Pop-Up Contemporary
Kompagnistræde 41, 1208 København K
Mandag til fredag 12-18 , lørdage 11-15 samt efter aftale
RESONANS
Thomas Bang, Jóhan Martin Christiansen, Pernille Egeskov, Jonas Kasper Jensen, Johanne Skovbo Lasgaard, Jytte Rex, Tove Storch, Christian Vind
Kurator: Anna Holm
08.09.2018 - 06.10.2018 FACEBOOKEVENT
Resonans (installation view), 2018. Foto: Anders Sune Berg.
Resonans (installation view), 2018. Foto: Anders Sune Berg.
Resonans (installation view), 2018. Foto: Anders Sune Berg.
Johanne Skovbo Lasgaard: Jordbær eller Hindbær (detalje), 2018, Relief I: gips, jern, østersskaller, perlemor, krystaller, kvarts. Relief II: gips, jern, akryl, pigment.. Foto: Anders Sune Berg.
Jytte Rex: Den erindrende, 1985, 40 min., Kortfilm. Foto: Anders Sune Berg.
Jonas Kasper Jensen: Acalmsea, 2018, 6:27 min., Lydværk. Foto: Anders Sune Berg.
Thomas Bang: Anebilledereflektionsinstrument nr. 1 (detalje), 2008-09, Krydsfiner, skind, filt, gesso, gulvtæppefilt, lærred. Foto: Anders Sune Berg.
Jóhan Martin Christiansen: De første dage. Vi falder, 2018, Gips, tusch, spraymaling, avisudklip, strips, bambus, rionet, nylonnet. Foto: Anders Sune Berg.
Christian Vind: Publikumsresistent komposition, 2018, Pap, avispapir, akryl, fotografi. Foto: Anders Sune Berg.
Tove Storch: Untitled, 2018, Tegning, metal. Foto: Anders Sune Berg. Courtesy: Nils Stærk.
Pernille Egeskov: Forbrødring, 2018, Porcelæn, vitrineskab. Foto: Anders Sune Berg.
PRESSEMEDDELELSE
Hvilke historier gemmer sig mellem linjerne i et avisudklip, i et gammelt vitrineskab fuld af ituslåede porcelænsfigurer eller et oppusteligt badedyr? På gruppeudstillingen Resonans slår otte danske kunstnere nye toner an i velkendte genstande i en undersøgelse af erindring, tid og erkendelse.
Til efteråret dukker den mobile udstillingsplatform Pop-Up Contemporary igen midlertidigt op, denne gang midt i indre by med en gruppeudstilling, der bringer kunstnere sammen på tværs af generationer og kunstneriske udtryk og byder på lyd, film, skulptur og collage.
Under titlen ”Resonans” sætter udstillingen fokus på de historier og spor af betydning, som nedlejres i de almindelige genstande og materialer, som omgiver os. I al deres familiaritet spiller de en central rolle for måden, vi husker og føler os hjemme i verden, men samtidig udgør de foranderlige tegn, der muterer i betydning og dermed flytter grænserne for, hvordan vi kan begribe os selv og vores omgivelser. På udstillingen tager alle de deltagende kunstnere afsæt i noget eksisterende – lige fra avisudklip, egyptiske mumieportrætter og en sinustone til et gammelt vitrineskab fuld af ituslåede porcelænsfigurer og et oppusteligt badedyr – og stemmer dem for nye klange i en afsøgning af, hvordan erindring, tid og erkendelse både peger veje tilbage og frem og skaber rum for nye sansninger, forbindelser og gen-kendelser.
De deltagende kunstnere er: Thomas Bang, Jóhan Martin Christiansen, Pernille Egeskov, Jonas Kasper Jensen, Johanne Skovbo Lasgaard, Jytte Rex, Tove Storch og Christian Vind.
Udstillingen er den niende i rækken af Pop-Up Contemporary udstillinger. RESONANS er kurateret af Anna Holm. Udstillingen vises efterfølgende i Randers Kunstforening.
POP-UP Contemporary er en mobil udstillingsplatform, som blev startet i 2010 af billedkunstner Pernille Egeskov for at skabe et eksperimenterende frirum for nye kunstneriske greb og konstellationer. Udstillingerne finder altid sted i skiftende lokaler lejet til formålet i en måned ad gangen, og indtil videre har følgende kunstnere deltaget på tværs af genre og grupperinger: Maiken Bent, Torben Ribe, Peter Callesen, Absalon Kirkeby, Louise Hindsgavl, Martin Bigum, Bank & Rau, Bjørn Poulsen, Anette Harboe Flensburg, Christian Devantier, Isabel Berglund, Anne Damgaard, Gerd Laugesen, Kasper Skovsbøll, John Olsen.
Se mere her: www.pop-upcontemporary.com
Skriv kommentar