Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

GL STRAND

Gammel Strand 48, 1202 København K

MAIL: info@glstrand.dk

TLF: +45 3336 0260

FAX: +45 3336 0266

WEB: glstrand.dk

Tirs-søn: 11-17 Onsdag: 11-20 Mandag lukket.


Paint New York

Ellen Altfest, Katherine Bernhardt, Joe Bradley, Sarah Braman, Cecily Brown, Todd James, KAWS, Erik Parker, Steven Parrino, Raymond Pettibon, Elizabeth Peyton

Kurator: Jesper Elg, Anne Kielgast

14.06.2014 - 07.09.2014


Paint New York (installation view), Gl Strand, 2014. Foto: Anne Balling Jacobsen

Paint New York (installation view), Gl Strand, 2014. Foto: Anne Balling Jacobsen

Paint New York (installation view), Gl Strand, 2014. Foto: Anne Balling Jacobsen

Paint New York (installation view), Gl Strand, 2014. Foto: Anne Balling Jacobsen

Paint New York (installation view), Gl Strand, 2014. Foto: Anne Balling Jacobsen

Paint New York (installation view), Gl Strand, 2014. Foto: Anne Balling Jacobsen

Paint New York (installation view), Gl Strand, 2014. Foto: Anne Balling Jacobsen

Paint New York (installation view), Gl Strand, 2014. Foto: Anne Balling Jacobsen

Paint New York (installation view), Gl Strand, 2014. Foto: Anne Balling Jacobsen

Paint New York (installation view), Gl Strand, 2014. Foto: Anne Balling Jacobsen

Paint New York (installation view), Gl Strand, 2014. Foto: Anne Balling Jacobsen

Paint New York (installation view), Gl Strand, 2014. Foto: Anne Balling Jacobsen

Paint New York (installation View), Gl Strand, 2014. Foto: Anne Balling Jacobsen

Paint New York (installation view), Gl Strand, 2014. Foto: Anne Balling Jacobsen

Elizabeth Peyton: Julian, 2004, 35.5 x 27.9 cm, Olie på pap. Foto: Anne Balling Jacobsen.

Elizabeth Peyton: The Age of Innocence, 2007, 36.2 x 25.4 cm, Olie på pap. Foto: Anne Balling Jacobsen.

Steven Parrino: 13 Shattered Panels (for Joey Ramone), 2001, 13 standard gipsplader bemalet med sort industriel lak, variabel størrelse © Steven Parrino. Courtesy: Parrino Family Estate, Gagosian Gallery.

KAWS: CHUM, 2012, 213 x 173 cm, Akryl på lærred og træ. Foto: Anne Balling Jacobsen.

PRESSEMEDDELELSE

Paint New York er på én og samme tid en hyldest til maleriet og til byen, der i så mange årtier har været at regne for et af den internationale kunstscenes absolutte centre. Kontinuerligt har maleriet været at finde på toneangivende udstillinger og i kunstnerisk-æstetiske bevægelser i en amerikansk sammenhæng. Det er netop tråden for denne historik, som udstillingen tager op. Her er samlet en række af de mest toneangivende kunstnere i disse år - nogle med lange, betydelige internationale karrierer bag sig, andre på vej frem, men fælles for dem alle er, at de alle tilskriver byen New York markant betydning for deres kunst, og at de alle hver især formulerer individuelle og betydningsfulde positioner inden for maleriet i dag.

Udstillingen er bevidst heterogen og mangetydig i sit visuelle koncentrat af en fantastisk, medrivende og konstant udviklende maleriscene. Derfor samler udstillingen forskellige kunstnere med tilsvarende forskellige baggrunde, interesser og udtryk og hermed viser den store spændvidde, som maleriscenen i New York er kendetegnet af.

Værkerne på udstillingen vil samle de mange forskellige udtryk: Raymond Pettibons værker behandler amerikansk kultur igennem en bred vifte af emner; fra marginaliserede subkulturer og kunst, kultur, sex, religion, sport til politik og makroøkonomi. Cecily Brown maler menneskekroppen i en tradition fra de store europæiske mestre som Ingres og Matisse, men lader den delvist opløse i abstraktion, så motiverne næsten forsvinder i rytmiske farveforløb. Ellen Altfest tager ligeledes udgangspunkt i det traditionelle maleri og de klassiske genrer; stilleben, figurstudier og fortolkninger af landskabet.
Todd James og KAWS har en baggrund i graffiti, street art og ungdomskultur og har på hver deres måde fundet et markant udtryk, der har opnået stor klangbund i det etablerede kunstmiljø.
Sarah Braman kombinerer skulptur og maleri i en række værker, der benytter sig af begge mediers historie og styrker. Hvor Elizabeth Peyton i starten af 1990erne blev kendt som den nye stemme inden for samtidsmaleriet gennem sine portrætter af kunstnere, musikere og andre kulturpersonligheder, historiske såvel som samtidige; arbejder Katherine Bernhardt i sine nyeste værker mere markant med abstraktionen og mønstret, men også repeterende gengivelser af hverdagsgenstande.
Joe Bradley søger konstant nye veje for sit eksperimenterende arbejde med det maleriske medie og arbejder med såvel det figurative som den fuldstændige formelle abstraktion. Erik Parkers malerstil der blander kitsch og 'low brow' med maleriske referencer til fx Matisse har været med til at udvikle det figurative maleris sprog. Rebelsk energi hersker i Steven Parrino værker, hvis billedkunstneriske arv lever videre i værker hos fx Gardar Einar Einarsson, Banks Violette, Terence Koh og Nate Lowman.

