovsnogen deep forrest artland. 

Kunstnerisk praksis
Louise Sparre arbejder hovedsageligt skulpturelt, men i et væld af forskellige materialer, såsom beton, silikone, latex, jern, træ, skind, silke, kobber, print på pvc og stof. Hendes praksis er overordnet installatorisk, hun arbejder stedsspecifikt, og kombinerer ofte flere forskellige skulpturelle elementer, til en samlet helhed, skaber en form for dialog eller spænding. De seneste par år har Louise Sparre eksperimenteret med performance, som en integreret del af hendes værkpraksis. Sparres performances er ofte blevet opført i forbindelse med åbning af en udstilling, som en interaktion med de udstillede værker.

Udstillingen Vibrant har modtaget støtte til produktion af værker fra Statens Kunstfond, Projektstøtteudvalg for Billedkunst og Kulturudviklingspuljen Aarhus. 

M100 er støttet af Statens Kunstfonds Pulje opstart af nye udstillingsplatforme, Det Obelske Familiefond og Odense Kommunes Kulturpulje og Spar Nord Fonden.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Jce Bienallen
Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net