Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Sydhavn Station

Ernst Kapers Vej 1, 2450 København SV

TLF: +45 2876 0454

WEB: sydhavnstation.info

Torsdag - søndag 13-17


Sommerfest på Sydhavn Station

05.07.2019 -
FACEBOOKEVENT


Sommerudstilling og sommerfest på Sydhavn Station
Fredag d. 5. juli kl. 17 – 22

Der vil blive vist billedkunst i udstillingsrummet, foto i plakatfrisen i ankomsthallen, print fra lysbillede i billboardet under togbroen, opført folkeeventyrlig hiphop-performance og Dj-performance med vinyl-singler på Jukeboxen Rock Ola, alt imens vi tænder op i grillen og byder på en pølse samt en kold øl.

Det er gratis og alle er velkomne

Plakat- og billboardudstilling kan ses frem til onsdag d. 14. august 2019

I anledningen af, at Udstillingsstedet Sydhavn Station (USS) holder sommerferie afholder vi, traditionen tro, et sommerafslutnings arrangement, hvor vi indbyder vores faste publikummer, tilfældige forbipasserende og beboere fra lokalområdet til en uformel og festlig komsammen.

I år byder vi på billboard-udstillingen Spejlvendt Helikopter af billedkunstner Kristoffer Raasted under togbroen og fotokunst i plakatfrisen af billedkunstner Matilde Søes Rasmussen i ankomsthallen på stationen. Performancekunstner Cæcilie Hero opfører sit seneste værk A Fantasy of A Self Discussion og billedkunstner Kristoffer Raasted performer sin kuraterede spilleliste af singler med populærmusik på stationens Jukebox.

Samme aften holdes der finissage på Veronica Rigéts gruppeudstilling Mapping Echoes i udstillingsrummet. Se aftenens program længere nede.

Udstillingsstedets placering på Sydhavnens S-togsstation med en plakat-frise på 15 plakater i ankomsthallen og et billboard under togbroen laver en både uhøjtidelig og overraskende sammenhæng for at vise kunst og afholde kulturelle arrangementer, og kan være med til at give en anden form for færden og aktivitet i området. Med sommerarrangementet håber vi at kunne skabe en endnu større tilknytning til området og være værter for en hyggelig sammenkomst for mange forskellige besøgende. Alle der møder op har som altid mulighed for at få en snak om kunst med en af de 11 kunstnere fra udstillingsstedet. Alle er velkomne og vil blive taget godt imod.

I år har medlemmer af USS Mads Juel stået for kurateringen af plakaterne, Sonja Lillebæk Christensen og Camilla Rasborg for billboard, performances og programlægning.

Sommerudstilling og sommerfesten er støttet af: Områdefornyelsen Sydhavnen, Statens Kunstfond og Augustinus Fonden.

Udstillingsstedet Sydhavn Station starter op igen efter sommerferien d. 16. august 2019

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Program SOMMERARRANGEMENT PÅ SYDHAVN STATION fredag d. 5. juli 2019 

KL. 17 -
Fernisering på de 15 kunstplakater i stationens ankomsthal af billedkunstner Matilde Søes Rasmussen (f. 1990), bosiddende i Göteborg (SE), hvor hun studerer fotografi på Akademin Valand.

Matilde har skabt en serie af portrætter, som taler ind i en række individers håb og drømme for sommeren. Individerne kommer fra vidt forskellige dele af verden. Matilde arbejder i et visuelt essayistisk sprog, hvor hun sammenblander tekst, video og fotografi. Hun skildrer ofte en sensuel og hyper-reel by samt dens individer, hvor hun indskriver et fotograf-jeg i sine fortællinger.

Fernisering på det 240x240 cm store billboard værk under togbroen Spejlvendt Helikopter af billedkunstner Kristoffer Raasted (f. 1988), uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 2012-2018, bor i Kbh. NV. Et billede af en helikopter med nepalesiske tegn på siden, der enten er lige ved at lette eller lande. Billedet er oprindeligt et lysbillede fra en backpacking-tur i Sydøstasien Kristoffer var på med sin familie som 8-årig.  

Finissage på Veronica Rigéts gruppeudstilling Mapping Echoes

Der serveres kølige øl/vand og chips - gratis

kl. 17-19
Jukebox-dj-performance
af Kristoffer Raasted
Et performativt værk, hvor en Jukebox vil fungere som dj-pult. Jukebox-singlerne er populærmusik fra perioden 1971-1988 og bliver afspillet omvendt kronologisk. Singlerne er købt brugt i København specifikt til dette værk.

Kl. 18.30
Grillpølserne er klar
- gratis

Kl. 20
Performance “A fantasy of A Self Discussion” ved performancekunstner Cæcilie Hero (f. 1988), uddannet fra Akademie der bildenden Künste Wien (2012-2019), arbejder og bor i København, Småland og Wien. Performancen er inspireret af den gamle fortællerkunst der blev praktiseret inden eventyrene blev nedskrevet i slutningen af 1700-tallet. Her brugte fortællerne rytme, rim, gentagelser, lyd og bevægelser, når de fortalte deres eventyr. De samme redskaber bliver i dag brugt i moderne historiefortællingsgenrer så som hiphop, popmusik og børnesange.
Varighed ca. 15 minutter.

Kl. 22 lukkes der ned

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Krabbesholm Højskole
Pierre Bonnard - Glyptoteket
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net