Præsentation af kunstnere 

Ellen Altfest (1970) arbejder med det klassiske oliemaleri og inden for de klassiske genrer; stilleben, fi gurstudier og fortolkninger af landskabet. Med fantastisk akkuratesse gengiver hun usædvanlige udsnit af de klassiske motiver i naturlig belysning og uden brug af fotografi ske eller andre hjælpemidler. Malerierne, som alle er små i størrelsen, inviterer til nære studier tæt på billedfl aden, og er minutiøse gengivelser af det sete; hår, rynker i huden eller frugters overfl ade, krakeleringer i træernes bark afsløres gennem vores studier af malerierne og nødvendiggør ikke alene en koncentreret billedoplevelse, men afslører også kunstnerens tidskrævende og dybt koncentrerede arbejdsproces. Resultatet er en både oprigtig dialog med og moderne fortolkning af det klassiske maleri, der drager vores opmærksomhed mod - de ofte oversete - detaljer i vores erfaringer og som insisterer på en billedlig ro i en samtid, der ellers er kendetegnet af stor uro og komplicerede billedlige eksperimenter.

Katherine Bernhardt (1975) har igennem en årrække arbejdet med kvindeansigtet og -kroppen i et udtryk hentet fra glossy livsstilsmagasiner og en overdreven, nærmest karikeret æstetik. Malerierne er udført i en stil med elementer af ekspressionisme og abstraktion i en markant dialog med fotografi ske celebrity-billeder. I sine nyere værker arbejder hun mere markant med abstraktionen og mønstret, men også repeterende gengivelser af hverdagsgenstande. På udstillingen viser hun en række af sine nyeste malerier, der med vanlig humor og i en indtagende naivisme og kunsthistorisk dialog kombinerer det hverdagslige med det dekorative og maleriske.

Joe Bradley (1975) har kontinuerligt arbejdet med maleriet, dets udtryk og en stor vifte af motiver og ladet mediet gennemgå markante skift igennem sit virke. Siden 1999 har han bevæget sig fra det ene maleriske eksperiment til det andet. I 2008 blev han udvalgt til at deltage på Whitney Biennalen med en række store monokrome værker - ved første øjekast, minimale abstrakte farvefl ader, som ved nærmere eftersyn viste sig at være fi gurative værker. Senere kom serien af Schmagoo malerier, oliestift direkte på rå lærreder, hulemands malerier, der gav anledning til diskussion af Bradleys kunstneriske meriter. I de seneste år har han eksperimenteret med det område, hvor figuration bliver til abstraktion eller vice versa. Bradley udfordrer nysgerrigt værket og beskueren.

Sarah Braman (1970) balancerer i sit arbejde mellem skulptur og maleri, ready-made, anonym graffi ti, minimalisme i tradition af Sol LeWitt, Gordon Matta-Clarks gennemskårede bygninger og Cy Twomblys poetiske og meditative markeringer. Hendes værker kombinerer det hverdagsagtige og det abstrakte. Hendes æstetik er sammen med Joe Bradleys humorfyldte og "skødesløse" abstraktion blevet kendetegnende for en generation af yngre kunstnere, som har haft Lower Eastside i New York som deres platform.

Cecily Brown (1969) arbejder i en tradition fra den abstrakte ekspressionisme med en motivkreds, der balancerer mellem det fi gurative og det abstrakte. Hendes penselføring er pastos, og malerierne har en markant taktil kvalitet. Hun inddrager ofte kunsthistorien og specielt kunstnere eller værker, hvor menneskefi guren er central. De klassiske motiver og deres fortællinger er ofte ledsaget af en titel, der refererer til berømte Hollywood-fi lm, som hun fortolker i et personligt udtryk, hvor de etablerede forestillinger forrykkes og frigøres, og resultatet er et markant andet æstetisk udtryk.

