Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

c4 projects

Dybbølsgade 60, 1721 København V

Torsdage og fredage kl. 15-18, lørdage og søndage kl. 14-17


Power of vulnerability

Tanja Thara

21.05.2016 - 29.05.2016
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

jeg har det svært med min sårbarhed. fladormen spidder sit eget hoved med sin penis for at få afkom, den mærkelige opførsel overrasker forskerne. jeg har læst at når en logiker bliver presset så går han ind i sig selv og en følelsestype begynder at snakke meget.

illusionernerne har afviklet virkeligheden til fordel for ajax i dit køleskab, det skal være let og lækkert. 

Happn. Tinder. Dating.dk - dine lokums-app’s siger du med et smil og fjerner dig en smule mere fra dig selv. Jo, jeg forstår hvad du mener, når du hele tiden siger at du ikke tager tingene så nært. i 2050 vil plastik fylde mere end fisk i verdenshavene. jeg har parkeret min høflighed i entreen og lister nu barfodet ind i din seng

så længe du er glad, er det jo godt nok, siger jeg, med et smil og mener det. for jeg kan jo godt lide dig. du nikker og siger at du godt kan forstå mig, men ikke dig selv. jeg tænker at bødlen i virkeligheden er det største offer, og at det bare gør det endnu sværere at gå. i en hvilken som helst fascination indgår en følelse af noget, man gerne vil nærme sig, og som man føler sig suget hen til, men som samtidig på en eller anden måde alligevel er ubehagelig. to want and not to have, sent all up her body a hardness, a hollowness, a strain. and then to want and not to have - to want and want - how that wrung the heart, and wrung it again and again!

Lide: gennemgå fysisk eller psykisk smerte, nød eller trængsler

Faste udtryk: kunne lide = føle sympati, glæde eller nydelse ved; synes godt om

Begær: er en stærk længsel, som styres af en indre drift. Begær er lysten til sex, der drives frem af kønshormoner. Forelskelse: som kan måles et andet sted i hjernen, end begær, skyldes høje koncentrationer af dopamin og lav produktion af stoffet serotonin i hjernen. Kærlighed: eller hengivenhed, som kan måles et tredje sted i hjernen, er lysten til etablering af et længerevarende forhold, som hjælpes på vej af hormonet oxytocin. Begær er også en af de syv dødssynder

I vores lille økosystem er den ene ikke bedre end den anden. en blomst på bordet. et sirligt anrettet måltid. en smagfudt påklædt husmoder er faktorer, hvis betydning ikke må overses. vi bruger hinanden og giver hinanden videre og sådan lukker cirklen sig om sig selv. Vi burde passe bedre på hinanden.

Sårbarhed: det engelske ord for sårbarhed er vulnerability, afledt af det latinske ord vulnerare, som betyder ’at såre’. Definitionen omfatter i stand til at blive såret og åben for angreb eller skade. Merriam-Webster Dictonary definerer svaghed som manglende evne til at modstå angreb eller sår. 

Ud fra en lingvistisk betragtning er det tydeligt, at der er tale om vidt forskellige begreber, og man kunne argumentere for, at svaghed ofte udspringer af manglende sårbarhed – når vi ikke er klar over, hvordan og hvor vi er bløde og sårbare, er vi i større fare for at blive skadet.

Skriv kommentar



Lilith Performancestudio
Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
TAl R - Glyptoteket
Krabbesholm Højskole
Kunsthøjskolen på Ærø