Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Esbjerg Kunstmuseum

Havnegade 20, 6700 Esbjerg

MAIL: info@eskum.dk

TLF: +45 7513 0211

FAX: +45 7512 6812 6812

WEB: eskum.dk

Hver dag 10-16


Verden i billedet – når modsætninger mødes

Ugo Rondinone, Balder Olrik, Christian Lemmerz, Jørgen Haugen Sørensen, Knud Agger, Olafur Eliasson, Peter Holst Henckel, Tomas Lahoda, Sofie Bird Møller, Randi Jørgensen & Katrine Malinovsky, Nina Saunders, Anita Jørgensen, Harvey Martin, Claus H. Jensen, Tomás Saraceno, Vilhelm Lundstrøm, Harald Giersing, Knud Nellemose, Mads Gamdrup, Rui Chafes, Jesper Dalgaard, Per Bak Jensen, Jens Søndergaard, Fritz Syberg, Ernst Zeuthen

17.06.2017 - 10.09.2017


PRESSEMEDDELELSE

Med udgangspunkt i Esbjerg Kunstmuseums seneste nyerhvervelser sætter udstillingen Verden i billedet – når modsætninger mødes fokus på forholdet mellem virkelighed, blik og billede. Udstillingen inddeles efter en række rumlige snit, der tager afsæt i vores (ud)syn på verden, vores billeder og konstruktioner af den samt vores syn på os selv i verden.

Når man træder ind i særudstillingssalen slåes vinduet mod verden så at sige op – sådan virker det i hvert fald umiddelbart. Her mødes vi af Ugo Rondinones værkserie Windows (2015). Siden renæssancen har vinduet fungeret som metafor for maleriets repræsentativitet – et billede på billedet som illusion. Men illusionen udebliver, for i Rondinones værk er vinduesmotivet omskabt til intense, tætte farveflader, der lukker for ethvert udsyn og snarere fungerer som blokader, der sender blikket retur til os selv.

Samme fænomen gør sig gældende i Balder Olriks bearbejdede fotografiske serie System 2 (2016), hvis motiver er let genkendelige: en tankstation ved aftentide, et gadekryds uden biler, en tom butiksfacade. Genkendeligheden i værkerne ledsages således af et tyst fravær, der understreges af de monokrome felter, som er tilføjet billedfladen. De fungerer som en slags døde punkter, der er blottet for information eller hints om det, der måtte befinde sig bag- ved. Og således opfordres vi indirekte til at se på det, vi umiddelbart overser, og til at se noget, hvor der intet er.

Udstillingens værker er samlet i tre indbyrdes forbundne afdelinger, der defineres af forskellige rumlige og kuratoriske greb: Et vindue, et spejl og en indrammet udsigt. Både Olriks og Rondinones værker indgår i den første afdeling, hvor et rigtigt vindue er placeret i rækken af Rondinones vinduer, så der glimtvis åbnes mod verden udenfor – den verden, som værkerne paradoksalt nok både peger på og lukker af for.

I næste afdeling møder man sig selv og sit eget blik på en meget direkte måde. Her kan man bl.a. spejle sig selv i Christian Lemmerz’ Blutspiegel (1994), i Jørgen Haugen Sørensens dødsmasker, Portrætter (1997), i den blinde kvindes slørede, ufokuserede øjne i Knud Aggers maleri Foran kaminen (1950-51) – eller i et rigtigt spejl.

I den tredje afdeling er Olafur Eliassons Sti-serie (1999), der består af 24 fotografier i identiske rammer, placeret ved siden af en billedramme, der på samme tid indrammer alt og ingenting. Motivet i rammen udgøres nemlig verden udenfor – en ’framing’ af de nære omgivelser umiddelbart uden for museet. Den billedlige konstruktion af verden, som vi indimellem forveksler med virkeligheden selv, fremhæves ydermere i Peter Holst Henckels fiktive Maps I-III (1999) og Tomas Lahodas Virtuality (1991), hvor virkelighed, billede og forstilling flyder fuldstændigt sammen.

På udstillingen kan man desuden opleve værker af Sofie Bird Møller, Randi & Katrine, Nina Saunders, Anita Jørgensen, Harvey Martin, Claus H. Jensen, Tomas Saraceno, Vilhelm Lundstrøm, Harald Giersing, Knud Nellemo- se, Mads Gamdrup, Rui Chafes, Jesper Dalgaard, Per Bak Jensen, Jens Søndergaard, Fritz Syberg og Ernst Zeuthen.

Ved at se på museets samling med et nyt blik og præsentere den på en ny måde tematiseres det, hvordan kunsten kan få os til at opleve, hvor forskelligt verden kan fortolkes. Samtidig bidrager udstillingen til en revitalisering af museets velrenommerede samling: Ved f.eks. at perspektivere nyerhvervelser gennem ældre værker og præsentere dele af samlingen i nye, publikumsinddragende installationer har vi som en aktiv strategi kontinuerligt fokus på de værker, museet ejer. Og gennem det vedholdende engagement i at holde den fine samling levende og nærværende, skabes der nye dialoger såvel værkerne imellem som mellem værk og betragter.

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Boesner
Artefact1
Københavns Kunstskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net