Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

c4 projects

Dybbølsgade 60, 1721 København V

Torsdage og fredage kl. 15-18, lørdage og søndage kl. 14-17


STOP: Texting While Walking.

Anders Reventlov

15.09.2018 - 27.09.2018


PRESSEMEDDELELSE

STOP: Texing While Walking. er titlen på den nyeste udstilling af Anders Reventlov. Udstillingen tager udgangspunkt i advarselsskilte fra Japan, der alle advarer om hvor farligt det kan være at sms’e, skrive mails eller andre former for beskeder, imens man bevæger sig rundt i det offentlige rum.

Udstillingen viser et maleri, der mimer japansk populærkultur i form af forsiden af en japansk porno manga tegneserie. Maleriet ses i samspil med 4 blyantstegninger, der alle har motiver af mennesker som kommer til skade i forbindelse med, at de tekster på deres telefoner, samt et væld af sort/hvide doodle tegninger. 

I baglokalet viser Reventlov et uddrag af videoklip fra historiske arkiver, så den besøgende får chancen for at forholde sig til, eller blive mindet om, historien og menneskets grusomhed. 

Med STOP: Texting While Walking. søger Anders Reventlov et argument for, om mennesket fortjener sin plads i verden. Han fordriver selv sin tid med tegninger, i doodle karakter, kunstnerens egen virkelighedsflugt, imens at han venter på, at den totale forløsning bliver en realitet. 

Anders Reventlov (f. 1984) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2009.
Anders Reventlovs arbejder både med store vægmalerier i det offentlige rum samt mindre formater som tegning og serigrafi. Han er især optaget af kunstværket som en evig proces og omdrejningspunktet i Reventlovs værker er ofte forholdet mellem skrift og billede.
Anders Reventlov har gennem årene udstillet på gallerier og museer i Danmark såvel som i udlandet, heriblandt Tyskland og Brasilien. Desuden repræsenterede Reventlov Danmark på udstillingen Graffiti Fine Art på MUBE museet, Sao Paolo i 2010.

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
TAl R - Glyptoteket
Lilith Performancestudio
Krabbesholm Højskole
Kunstskolen Spektrum