Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Galleri Image

Vestergade 29, 8000 Århus C

MAIL: info@galleriimage.dk

TLF: +45 8620 2429

FAX: +45 8620 2429

WEB: galleriimage.dk

Tirsdag - søndag 13-17


Stages of Conception

Myne Søe-Pedersen

07.03.2020 - 26.04.2020
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

Stages of Conception viser helt nye værker af kunstneren og er Søe-Pedersens første udstilling på Galleri Image. Hendes tilgang til det fotografiske medie er kendetegnet ved at være en stadig udforskning af fotografiets grundlæggende natur, såvel som dets udvidede muligheder. I Stages of Conception sammenstiller hun grupperinger af værker i en undersøgelse af et betydningsladet sted, og de kollektive såvel som personlige forestillinger, der knytter sig hertil.

Udgangspunktet er et nedlagt psykiatrihospital udenfor Nykøbing Sjælland, som var fungerende imellem 1915 og 2015. Hospitalet blev bygget efter nye og idealistiske standarder, det ligger naturskønt og har haft små tilhørende haver og værksteder, og det giver på mange måder et positivt indtryk, når man besøger det i dag. Samtidig rummer stedets historie mange forskellige skæbner og fortællinger om psykiatrien som institutionaliseret behandlingsform. I dag bruges bygningerne til andre formål, men de rummer også et lille lokalt drevet museum for det psykiatriske hospitals historie.

Kunstnerens personlige forhold til stedet er knyttet til hendes søster, som i en periode både var tilknyttet hospitalet som patient og boede i et hus i nærheden af hospitalsgrunden og den tilstødende skov.

"And her hair was covered with leaves" 1, 2 og 3 af Myne Søe-Pedersen, 2020
De subjektive forestillinger om det psykiatriske hospital, og det, som det repræsenterer, bliver samtidig informeret af de kollektive forestillinger: Den psykiatriske kulturhistorie har indlejret stærke billeder i vores kollektive hukommelse, og det er i bevidstheden om dette, at hun i sin undersøgelse har været særligt interesseret i stedets lille museum. Museer kan i høj grad ses som steder, hvor vi iscenesætter vores fælles historie og forsøger at få den til at give mening.

Undersøgelsen har dermed tre lag: det personlige, det specifikke og det kollektive. De tre lag informerer hinanden i en åben og processuel udforskning af begreber som forsvinding, hukommelse, forestillinger og virkelighed. Igennem gentagne besøg på hospitalet og det omliggende område, research i museets samlinger og arkiver, samt performative handlinger, har Søe-Pedersen ønsket at opnå en særlig tilstand af kropslig tilstedeværelse. Samtidig er denne insisterende tilgang et forsøg på at ophæve prædefineret logik i en kontekst, der er mættet af betydninger og fortællinger.

Udstillingen består af fire separate, men også forbundne grupperinger af værker. Disse tager udgangspunkt i hospitalets teaterscene, flugtredskaber fra museets samling, et håndskrevet brev fra kunstnerens søster, og i den skov, som ligger i forbindelse med hospitalets grund.
Om Kunstneren:
Myne Søe-Pedersen er en dansk kunstner, født i 1972 og uddannet fra Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam og Cooper Union School of Art i New York i 2001. Hun arbejder med fotografiet i en udvidet form og er inspireret af dets udvikling og proces, samt af, hvornår den fotografiske repræsentation bliver til en abstraktion. Værkerne indeholder ofte flere lag af informationer, som kan være meget konkrete, men som også kan skabe en abstraktion igennem gentagelse og eksperimenterende metoder. Et tilbagevendende tema i Søe-Pedersens praksis er undersøgelsen af spændingen imellem det rationelle og det irrationelle, samt mellem forestilling, opfattelse og virkelighed. Hun har tidligere udstillet både nationalt og internationalt i blandt andet Odense, København, Paris, Tyskland, Amsterdam og Ystad.  

Udstillingen er støttet af Kulturudviklingspuljen Aarhus Kommune & Statens Kunstfond.

Skriv kommentar



Krabbesholm Højskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Lilith Performance Studio
Københavns Kunstskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net