Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48-50, 1307 København K

MAIL: smk@smk.dk

TLF: +45 3374 8494

FAX: +45 3374 8404

WEB: smk.dk

Tirsdag - søndag 11-17, onsdag 11-20


To verdener som én

Aisha Khalid

08.10.2016 - 19.02.2017


Aisha Khalid, To Verdener, Statens Museum for Kunst

Aisha Khalid: Conversation, 2002, Videoinstallation.

Aisha Khalid, To Verdener, Statens Museum for Kunst

Aisha Khalid: Pattern to follow, 99 x 165 cm.

Aisha Khalid, To Verdener, Statens Museum for Kunst

Aisha Khalid: Pattern to follow, 115,5 x 115,5 cm.

Aisha Khalid, To Verdener, Statens Museum for Kunst

Aisha Khalid: At the circle's center, 2016, 115 x 115 cm.

Aisha Khalid, To Verdener, Statens Museum for Kunst

Aisha Khalid: The Container and the Contained, 2011, Dia. 114 cm.

Aisha Khalid, To Verdener, Statens Museum for Kunst

Aisha Khalid: Love triangle, 2006, 51 x 71 cm.

Aisha Khalid, To Verdener, Statens Museum for Kunst

Aisha Khalid: Name Class Subject, 2009, Bog.

Aisha Khalid, To Verdener, Statens Museum for Kunst

Aisha Khalid: Name Class Subject (detail), 2009, Bog.

Aisha Khalid, To Verdener, Statens Museum for Kunst

Aisha Khalid: Name Class Subject (detail), 2009, Bog.

Aisha Khalid, To Verdener, Statens Museum for Kunst

Aisha Khalid: Name Class Subject, 2009, Bog.

PRESSEMEDDELELSE

Hypnotiserende mønstre, tusindvis af broderisting, minutiøse penselstrøg og en hær af stikkende nåle. I efteråret inviterer Statens Museum for Kunst børn og familier til at udforske, hvad der sker, når forskellige verdener mødes og smelter sammen i den pakistanske samtidskunstner Aisha Khalids forunderlige univers.

På den ene side et smukt ornamenteret tæppe. På den anden side en overflade med tusindvis af sylespidse nåle. Fra 7. oktober 2016 til 19. februar 2017 kan børn og familier opleve en udstilling skabt af den pakistanske billedkunstner Aisha Khalid specielt til Statens Museum for Kunst. Inspireret af sufisme, den islamiske mystik, stiller hun skarpt på kvinderoller, identitetsskabelse, magtstrukturer og vestlige forestillinger om Pakistan.

Burkaklædte skikkelser og dragelignende figurer

Centralt i udstillingen hænger værket Two Worlds as One – to 1.2 x 4.5 meter store, vævede tæpper. Betragter man tæpperne fra den ene side fremstår de som luksuriøse tæpper spækket med smukke gyldne og sølvlignende mønstre – og går man helt tæt på, kommer en lille mand, fugle, træer og dragelignende figurer til syne. 

Bevæger man sig rundt om tæpperne, bliver man dog klar over, at alt i verden har flere sider. At den diametrale modsætning kan lure lige under overfladen. At det uhyggelige kan dukke op i trygge, velkendte omgivelser. På bagsiden af tæpperne, der er skabt specielt til denne udstilling, står nemlig en hær af sylespidse nåle.

I udstillingen kan børn og familier også udforske en række malerier, som umiddelbart ligner mønstre, der fortsætter i det uendelige, gengivet med digital korrekthed. Men når man stopper op og kigger lidt nærmere, vil man opdage, at der i de detaljerede ornamentale mønstre gemmer sig forskellige variationer af kamuflerede burkaklædte skikkelser og huller, der leder ind til en anden verden.

For både børn og voksne

Der er mange veje ind i Khalids kunst – og mange verdener – der udfolder sig i den pakistanske kunstners hypnotiserende og præcist udførte værker. Ved at udfordre det flere tusind år gamle miniaturemaleri skaber Khalid værker, der er fyldt med historier for både store og små. 

Omgivet af mønstre, der får det til at flimre for øjnene, tusindvis af broderisting og stikkende nåle kan børn og deres voksne udforske modsætninger, og hvordan verden ser ud, når man danser eller snurrer rundt om sig selv og bliver rundtosset. For de større børn og voksne kan Khalids værker kickstarte samtaler om sprog, identitet og temaer som krig og terror. Om hvem vi er, og hvordan vi definerer hinanden.

Flere tusind år gammel tradition møder nutidige emner

Khalids værker udspringer af miniaturemaleriets traditioner og teknik. Men hendes motiver ligger langt fra de traditionelle. Hvor det flere tusind år gamle miniaturemaleri oprindeligt blev brugt til at illustrere kongefamilier og hinduistiske og muslimske mytologier i bøger og manuskripter, udfordrer hun miniaturemaleriet ved i sine værker at udfolde nutidige og aktuelle emner – emner, der handler om, hvad sker med og omkring hende. 

Khalids værker afspejler hendes oplevelser i både Pakistan og den vestlige verden. Og i sine værker reflekterer Khalid over mødet mellem to verdener. Med afsæt i miniaturemaleriet og den pakistanske tradition for mønstre og ornamentik går hun til angreb på sociale og politiske strukturer og skaber på den måde værker, der på en og samme gang er poetiske og politisk slagkraftige.

Skriv kommentar



Artefact1
Boesner
Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net