Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Louisiana

Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk

MAIL: mail@louisiana.dk

TLF: +45 4919 0719

FAX: +45 4919 3505

WEB: louisiana.dk

Tirsdag-fredag 11-22, Lørdag, samt søn- og helligdage 11-18. Mandag lukket


The Cleaner

Marina Abramović

17.06.2017 - 22.10.2017
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

En af krops- og performancekunstens centrale skikkelser, Marina Abramović (f. 1946 i Beograd), indtager Louisiana Museum of Modern Art fra lørdag den 17. juni med udstillingen The Cleaner. Igennem halvtreds år har Abramović som kunstner reageret på den verden, hun er en del af, og har indskrevet sig i kunsthistorien med sine fysisk og mentalt krævende performances, der spænder fra 1970’ernes voldsomme og risikable handlinger til mere tyste energiudvekslinger og møder med publikum.

Louisianas retrospektive udstilling vises i samtlige gallerier i museets Sydfløj. Den spænder med over 100 værker en bue fra tidlige konceptskitser, malerier og lydværker til præsentationer af kunstnerens performancepraksis frem til i dag. 

Med sin krop og energi som primært materiale har Abramović etableret en radikal og kompromisløs praksis, uden at værkerne som sådan handler intimt om hende selv. Ofte består de af ganske få elementer eller en enkel handling, som ikke nødvendigvis knytter an til én bestemt fortælling eller agenda. Derved holdes værkerne åbne for talrige fortolkninger af såvel politisk som eksistentiel karakter – både i 1970’erne og i dag. 

Udvekslinger og udladninger af energi løber som en rød tråd igennem værket. At rense og rense ud, både fysisk, mentalt og symbolsk, er et gennemgående tema, med redskaber så forskellige som ild, skrig, sæbevand, mineraler, tid og stilhed. Katharsis, overgangsrite og transformation er centrale begreber i arbejdet, fra begyndelsen til nu. 

The Cleaner på Louisiana
Udstillingen indledes med et af kunstnerens voldsomste lydværker, nemlig Sound Corridor (War), 1971, hvor passagen går igennem en smal korridor fyldt med lyden af maskingeværsalver. Den slutter med kunstnerens senere, mere tyste, ’transformationsværker’, hvor vi inviteres til at engagere os i nærvær med hinanden og os selv – og måske på den måde forskyde opmærksomheden og sanserne. Mellem disse yderpoler præsenterer udstillingen hovedværker fra kunstnerens arbejde struktureret i et kronologisk forløb. Dynamikken veksler mellem det voldsomme og det tyste, mellem krop og ånd, mellem kunstner og os. 

’Re-performances’
Marina Abramović benytter ’re-performance’ som en metode til at holde performancekunsten levende. Gennem ’re-performances’ får historiske værker ny krop og nærvær i realtid, fremfor kun at eksistere som dokumentation – 

med de forandringer, der naturligt opstår, når en historisk performance realiseres af andre performere i nye kontekster. På udstillingen ’re-performes’ Ulay og Marina Abramovićs værk Imponderabilia, 1977, dagligt, samt Marina Abramovićs værk Freeing the Voice, 1975, flere gange i udstillingsforløbet. Tidspunkterne annonceres på www.louisiana.dk.

Performerne er trænet i Marina Abramovićs såkaldte Metode på en fem-dages workshop ledet af Marina Abramovićs samarbejdspartner, den amerikanske koreograf og performer Lynsey Peisinger. Udstillingens performancedel er støttet af Bikubenfonden.

Baggrund
Abramović blev i 1970 uddannet som maler fra kunstakademiet i Beograd i det tidligere Jugoslavien, men forlod hurtigt maleriet til fordel for en praksis, der fandt sted i virkelighedens tid og rum i direkte møder mellem kunstner og publikum. Med lyd- og performanceværker var hun en formativ del af Beograds eksperimenterende avantgardescene, inden hun i 1976 flyttede til Amsterdam og indledte et tæt partnerskab og samarbejde de næste tolv år med den tyske fotograf og performancekunstner Ulay (Frank Uwe Laysiepen, f. 1943). Abramović fortsatte herefter solo og modtog i 1997 hovedprisen Guldløven på Venedig Biennalen for værket Balkan Baroque, som var en direkte reaktion på Jugoslaviens blodige opløsning, krigen og massakrerne i Bosnien, men lige så meget et billede på krigens gru og smerte, soning, skyld, skam, stank, død, lidelse og vanvid i bred forstand.

I de senere år har kunstneren især markeret sig med performanceprojekter, der strækker sig over meget lang tid, og hvor publikum i stigende grad er blevet værkernes centrale aktører – som det var tilfældet i den tre måneder lange performance The Artist is Present på Museum of Modern Art i New York i 2010. Med dette projekt nåede kunstneren, og måske endda performancekunsten som genre, et bredt publikum.

I 1990-91 viste Louisiana udstillingen The Lovers – The Great Wall Walk, der præsenterede Abramović og Ulays sidste fællesværk med samme titel samt individuelle værker udsprunget af dette projekt. Flere af kunstnerens værker indgik i 1996 på Louisiana i gruppeudstillingen NowHere. 

Den aktuelle udstilling falder i forlængelse af museets omfattende præsentationer af eksempelvis Yoko Ono, Hilma af Klint, Yayoi Kusama og Louise Bourgeois, og i Louisianas samling findes flere kunstnere, som Abramović tæller blandt sine væsentlige inspirationer – foruden Louise Bourgeois også Alberto Giacometti, Yves Klein og ikke mindst Joseph Beuys.

Udstillingen er organiseret af Moderna Museet, Stockholm i samarbejde med Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk og Kunst- und Ausstellungshalle der Bundesrepublik Deutschland GMbH. Udstillingen er kurateret af Tine Colstrup, Louisiana Museum of Modern Art, med Lena Essling, Moderna Museet, Stockholm og Susanne Kleine, Kunst- und Ausstellungshalle der Bundesrepublik Deutschland GMbH.

Udstillingen blev vist på Moderna Museet i Stockholm 18.02-21.05 2017 og fortsætter efter visningen på Louisiana til Kunst- und Ausstellungshalle der Bundesrepublik Deutschland GMbH. Der er enkelte forskelle i værkudvalg mellem institutionerne, ligesom der er tale om forskellige ’re-performances’.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Boesner
Artefact1
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net