Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

GL STRAND

Gammel Strand 48, 1202 København K

MAIL: info@glstrand.dk

TLF: +45 3336 0260

FAX: +45 3336 0266

WEB: glstrand.dk

Tirs-søn: 11-17 Onsdag: 11-20 Mandag lukket.


Places, strange and quiet

Wim Wenders

27.09.2014 - 23.11.2014


Wim Wenders: Open-Air Screen Palermo, 2007, 183x210 cm, C-Print.

Wim Wenders: Street Corner in Butte Montana, 2003, 183x221 cm, C-print.

Wim Wenders: The Chopper Naoshima, 2005, 127 x 128 cm, C-Print.

Wim Wenders: Ferris Wheel Armenia, 2008, 148 x 345 cm, C-Print.

Wim Wenders: Onomichi Sunset, 2005, 204 x 505 cm, C-Print.

PRESSEMEDDELELSE

Wim Wenders har forlængst slået sig fast som filmskaber og billedkunstner. Med Places, strange and quiet samler Wenders en fascinerende og usædvanlig serie af storformatfotografier skudt rundt omkring i hele verden; fra Italien, Japan og Tyskland til Armenien og USA. Fra nærmest ikoniske billeder af facader og bygninger, kendte som ukendte, til panoramiske skildringer af byer og landskaber, vil udstillingen præsentere det store spektrum i Wenders' arbejde.

Billederne er typisk taget i forbindelse med Wenders' mange rejser for at deltage i filmfestivaler, research og filmoptagelser. De løber som et selvstændigt spor i hans kunstneriske virke, og viser hans evne til at fremdrage og understrege det oversete, det spektakulære og det uudsagte.

Udstillingen præsenterer mere end 20 fotografier af den berømte filminstruktør og kunstner fra de sidste 30 år. Udstillingen i GL STRAND vil afslutte den store turné af udstillingen, der har rejst rundt på førende udstillingssteder og museer over hele verden.

Wenders har selv sagt om rejserne og sine fotografier: "Når du rejser meget, og når du elsker bare at vandre rundt og fare vild, kan du ende de mærkeligste steder. Jeg er enormt tiltrukket af mange forskellige steder. Allerede når jeg ser på et kort, navnene på bjerge, landsbyer, floder, søer eller lignende formationer bliver jeg spændt, så længe jeg ikke kender dem og aldrig har været der ... Jeg synes at have skærpet min sensibilitet for de ting, der er derude. Alle drejer til højre, fordi det er der, hvor det interessante er, men jeg drejer til venstre, hvor der ikke er noget! Og ganske rigtigt: snart står jeg foran mit slags sted. Jeg ved ikke, om det er en slags indbygget radar, der ofte dirigerer mig til de steder, der er underligt stille eller mærkeligt rolige."

Billederne viser Wenders' evne til at fremdrage de individuelle landskabers unikke karakter ved at stille skarpt på det, som vi andre ikke ser; et underligt sammenfald af omstændigheder, et - ufrivilligt - humoristisk sammenstød, og frem for alt menneskets indflydelse på det landskab, der vedbliver at udvikle og forandre sig.

Kunstforeningen GL STRAND har igennem en årrække haft et særligt fokus på samspillet mellem kunst og film. Under overskriften Art Moves har GL STRAND sat fokus på samspillet mellem kunstarterne og hvordan tværæstetiske projekter har mulighed for at inkludere og udfordre et nyt, andet og større kunstpublikum.

Udstillingen er skabt i tæt samarbejde med Wim Wenders og Kunstforeningen GL STRAND.

Biografi 
Wim Wenders er en mangesidet kunstner og en af de mest succesfulde nutidige filmskabere. Han gjorde tidligt sit navn kendt som et førende eksempel på New German Cinema i 1970erne og blev en kultfigur på den internationale filmscene i midten af 1980erne. I 1983 i forbindelse med research til filmen Paris, Texas (1984) begyndte han at bruge fotografiet som et selvstændigt medie.

Der er en klar æstetisk linje mellem Wenders' filmiske univers og hans fotografiske værker. Dette kan bl.a. ses i dokumentarfilmen The Salt of the Earth, som han har instrueret med Juliano Ribeiro Salgado, der udkommer i efteråret 2014.
Lige nu er Wenders i færd med at færdiggøre filmen Everything will be Fine. Han har desuden instrueret et afsnit af dokumentarfilmsserien Cathedrals of Culture fra 2013/2014, der ved hjælp af 3D filmteknikken forsøger at indfange seks ikoniske bygningsværkers arkitektoniske sjæl.

Wenders har instrueret adskillige meget roste dokumentarfilm, blandt andet Buena Vista Social Club (1999), et portræt af cubanske musikere og Soul of a Man (2003), om den amerikanske blues. I de senere år har han skabt en række meget eksperimenterende dokumentarfilm, hvoraf flere er optaget i 3D, der udfordrer de gængse kriterier for dokumentation, hvilket kan ses i filmen Pina fra 2011. Desuden fortsætter han med at skabe spillefilm og billedkunst.

Wenders har også instrueret mange musikvideoer for grupper såsom U2 og Talking Heads, herunder Stay (Faraway, So Close !) og Sax og violiner.

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Boesner
Artefact1
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net