Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Sorø Kunstmuseum

Storgade 9, 4180 Sorø

MAIL: info@sorokunstmuseum.dk

TLF: +45 5783 2229

WEB: sorokunstmuseum.dk

1/11-31/3: Tirsdag - søndag 11-16, torsdag 11-18. 1/4-31/10: Tirsdag - søndag 11-17, torsdag: 11-18. Mandag lukket


Tråde på tværs. Mette Winckelmann og den konkrete kunst

Else Alfelt, Gunnar Aagaard Andersen, Kujahn Blask, Ragna Braase, Franciska Clausen, Sonia Delaunay, Poul Gadegaard, Aase Seidler Gernes, Poul Gernes, Ib Geertsen, Preben Hornung, Albert Mertz, Richard Mortensen, Anna Thommesen, Mette Winckelmann

20.06.2015 - 30.08.2015


Mette Winckelmann: landskab i elektrisk lys, tekstilcollage. Foto: Anders Sune Berg.

Mette Winckelmann: 30.000.000 lesbians, 2009, Stofbanner. Foto: Anders Sune Berg.

Mette Winckelmann: what is left from a man's shirt, 2008, udklippet læder. Foto: Anders Sune Berg.

Mette Winckelmann: what is left from a man's shirt, 2008, udklippet læder. Foto: Anders Sune Berg.

Mette Winckelmann: forms and shapes and, 2011-14, akryl på lærred. Foto: Anders Sune Berg.

Aase Seidler Gernes: uden titel, 1955, Stoftryk hør. Foto: Anders Sune Berg.

Aase Seidler Gernes: uden titel, 1968, vægtæppe bomuld. Foto: Anders Sune Berg.

Preben Hornung: konkret komposition nr. 2, 1950, olie på lærred. Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Poul Gadegaard: uden titel, 1954, Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg.

PRESSEMEDDELELSE

Sorø kunstmuseum har inviteret billedkunstner Mette Winckelmann (f. 1971) til at re-aktualisere museets samling af konkret, abstrakt kunst fra 1950erne. I samarbejde med museets inspektør Helle Brøns trækker hun både oplagte og uventede tråde fra samlingen til malerier og tekstilværker fra perioden og til sine egne værker, som tager afsæt både i et geometrisk formsprog og i klassisk tekstilarbejde. Resultatet er en udstilling, der væver tråde på tværs af materialer, hierarkier, køn og kunsthistorie.

Ambitionen med udstillingen er, gennem en yngre kunstners personlige blik, at åbne for forståelsen af 50erne geometrisk-abstrakte formsprog, som et udtryk, der har tæt relation til beskuerens krop og hverdagens rum.

Derfor lægges der vægt på nogle af de mere håndarbejdsprægede medier såsom vævning og stoftryk, som mange af især de kvindelige konkrete kunstnere også anvendte sideløbende med maleriet.

Hermed peger udstillingen på den gængse rangordning mellem forskellige formsprog og medier. Det konstruktive, geometriske udtryk er - med sin underliggende rationalitet og stringens - historisk set blevet forbundet med maskulinitet, mens det organiske og materielle ofte knyttes til noget kropsligt og feminint. Samtidig er maleri og skulptur blevet opfattet som finkultur med høj status, mens tekstilmediet har haft lavere status i kraft af associationen til hjemlig husflid, folklore og hverdag. Udstillingen skaber små spring og forskydninger i disse forestillinger ved at fremhæve begge sider som væsentlige i den konkrete kunst.

For Sorø Kunstmuseum har 100-året for grundlovsændringen og kvindernes valgret været en anledning til at kaste et selvkritisk blik på samlingen og de kunsthistoriske antagelser og magtforhold, den repræsenterer.

Tråde på tværs har karakter af en totalinstallation, der ud over de udstillede værker inkluderer en collage af billeder, der har inspireret Winckelmann i udstillingsarbejdet. Collagen fungerer som en et mind map over de tråde, hun trækker på tværs af medier, perioder og kunstnere. Endelig har Winckelmann syet en række tehætter med detaljer fra værkerne, der med et glimt i øjet både fremhæver og underminerer mediehierarkierne. Tehætterne bringer så at sige den konkrete kunst tættere på koppen uden tanke for om, de har noget med kunst at gøre eller ej.

I forlængelse af den konkrete kunsts fokus på geometriske relationer er udstillingens katalog komponeret af sider med tre forskellige størrelser. De er i udstillingens ånd samlet og syet af frivillige ved en workshop på museet.

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Lilith Performancestudio
Københavns Kunstskole
Krabbesholm Højskole
TAl R - Glyptoteket
Kunstskolen Spektrum