Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Overgaden

Overgaden neden Vandet 17, 1414 København K

MAIL: info@overgaden.org

TLF: +45 3257 7273

WEB: overgaden.org

Tirsdag-søndag 13-17. Torsdag 13-20


SKJUL

Seimi Nørregaard

12.11.2016 - 08.01.2017
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

Som en del af udstillingsserien REVISIT har Overgaden inviteret den danske performer og kunstner Seimi Nørregaard til at skabe et nyt omfattende værk – et rumligt digt – som ligger i forlængelse af hendes udstilling på institutionen for 10 år siden. 

REVISIT er Overgadens format, der genbesøger en række væsentlige kunstneriske

praksisser, som har været med til at forme ikke alene Overgadens, men også dansk

kunsthistorie. I år er det Seimi Nørregaard, der ti år efter sin performance-installation Væggene har ører nu skaber en ny totaloplevelse for publikum med værket SKJUL, som kunstneren selv betegner som et rumligt digt.

På Overgadens første sal vil performance, poesi og udstilling smelte sammen, når publikum inviteres til at gå på opdagelse i rum, som vi genkender fra hverdagen og fra vores familierelationer – og hvor vores forhold til ”Mor” undersøges på godt og ondt. Som et gennemgående element i Nørregaards installationer udfoldes værket ofte for publikum af en performer. I SKJUL er det den stereotype MOR-figur, der beboer installationen.

Hvide lagner hænger på udspændte tørresnore i en skovlignende omsluttende scenografi. Som lette optegninger i luften dannes svajende vægge, der på en og samme tid afdækker og skærmer. I denne scenografi bestående af brudstykker og ophobninger af hjemmets inventar, væves publikum ind i et net af billeder, berøringer og oplevelser. Omgivelserne er trygge og genkendelige, men bærer på noget mere – der er noget, der afviger, antydes og ryster billedet. For i dette sanselige fortættede virvar af tilstande, tekstiler og tildækninger er noget blevet vredet og vendt på vrangen. Det er komisk, tyst og urovækkende. I disse rum er der bjerge af ting. En sammenstuvning af det censurerede, det forbudte, det usynlig og det bortsorterede. Det vi tror Mor ikke ved. Publikum må orientere sig og medskabe noget – de må kravle, de må lade sig falde, de må røre, de må skjule sig – og måske møde nogen…

Med SKJUL undersøger og udstiller Nørregaard det, som vi forsøger at gemme væk og stuve af vejen. SKJUL rummer performance, lydværk og installation, der med sin åbne karakter vækker fantasien, opfordrer til interaktion og åbner op til en tilstand af skabende tilstedeværelse og forhandling.

Seimi Nørregaard (f. 1975) har arbejdet i krydsfeltet mellem kunst og performance som iscenesætter, digter, performer og scenograf siden sin uddannelse på Nordisk Teaterskole i 1998.  Den røde tråd i hendes kunstneriske virke er at skabe rum, der på lige fod med kroppe, tekst, lys og lyd er medfortællende virkemidler i værket. Af tidligere udstillings- og performanceprojekter kan nævnes Væggene har ører (Overgaden – Institut for samtidskunst og Carte Blanche, 2006), Set up (Carlsberg TAP3, 2011), Hulerum på Live Art for Børn (Nikolaj Kunsthal, 2014), Arbejd Arbejd på Det Frie Felts Festival og Metropolis Festival (2015) og HJEM (Warehouse9, 2016).

Skriv kommentar



Artefact1
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
Kunstskolen Spektrum
Boesner
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net