Todd James (1969) kommer fra en baggrund i graffiti og street art. Han skabte i 2000 udstillingen Street Market sammen med Barry McGee og Steve Powers på Deitch Projects i New York. Udstillingen var den første store markering af et nyt malerisk udtryk og installatorisk greb, der på en gang mimede og kondenserede udtrykket på gaden inden for museets rammer. Street Market udstillingen skabte så meget røre, at den blev USA's bidrag til Venedig biennalen det efterfølgende år. Todd James arbejder fortsat med at videreudvikle sit udtryk, der i dag er kendetegnet af en veksling mellem det præcise/minimale og det psykedelisk humoristiske.

KAWS (1974) begyndte karrieren som graffitimaler i New Jersey og New York, hvor han modificerede reklamer på telefonbokse, busstop og bill-boards ved at overmale dele af reklamen med stor omhu for derefter at lade dem hænge i bybilledet. I slutningen af 1990erne begyndte KAWS at skabe skulpturer og malerier og fi k øjeblikkeligt stor omtale for hans meget præcise og modifi cerede fi gurative malerier og skulpturer af globale ikoner som Mickey Mouse, Michelin manden og The Simpsons. KAWS' virke fører elegant Warhols og Basquiats kunstnerstrategier videre ind i 00erne. De seneste år har KAWS gennemført en række større museumsudstillinger i USA.

Erik Parkers (1968) ekspressionistiske malerier bliver med utrolig præcision skabt over fl ere måneder. Hundredvis af farvefelter bliver langsomt markeret som i en taltegning og derefter fyldt ud med farver, som Parker selv blander og navngiver for at holde styr på dem. Parkers unikke stil blander kitsch og 'low brow' med maleriske referencer til fx Matisse. Erik Parkers malerstil er blevet en reference for en gruppe af yngre kunstnere, og han har på den måde været med til at udvikle det fi gurative maleris sprog i en ny retning. 

I sit korte virke arbejdede Steven Parrino (1958 - 2005) intenst med maleriet og dets grundsubstans. På baggrund af 1980ernes gennemgående kritik af mediet gik Parrino bogstavelig talt til angreb på lærredet: Han knækkede rammerne, skar i lærredet og druknede resterne i maling. I en monokrom palet af enten sort, hvid eller sølv opstod værkerne som stærke, ofte voldsomme og smukke mutanter. Parrinos værker er kendetegnet af en smittende rebelsk energi. Han citerede ofte amerikansk popkultur, som fx Hells Angels' symbolik, Elvis Presley, Johnny Cash og Russ Meyer. Steven Parrino nåede aldrig at opleve stor kommerciel succes før sin tidlige død i et trafi kuheld i 2005. Men allerede før han døde var han en "kunstners kunstner", og hans billedkunstneriske arv lever videre i værker hos fx Gardar Einar Einarsson, Banks Violette, Terence Koh, Nate Lowman og mange andre.

Raymond Pettibon (1957) kommer fra det tidlige punkmiljø omkring bandet Black Flag, hvor han i en periode også var bassist. Pettibons værker behandler amerikansk kultur igennem en bred vifte af emner; fra marginaliserede subkulturer og kunst, kultur, sex, religion, sport til politik og makroøkonomi. Pettibons ofte sort hvide blæktegninger og akvareller, ofte med tekst, stiller spørgsmålstegn ved status quo gennem brug af humor og oprigtig ironi. Pettibon vælger næsten altid outsiderens perspektiv. Hans stil er blevet ikonisk og bliver ofte citeret af andre kunstnere. Således har Pettibon destilleret punkens udtryk i en billedkunstnerisk sammenhæng.

Elizabeth Peyton (1965) brød igennem i 1990ernes New York. I 1993 viste hun den berømmede udstilling i et værelse på Chelsea Hotel, der blandt andet inkluderede tegninger af Ludwig II af Bayern, Mademoiselle George; Napoleons elskerinde og en ung dronning Elizabeth. Hun fik sit store gennembrud med en udstilling i 1995, der bl.a. viste et portræt af Kurt Cobain. En udstilling der gjorde Peyton til den nye stemme inden for samtidsmaleriet gennem sine portrætter af kunstnere, musikere og andre kulturpersonligheder, historiske såvel som samtidige. Hun har sagt, at hun interesserer sig for mennesker, der præger deres tid og former vores kultur, om det er gennem deres gerninger, deres kunst eller deres liv. Peytons farvepalet og særlige grafiske sensibilitet forvandler hendes motiver og tilføjer den umiddelbare lighed lidenskab, magi og en fornemmelse for skønhed, der transcenderer det hverdagslige. Peyton har for nyligt udvidet sit arbejde med portrætmaleriet ved at tilføje urbane landskaber, stilllebener og billeder fra operaer som referenceramme og inspiration.

Skriv kommentar



Boesner
Københavns Kunstskole
Artefact1
Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net