Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

KANT

St. Kongensgade 3, 1264 København K

TLF: +45 2946 6331

WEB: gallerikant.dk

Tirsdag - fredag 12-18, lørdag 11-16


Sideordnet opstilling

Jørgen Carlo Larsen

23.08.2014 - 20.09.2014
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

Sideordnet opstilling er udefra betragtet en præcis beskrivelse af og titel for Jørgen Carlo Larsens meget omfattende og mangfoldige praksis.

Det er os en stor fornøjelse at byde velkommen til en soloudstilling med kunstneren.

Om udstillingen siger Jørgen Carlo Larsen følgende : Udstillingens ene rum er et stort udfordrende gårdrum, "Atrium", med plantekummer, vinduer, og kig igennem en bank ud til Kongens Nytorv. Men det er også et rum, der i min optik er velegnet til en udstilling af mine arbejder, som ofte netop opererer i et felt "mellem kunst og virkelighed". Gallerirummet ved siden af er derimod mere en "traditionel white cube". På den måde giver rummene mig muligheden for at arbejde med de kontraster eller modsætninger, som ofte danner fundamentet i mine arbejder.

Arbejdstemaet for udstillingen har været mødet mellem et konkret/abstrakt billedsprog og elementer af en mere folkelig kultur. Der vil således optræde "abstrakt kunst" sammen med håndarbejde og "gør det selv" produkter. Derigennem indtræder en dialog mellem ældre kultur og en ny virkelighed, kunst og ikke kunst, kunst og mode.

I gallerirummet vil der være en række større vægværker, hvis udgangspunkt er håndbroderede genbrugsduge, som jeg har arbejdet videre på.
I samme rum vil der være en række papirarbejder udført i Olevano Romano, på siderne af en bog med litografiske tryk af renæssancens arkitektur i Italien. Renæssance betyder genfødsel, og det gælder for begge typer værker, at de bliver en slags dobbeltbilleder, hvor både det oprindelige og det nutidige er synligt.

Gårdrummet er et delvis uderum, hvor der opbygges nogle større arkitektoniske konstruktioner i træ og stål, der danner rammen om nogle skulpturelle arbejder, som også i lighed med gårdrummets ramme er sammensatte strukturer.

Her er "kunstnerens værksted" indrettet i en kopi af en informationskiosk fra Sillans-la Cascade i Sydfrankrig, og det er udvidet med et "showroom" i en større metalkonstruktion, der mere peger mod modernistisk arkitektur. "Fashion World" møder "Art World" i et gårdrum med eksotiske planter og et tag, der ruller over i regnvejr. Det er en installation der, ligesom den virkelighed, den udfolder sig i, rummer historier, der udvikler sig parallelt i et sammensat værk.

Jørgen Carlo Larsen (1954) bor og arbejder i København og har igennem en lang karriere deltaget i utallige udstillinger både nationalt og internationalt. Ud over sin egen kunstneriske praksis har han været medstifter af to markante kunstprojekter, TAPKO og Skulpturi, og har bestredet en lang række kunstfaglige hverv.
Jørgen Carlo Larsen blev tildelt Eckersberg Medaljen i 2006 og Statens Kunstfonds Livsvarige Ydelse i 2010. Foruden i private samlinger er han repræsenteret i en række væsentlige offentlige samlinger heriblandt : Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet og Københavns Kommunes Kulturfond.

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
Krabbesholm Højskole
Pierre Bonnard - Glyptoteket
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net