Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Martin Asbæk Gallery

Bredgade 23, 1260 København K

MAIL: gallery@martinasbaek.com

TLF: +45 3315 4045

FAX: +45 3313 1610

WEB: martinasbaek.com

Mandag-fredag 11-18 Lørdag 11-16


Sofie Bird Møller

23.05.2014 - 28.06.2014


PRESSEMEDDELELSE

Brug af kroppen som pensel er kendt gennem kunsthistorien - navnlig af den franske kunstner Yves Klein, der op gennem 1960erne afholdt performances, hvor han bemalede kvinder i sin genkendelige blå nuance og svingede dem rundt på lærred, der lå spredt ud på gulvet. Dog med en distance til lærredet, idet hans egen krop ikke blev brugt. Sofie Bird Møller er langt mere kropslig, nærværende, og forfører beskueren i sine nye mørke malerier, der består af utallige lag tyk maling. Det vigtigste i Bird Møllers værker er, at kroppen og udtrykket er kunstnerens eget - hun bruger bevidst sin egen krop som pensel og indtager lærredet som en performance. Smurt ind i tyk maling vrider, snor og trykker hun sin krop mod den trænge plads lærredets todimensionelle flade udgør. Det handler om at have for lidt plads og om at begrænse sig. Værkerne er mindre i højden men til gængæld langt bredere end kunstneren selv. De fremstår mørkere, mere dystre og kroppens aftryk står alene, mere blottet og afslørende på den mørke baggrund end tidligere set. I de tidligere værker fra serien Interaction danner plakater fra det offentlige rum baggrund for Bird Møllers modificeringer, så logoer og de poserende modeller er helt eller delvist skjult af aftrykket fra kroppen.

Men gennemgående handler værkerne om en trang til at dække noget til, gemme væk og fritlægge andet. De mørke malerier er efter en måneds tørring blevet malet over med sort alkydlak blandet med en gennemsigtig lak. Dernæst har kunstneren med stor energi og en tør pensel skrabet dele af maleriet fri.

Malerierne rummer et bredt spektrum af sindsstilstande ­‐ dystre, mørke, hemmelighedsfulde sider sidestilles med en enorm energi og positivitet. Den kvindelige krop næsten danser på papiret, der er indrammet med håndbyggede stålrammer af kunstneren.

Strategi og taktik er næsten altafgørende egenskaber i politik og i skak. 30 politiske collager danner på den ene væg i galleriet et enormt skakbræt. 25 collager med direkte politiske referencer med fundne billeder fra det forgange års politiske hændelser af mennesker, der kæmper for deres rettigheder, er monteret på enten mørke eller helt lyse tekstiler. Ovenpå er klistret forskellige politikeres hænder i overdimensioneret størrelse. Hænder og genkendelige gestikuleringer nedtoner eller delvist skjuler billedets motiv som et symbol på, at politikerne altid har det endegyldige ord. De ekstra fem collager er forstyrrelses billeder i det store skakspil.

Sofie Bird Møller (f.1974) bor og arbejder i Berlin, Tyskland. I 1999 begyndte hun sin uddannelse på Akademie der Bildende Künste i München, tog udveksling på Det Kgl. Danske Kunstakademi og afsluttede med en master i Fine Art på Byam Shaw School of Art i London i 2007. Det er anden soloudstilling i Martin Asbæk Gallery. Kunstneren har en række solo­‐ og gruppeudstillinger bag sig i både Tyskland, Frankrig, Danmark og USA. Esbjerg Kunstmuseum danner til efteråret rammen om næste soloudstilling.

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Krabbesholm Højskole
Københavns Kunstskole
TAl R - Glyptoteket
Kunstskolen Spektrum
Lilith Performancestudio