Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

M100

Søndergade 26 kld, 5000 Odense C

MAIL: vivichristensen@nalnet.dk

TLF: +45 6186 1533

WEB: m100.dk

Torsdag - fredag 15.30-18, lørdag - søndag 13-16


PLANT museum

Camilla Berner

13.06.2020 - 05.07.2020
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

I juni vises udstillingen PLANT museum med billedkunstner Camilla Berner på M100.

Udstillingen tager udgangspunkt i den flora som findes i enhver baghave i Danmark, aktuelt i haven bag udstillingsstedet. Alle planter i haven tages under behandling og fremvises i montrer med inspiration fra naturvidenskabelige museer, mere specifikt Field Museum i Chicago, USA, som hun også refererer til i udformningen af udstillingens logo. Camilla Berner viser her den natur, som er at finde overalt, men som ofte er overset og glemt.

Udstillingen arbejder på den ene side med naturen og den begrebsliggjorte “plante-blindhed”, som præger os i samtiden, og på den anden side med museet og museumsudstillingens rammer. Hvilket blik er det, vi ser med, og hvad er det, vi ser på, når vi går ud og ser en udstilling?

Camilla Berner er kendt for at arbejde med den oversete og allerede eksisterende natur i vores umiddelbare nærhed. Hun har bl.a. i værket Plant Collection, som blev vist på Faaborg Museum i 2015, samlet buketter af de vilde planter, som voksede frem på Krinsen, Kongens Nytorv i København, under byggeriet af Metroen og herefter fotograferet dem i fine vaser. Det offentlige kunstværk Bellinge Ball lavet til Bellinge Fælled omhandler de fundne arkæologiske rester af stenalderliv og den historiske forbindelse til fortiden, der findes i stedets navn.

Camilla Berner er født i 1972 og opvokset i Faaborg. Hun er uddannet på Chelsea College of Art and Design i London og Landbohøjskolen i København. Camilla Berner har udstillet både i ind og udland, er repræsenteret i samlinger som fx Brandts Collection og har udført en lang række offentlige udsmykningsopgaver. Mere info: www.camillaberner.dk/

Ferniseringen på M100 bliver under hensyntagen til forholdsreglerne for samvær i forbindelse med corona/covid-19.

Kunstnersamtale mellem Camilla Berner og Mikkel Larris søndag d. 5. juli kl. 14 i haven bag M100.

M100, Søndergade 26 kld. 5000 Odense C.

www.M100.dk , www.facebook.com/m100.dk/, www.instagram.com/m100odense/

M100 er økonomisk støttet af Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond og Odense Kommunes Kulturpulje.

M100 er shortlistet til BKF’s pris, Årets Kunstnerdrevne Udstillingssted, som uddeles d. 13. juni.

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
TAl R - Glyptoteket
Krabbesholm Højskole
Lilith Performancestudio
Københavns Kunstskole
Kunstskolen Spektrum