Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Specta

Peder Skrams Gade 13, 1054 København K

TLF: +45 3313 0123

FAX: +45 3313 3203

WEB: specta.dk

Tirsdag - fredag 12-17:30, lørdag 11-14


Optical Memory

Maj-Britt Boa, Ulrik Møller, Schipper Otavio

14.11.2015 - 19.12.2015


PRESSEMEDDELELSE

På udstillingen Optical Memory i SPECTA præsenteres arbejder af tre kunstnere - Maj-Britt Boa, Ulrik Møller og Otavio Schipper. I fotografi, fotogravure, maleri, akvarel og installation genfortæller de tre kunstnere billeder fra hukommelsen, som via erindringen er beriget med den personlige fortolkning. Optical Memory er med andre ord repræsentationer fra den ”sete”/visuelle hukommelse.

Maj-Britt Boa har skabt en serie nye fotografier og fotogravurer til udstillingen. Med Boas typiske øje for mødet mellem det konkret stedlige og det fiktive har hun arbejdet med landskaber fra øen Hven, hvor hun bruger barndommens erindrede landskab som baggrund for det voksne blik. Her har hun fundet motiver, der på én gang er konkret dokumentation, men som samtidig bærer elementer af noget uvirkeligt. Det gælder f.eks. i en serie nattebilleder, hvor kulturlandskabet er befolket af vilde harer.

Ulrik Møller maler landskaber. De er tyste, uden mennesker og uden stor romantik. Alligevel fremstår de som billeder på noget andet og mere end de landskaber, der præcist optræder i malerierne, og man oplever dem på én gang som specifikke og generelle - og som virkelige og illusioner.

Otavio Schippers installation The Speed of Light refererer til tidligere tiders forsøg på at måle det, som opleves visuelt. Installationen præsenterer en poetisk rekonstruktion af et apparat designet til at måle lysets hastighed. The Speed of Light reflekterer over vores besættelse af at kunne måle alt, også det som erfares visuelt. På denne måde forbindes det videnskabeligt ”visuelle” (lysets beregnede hastighed) og det erfarede visuelle, som er ”det, vi ser med øjnene”.

Samme referencer gør sig gældende i Otavio Schippers akvareller, som i raffinerede teknikker mellem præcision og akvarellens gennemsigtighed giver associationer til videnskabelig dokumentation.

Værkerne i udstillingen Optical Memory samler sig med andre ord om billeder og repræsentationer af noget, som både er til stede og/eller er oplevet i konkret og specifik forstand, men som samtidig gennem erindringen og erfaringen er blevet genstand for en personlig fortolkning.

Maj-Britt Boa (f. 1963) arbejder med fotografi og installation. I sommeren 2015 udstillede Boa solo på Randers Kunstmuseum med udstillingen Sommerfuglesaksen. Tidligere soloudstillinger tæller bl.a. Outside In i SPECTA i 2011, Vand på Horsens Kunstmuseum i 2010, The Dark Side of the Room, BN24 Gallery i Hamburg 2009, Nu bliver himlen mørkere blå, i 2008 i SPECTA og efterfølgende på Horsens Kunstmuseum. Maj-Britt Boa er repræsenteret på Horsens Kunstmuseum, Statens Kunstfond, Det Nationale Fotomuseum, Randers Kunstmuseum samt Vestfossen Kunstlaboratorium, Norge .

Ulrik Møller (f. 1962) er maler. Han har senest deltaget i udstillingerne Bring Naturen Ind, Faaborg Kunstmuseum. Samling og Samtid, Skagens Museum, 2015. Havet, Brandts i Odense, 2015.  Solo udstillinger tæller The Moon, Kids, Birds and Aeroplanes, Faaborg Kunstmuseum og Randers Kunstmuseum, 2013. Kraftwerk, Galleri Christina Wilson, Kbh, 2010. Landschaften, PAK Kunstverein Glückstadt, Tyskland, 2009. Ulrik Møller er bl.a. repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Sønderjyllands Kunstmuseum og på Brandts. Ulrik Møller blev i 2008 tildelt Statens Kunstfonds 3-årige Arbejdslegat.

Otavio Schipper (f. Brasilien, 1979) har en uddannelse i fysik fra Universidade Federal do Rio de Janeiro. Han har modtaget 2015 Fellowship fra Akademie der Künste Berlin, og installerer netop nu udstillingen Smoke Mirror på Schering Stiftung i Berlin, som åbner den 12. november.  I 2014 har Schipper præsenteret Mechanical Unconscious på MOT International i London, Pocket Landscape på Galeria Millan i São Paolo, han har deltaget i udstillingen The Wizard’s Chamber på Kunsthalle Winterthur i 2013. I 2011 viste Schipper installationen Empty Voices på Art Basel Miami Beach Art Fair (USA).

Skriv kommentar



Krabbesholm Højskole
Pierre Bonnard - Glyptoteket
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
Disturbed Reflektions
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net