Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Vandrehallen

Hillerød bibliotekerne, Christiansgade 1, 3400 Hillerød

MAIL: kaej@hillerod.dk

TLF: +45 7232 5835

WEB: hillbib.dk

Mandag - fredag 10-19, lørdag 10-16, søndag 13-16


ORDET - bogstaveligt

Eric Andersen, John Baldessari, Anders Bonnesen, Lise Harlev, Gudrun Hasle, Kasper Hesselbjerg, Kamilla Jørgensen, Torben Kapper, Poul Pedersen, Niels Pugholm, Carsten Regild, Tommy Støckel, Morten Søndergaard & Christian Ramsø, Margrete Sørensen, William Wegmann , Lawrence Weiner

Kurator: Anders Bonnesen, Karen Elsebeth Jensen

30.09.2018 - 17.11.2018
FACEBOOKEVENT


Vandrehallen, Ordet, bogstaveligt

Poul Pedersen: Det grønne alfabet. Foto: Elvius production.

Vandrehallen, Ordet, bogstaveligt

ORDET - bogstaveligt (installation view), 2018. Foto: Elvius production.

Vandrehallen, Ordet, bogstaveligt

Poul Pedersen: Skiltealfabetet (Pasadena). Foto: Elvius production.

Vandrehallen, Ordet, bogstaveligt

Poul Pedersen: Fuglenes alfabet. Foto: Elvius production.

Vandrehallen, Ordet, bogstaveligt

Margrete Sørensen: Alfabet. Foto: Elvius production.

Vandrehallen, Ordet, bogstaveligt

Poul Pedersen: En malers alfabet. Foto: Elvius production.

Vandrehallen, Ordet, bogstaveligt

Eric Andersen: Opus 3400. Foto: Elvius production.

Vandrehallen, Ordet, bogstaveligt

Poul Pedersen: Det stjålne alfabet / Det bogstavløse alfabet. Foto: Elvius production.

Vandrehallen, Ordet, bogstaveligt

Gudrun Hasle: Systemer og raler. Foto: Elvius production.

Vandrehallen, Ordet, bogstaveligt

ORDET - bogstaveligt (installation view), 2018. Foto: Elvius production.

Vandrehallen, Ordet, bogstaveligt

Anders Bonnesen: A-Å. Foto: Elvius production.

Vandrehallen, Ordet, bogstaveligt

ORDET - bogstaveligt (installation view), 2018. Foto: Elvius production.

PRESSEMEDDELELSE

ORDET – bogstaveligt

Udstilling om alfabets visuelle rigdom bringer danske og internationale billedkunstnere sammen i Vandrehallen

ORDET – bogstaveligt
Vandrehallen (Hillerød Bibliotek), Christiansgade 1, 3400 Hillerød
Fernisering lørdag d. 29. september kl. 14-16
Udstillingsperiode 30. september – 17. november

Eric Andersen, John Baldesarri, Anders Bonnesen, Lise Harlev, Gudrun Hasle, Kasper Hesselbjerg, Kamilla Jørgensen, Torben Kapper, Poul Pedersen, Niels Pugholm, Carsten Regild, Tommy Støckel, Morten Søndergaard & Christian Ramsø, Margrete Sørensen, William Wegman, Lawrence Weiner

Udstillingen ORDET – bogstaveligt viser værker af 17 danske og internationale billedkunstnere, der på forskellig vis afsøger alfabetets muligheder som kunstnerisk form og materiale. Blandt udstillingens mange bidrag vises 5 alfabeter af den danske billedkunstner Poul Pedersen, heriblandt ”Det Grønne Alfabet”, der i årevis har været gemt væk i arkiverne på Museum Jorn.

Det begynder med P
Bogstavet som billede, betydningsgiver, konkret poesi, og grafisk form er udgangspunkt for de mere end 20 værker, som præsenteres på udstillingen. Det er Vandrehallens stedspecifikke kontekst på Hillerød bibliotek, der har givet anledning til at dykke ned i alfabetet som tematik. Derfor har det været naturligt at begynde ved den nu 85-årige Poul Pedersen, der i mere end 50 år har peget på alfabetets æstetiske og poetiske dimensioner i det konkrete maleri. Hans arbejde har bidraget væsentligt til den danske koncept- og avantgardekunst, og han har som én af få altid anerkendt biblioteket som et demokratisk og værdifuldt sted at udstille og møde publikum.

Gemt alfabet ser dagens lys
Udstillingen samler Poul Pedersens alfabeter heriblandt ”Fuglenes Alfabet” (1998), ”Skiltealfabetet” (2000), og enkelte bogstaver med oprindelse i signaturværket ”Det Stjålne Alfabet”, som var 24 år undervejs. Mest bemærkelsesværdigt er ”Det grønne alfabet” fra 1989, som for første gang udstilles i en offentlig sammenhæng. Værket, der består af 25 håndkolorerede ark, befinder sig til daglig i arkivet på Museum Jorn i Silkeborg, hvorfra flere af udstillingens værker er udlånt.

