Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Charlotte Fogh Gallery

Mejlgade 44, 8000 Århus C

MAIL: cf@charlottefogh.dk

TLF: +45 2929 7105

WEB: charlottefogh.dk

Tirsdag - fredag 12-17, lørdag 11-15


The Mobile Sleeve

Julie Stavad

20.01.2017 - 25.02.2017
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

I 2017 er Aarhus europæisk kulturhovedstad og Charlotte Fogh Gallery fejrer begivenheden med at dedikere årets udstillingsprogram til dansk kunst. Dansk samtidskunst oplever i disse år tiltagende international opmærksomhed og galleriets målsætning for 2017 er netop at fremme interessen for de danske kunstnere. Vi er glade for at kunne præsentere Julie Stavads udstilling, ”The Mobile Sleeve”, som den første i rækken. 

Julie Stavad tog afgang fra Det Jyske Kunstakademi forrige sommer, og ”The Mobile Sleeve” er kunstnerens første soloudstilling. Udstillingen består hovedsageligt af en række værker som forholder sig til galleriets udstillingsrum ud fra idéen om hjemmet. Med fokus på skulpturen som tegn og historie undersøger Julie Stavad genstande og materialer fra vores hverdagskultur. 

Skæve sammenstillinger af støbninger i stearin, organiske keramikobjekter og tunge former i stål, vil udfordre vores vanlige forestillinger om det hjemlige. Et bord omformet til en bog vil indeholde fragtmenterede collager, og en større skulptur i papir der skinner af perlemor. Julie Stavads skulpturer er abstrakte i deres form og karakteriserede ved en lethed i udtrykket, der, trods en massiv tyngde i materialerne, skaber et sanseligt og stærkt udtryk, som samtidigt lægger arm med den minimalistiske tradition.

Julie Stavad har på kort tid siden sin afgang fra kunstakademiet markeret sig som et vægtigt og unikt talent med deltagelse i udstillinger på bl.a. Kunsthal Nord, Skulpturlandsby Selde og Code Art Fair. Samtidigt er hun repræsenteret i både private og offentlige samlinger som Statens kunstfond og Århus kommune og modtaget adskillelige hæderslegater. Soloudstillingen hos Charlotte Fogh Gallery giver et dybere indblik i Julie Stavads kunst og arbejsprocesser.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg og Århus Kommune.

For yderligere information, billeder mm. Kontakt venligst Charlotte Fogh Gallery, tlf: 29297105

Bedste hilsener/ Kind regards

Henning Schultz

Co-Manager & curator

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Krabbesholm Højskole
Lilith Performancestudio
Kunsthøjskolen på Ærø
TAl R - Glyptoteket
Kunstskolen Spektrum