Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

PIRPA

Grønttorvet 22, 2500 Valby

Torsdag 13-17, lørdag 11-15


PAPIRPAPYA

Milena Bonifacini

11.08.2018 - 01.09.2018
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

Milena Bonifacini (f. 1963) er en indlysende gæst hos PIRPA, der siden sommeren 2016 har vist stedsspecifikt vinklede udstillinger på det gamle grønttorv i Valby. Indlysende fordi Bonifacini arbejder med papir, og fordi udstillingsstedets fysiske ramme er lokalet til en papirhandel (Karl Lund), der i sin tid leverede indpakningspapir, papkasser, bånd o.m.a. til grønttorvet og så endelig indlysende, fordi navnet PIRPA jo ganske enkelt er anagram for ”papir”.

Bonifacini har ikke altid arbejdet med papir. I begyndelsen malede hun på hvidgrunderet lærred. Siden fandt hun på at male på mdf-plader savet ud i forskellige figurer. Og nu er et til tider ornamentalt betonet maleri i stærke farver (olie, akvarel, gouache) på ofte skævtskåret og revet papir og pap blevet hendes kendemærke. Papmachéformerne startede hun på i 2007 og lod dem indgå i installationer sammen med fundne tekstiler, almuemøbler, udtjente brugsgenstande o.a. Det så man bl.a. på udstillingerne ”MINIMAL BAROK” på Rønnebæksholm i 2014 og ”FATTO A MANO” i Museumsbygningen i 2016, på Grønningen i 2017 og i Møstings Hus i år. Papmachéen antog på disse udstillinger form af noget dej-, brød- og kødagtigt eller af noget kropsligt, ligefrem erotisk, men aldrig eksplicit, altid amorft, flydende, flertydigt og derfor æggende både følelsesmæssigt og forstandsmæssigt på samme tid.

Der spores en udvikling i Bonifacinis kunst frem imod det skulpturelle. Og skulptur er hende da også langt fra fremmed, eftersom hun i 1980’erne havde billedhuggeren Hein Heinsen som professor på kunstakademiet. Men på samme måde som det motiviske på underfundig vis rører sig under overfladen i hendes kunst uden nogensinde direkte at komme til udtryk, undgår hun også helt bevidst det skulpturelle i ordets strenge forstand. Traditionel skulptur har tyngde og hårdhed. Skulptur er beregnet til at stå alene, ofte udendørs og i lang tid, og den er som oftest resultat af en lang, besværlig arbejdsproces.  Det passer ikke til Milena Bonifacinis temperament. Papmachéen gør det muligt for hende at arbejde hurtigt, legende, improviserende. Og de relativt skrøbelige former, der kommer ud af det, er hule, lette - næsten som balloner. Hendes papmachéformer ejer ikke skulpturens selvbevidste stivhed. De er håndgjorte, humørfyldte og må snarere opfattes som figurer, der har revet sig løs fra papiret og vokset sig tredimensionale for at kunne gøre sig i rummet og komme i dialog med andre rumlige elementer - artsrelaterede såvel som fremmede.

I udstillingens titel, PAPIRPAPAYA, mødes to umiddelbart uforenelige størrelser: på den ene side papiret, der som omtalt har at gøre med det medie, Bonifacini betjener sig af, og på den anden side den eksotiske papaya-frugt, der her repræsenterer det salg af frugt og grønt, der var hele omdrejningspunktet for det nu forsvundne liv på grønttorvet. PIRPA - eller jo egentlig papirhandlen, som i sin tid lå i PIRPAS lokale - forener de to størrelser. Papirhandlen forhandlede nemlig det silkepapir, som appelsiner, pærer, og papayaer nok også, omhyggeligt blev pakket i hver for sig, før effektivisering og profitoptimering satte en stopper for det. Og - kunne det tilføjes - før grønttorvet med dets jordnære bebyggelse veg pladsen for høje boligkarréer. Nu pakkes både grøntsager og frugt i plastic, men Bonifacini har til udstillingen skabt et sortiment af friske, frugtlignende papmachéformer svøbt i farverigt silkepapir fra Karl Lunds papirhandel, der stadig eksisterer i Ryesgade og på det nye grønttorv i Taastrup. De ser fantastiske ud i det slidte erhvervslokale. De minder om en ikke så fjern fortid. Men de lokker også - som piñatafigurer, der i Mexico, Sydamerika og mange andre steder i verden hænges op for ved festlige lejligheder at blive slået ned med en kølle og tømt for deres indhold af frugt og slik af forventningsfulde børn og barnlige sjæle. Milena Bonifacinis installation er en fest til ære for det grønttorv, der var, for det PIRPA, som snart lukker ned, og for papir og papaya til alle tider.

Tekst: William Gelius

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Havet sover ikke m natten - Martin Bigum på Charlotte Fogh Galllery
Boesner kunstnerartikler
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net