Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Arken

Skovvej 100, 2635 Ishøj

MAIL: reception@arken.dk

TLF: +45 4354 0222

FAX: +45 4354 0522

WEB: arken.dk

Tirsdag - søndag 10-17, onsdag 10-21, mandag lukket


Treffpunkt: Berlin

benandsebastian (Ben Clement & Sebastian de la Cour), Sophie Calle, Elmgreen & Dragset, Thomas Florschuetz, Thilo Frank, Cyprien Gaillard, Jeppe Hein, Jacob Kirkegaard, Jakob Kolding, Søren Lose, Helen Mirra, Simon Dybbroe Møller, Jesper Rasmussen, Agathe Snow, Wolfgang Tillmans

12.05.2012 - 22.07.2012


PRESSEMEDDELELSE

Brutale og berusende Berlin

Berlin er et must for enhver, der beskæftiger sig med samtidskunst. Kunstnere fra hele verden tiltrækkes og inspireres af byens diversitet, tempo, den relative lave husleje og det internationale miljø.

Udstillingen Treffpunkt: Berlin præsenterer et udsnit af dansk og international samtidskunst skabt af en række kunstnere, som alle har en stærk tilknytning til Berlin.

Arkens direktør Christian Gether fortæller: ”På Arken kan man gå på opdagelse i storbyens fortællinger. Udstillingen skildrer byens dragende effekt på kunstnerne og tegner et fragmenteret billede af den brutale og berusende by og af dens betydning som både konkret og konceptuel inspirationskilde."

På udstillingen kan man opleve værker af internationalt format, heriblandt flere verdenspremierer på værker af etablerede kunstnere som Sophie Calle, Elmgreen & Dragset, Jesper Rasmussen og Jacob Kirkegaard.

Mentale nervebaner
Samtidskunsten fra Berlin fortæller om både enestående og eksistentielle storbyerfaringer, og i den forbindelse beskrev byens borgmester Klaus Wowereit Berlin som ”arm, aber sexy” på grund af den stærke tiltrækningskraft på unge håbefulde kunstnere med få penge på lommen. Herved koblede han byens identitet til det facetterede urbane kunst- og kulturliv.

Netop den urbane tiltrækningskraft og de fortællinger, der knytter sig til oplevelsen af Berlin, er et gennemgående træk for kunstnerne på udstillingen. Deres fortællinger handler ligeså meget om legepladser, frihed, nærvær og tolerance, som de handler om hundelorte, snavs, fravær og fantomsmerter. Fælles er dog oplevelsen af de myriader af mentale nervebaner, der kontinuerligt giver liv til den kunstneriske kreativitet.

Udstillingen tematiserer oplevelsen af byen gennem fotografi, installation, skulptur, neonlys, collage, lyd og video. Den fremviser, hvordan kunstnere fortsat inspireres af byens kulturhistoriske og arkitektoniske virkelighed, og den rummer nedslag i unikke fortællinger om storbyens ordnede kaos. Samtidig undersøger værkerne de utopier, der knytter sig til Berlins unikke forening af fortid og nutid.

Katalog og guide i ét
Udstillingen ledsages af et rigt illustreret katalog med forord af Christian Gether, en introduktion til udstillingen af museumsinspektør Naja Rasmussen, essays af fire deltagende kunstnere og en kunstnerduo, der fortæller om et særligt inspirerende sted i Berlin samt nye digte af forfatterne Ursula Andkjær Olsen, Palle Sigsgaard og René Jean Jensen. Til udstillingen hører desuden en mobilapplikation, der giver yderligere information om værkerne, og som placerer kunstværkerne på deres fysiske eller mentale oprindelsessted i Berlin.

Kataloget og applikationens meget konkrete indgangsvinkel til Berlin betyder, at begge dele samtidig fungerer som en alternativ guide, som man kan medbringe, når turen går til den tyske hovedstad.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Artefact1
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Boesner
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net