Alfabetets uforudsigelighed
Fra Poul Pedersen udgår en række tråde til de øvrige værker, der bringer internationale navne som Lawrence Weiner sammen med en række danske samtidskunstnere (Gudrun Hasle, Lise Harlev, Eric Andersen, Kasper Hesselbjerg, Niels Pugholm m.fl.). Kunstnerne er inviteret ud fra det simple kriterie, at alfabetet skal være tydelig omdrejningspunkt i værket. Mens nogle kunstnere undersøger alfabetet grafisk i en udforskning af dets billedværdi, eksperimenterer andre med det til at forskyde betydning. Atter andre bruger alfabetiseringen som et metodisk greb eller helt konkret til at udvikle deres eget personlige alfabet. Værkerne befinder sig mellem poesi, udsmykning, billede og objekt. Udstillingen har ikke til formål at sige noget bestemt om alfabetet – det er det uforudsigelige og foranderlige, der råder.

Udstillingen er kurateret af billedkunstner Anders Bonnesen og udstillingsleder i Vandrehallen, Karen Elsebeth Jensen i tæt dialog med Poul Pedersen.

FERNISERING
Der er fernisering lørdag d. 29 september kl. 14.00-16.00, i Vandrehallen på Hillerød Bibliotek, hvor der bydes på et glas vin. Åbningstalen holdes af Rikke Macholm, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Hillerød Kommune. Poul Pedersen vil være tilstede ved receptionen.

Udstillingen kan opleves til litteraturfestivalen Ordet er Løs d. 6. oktober, hvor den er en del af festivalens program og derefter indtil søndag d. 17. november.  Åbningstider: Mandag til torsdag 10-18 og fredag til lørdag kl. 10-14. 

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Lasertryk. En række værker er udlånt fra Museum Jorn, Galleri Specta og private.

FAKTA OG VINKLER

Poul Pedersen (f. 1933) går under navnet bogstavmaleren. Uddannet malersvend med en fortid som skiltemaler. I 1960´erne var han en af hovedaktørerne i den legendariske Aarhus-avantgarde. I 1970´erne påbegyndte han livsværket ”Det Stjålne Alfabet”, hvor han over 24 år opsøgte billeder, der indeholder bogstaver af kendte kunstnere for at kopiere bogstaverne på et lærred. Et A fra Picasso, et H fra Robert Rauschenberg, et P fra Mondrian, et Q fra Asger Jorn osv. Pedersen mente slet og ret, at malerne havde stjålet bogstaverne fra forfatterne, så derfor ville han give bogstaverne tilbage til bøgerne. I dag hænger værket på Statsbiblioteket. Poul Pedersen har siden 1970´erne boet i Paris, hvor han bl.a. har arbejdet med udstillinger for Pompidou Centret. Han er medlem af Den Frie Udstilling og modtog Eckersberg Medaillen i 2007. Er modtager af det livslange legat fra Statens Kunstfond. Repræsenteret i Danmark af Galleri Specta. 

Analog og ydmyg. Udstillingen er tilrettelagt i tæt samarbejde med Poul Pedersen. Da han ikke har computer er dialogen foregået telefonisk og via breve, som Poul har skrevet på en skrivemaskine. Mange af brevene har indeholdt biografisk materiale samt små skitser og inspirationsmateriale til en række af de udstillede værkerne. Poul har selv frabedt sig at modtage penge for sin deltagelse i udstillingen. Hans ønske har været, at hvad der måtte tilfalde ham, blev givet til realiseringen af udstillingen heriblandt de øvrige kunstnere.

Ven af Museum Jorn. En række af værkerne er udlånt fra Museum Jorn, heriblandt som sagt ”Det Grønne Alfabet”. Poul har et nært forhold til museet, hvor han igennem mange år har haft en bolig, som han benytter, når han har været i Danmark. Flere af hans værker er i arkiv her.

Respekteret af de unge. Poul Pedersen har inspireret mange yngre generationer af kunstnere efter ham og nyder stor respekt på samtidskunstscenen blandt både billedkunstnere og forfattere. Èn af disse er billedkunstner Anders Bonnesen (f. 1976), som har udviklet et tæt venskab med Poul Pedersen. I 2015 udgav de sammen bogen Regnskov.

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Boesner kunstnerartikler
Københavns Kunstskole
Havet sover ikke m natten - Martin Bigum på Charlotte Fogh Galllery
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net