Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Organon

Store Glasvej 53, 5000 Odense C

MAIL: organonexhibitionspace@gmail.com

TLF: +45 4217 1468

Torsdag 17-20, lørdag 15-19, søndag 12-16


Time Crush

Dyveke Bredsdorff, Rowland Hill, Gray Wielebinski

07.09.2019 - 22.09.2019
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

Time Crush viser individuelle værker af de tre kunstnere Gray Wielebinski, Rowland Hill og Dyveke Bredsdorff, der på hver deres måde arbejder med identitetsskabelse og dét at performe køn, politik, krop og følelser. Ud over de individuelle værker, inviterer kunstnerne med et fælles værk af lyd og billeder beskueren ind i en bredere historisk samtale om informationsprivilegier og herskende former for mediering.

Med fotoserierne Eyes Eyes, Eyes Eyes (Orlando) og Eyes Eyes (Pearl Earring) portrætterer Dyveke Bredsdorff forskellige intime aspekter af queerness og drag. I Eyes Eyes møder vi små dryp af hverdagshengivenhed i form af sort/hvid 35mm fotografier. Eyes Eyes (Orlando), en serie af 120mm pinhole fotografier refererer en ønsket fortid gennem historisk drag, og cyantopierne Eyes Eyes (Pearl Earring) viser aftryk af kostumedele.

Rowland Hills videoværk Interesting Times, som består af en række Eurodance mix-numre og DJ-sæt fra 1990’erne, præsenterer en ildevarslende læsning af Storbritanniens nuværende forhold til EU. Eurodance-genren, som opstod i kølvandet på Berlinmurens fald, er karakteriseret ved en lyrisk optimisme sammensat med en emotionelt ladet moltone, samples af stormskyer samt beats der antyder både eufori og nødsituation. Interesting Times synes at pege på et potentielt fællesskab og samvær gennem dans mens den italesætter den stemning af tvivl og håb, der kendetegner den nuværende europæiske politiske krise.

Gray Wielebinskis tekstilskulpturer- og collager undersøger køn, erfaringer og seksualitet, og hvordan disse kategoriseringer krydser andre magt- og identitetsstrukturer. Som trans/non-binær er værkerne en forlængelse af Grays egen undersøgelse af deres forhold til køn, krop og socialisering, især ambivalensen omkring maskulinitetsmarkører. Med sin praksis inviterer Gray os til at beskæftige os med de realiteter og kontekster som vi lever i, samtidig med at lege med tanker om og repræsentationer af alternativer.

Udstillingen bindes sammen af en real-time projektion af en fælles YouTube fan mix playliste, der kan ses som en invitation ind i gruppens research og samtale om de emner der optager dem: både private og offentlige arkiver, repræsentationer af barndom og identitetsmarkører, fan fiction og dragkostumer.

Udstillingen er gjort mulig med støtte fra Statens Kunstfond og Odense Kommunes Kulturpulje.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Krabbesholm Højskole
Pierre Bonnard - Glyptoteket
Kunstskolen Spektrum
Kbh Kunst
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net