Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Martin Asbæk Gallery

Bredgade 23, 1260 København K

MAIL: gallery@martinasbaek.com

TLF: +45 3315 4045

FAX: +45 3313 1610

WEB: martinasbaek.com

Mandag-fredag 11-18 Lørdag 11-16

Ny Ung Kunst

Matilde Duus, Morten Knudsen, Jesper Skov Madsen, Søren Pihlmann, Kristoffer Raasted, Emilie Sadria, Nicky Sparre-Ulrich, Sif Itona Westerberg

08.03.2014 - 05.04.2014

Ny Ung Kunst (Installation View), 2014. Foto: David Stjernholm.

PRESSEMEDDELELSE

Med udstillingen Ny Ung Kunst kaster vi et blik bag facaden på Det Kgl. Danske kunstakademi. Otte kunstnere, på tværs af årgange og billedkunstskoler, viser helt nye værker i galleriet. Medierne spænder fra det ekspressive maleri over minimalistiske skulpturer til installatoriske greb - Fælles er en sans for materialet, håndværket og den processuelle udformning fra idé til endeligt værk.

Tanken med udstillingen er at give et uventet, nyt møde med helt ung kunst. Med maleriets stoflighed og eksperimenterende tilgang, blæktegningens præcise streg, skulpturens rumlige tilstedeværelse og fotografiets forevigelse af øjeblikket, udforsker kunstnerne alt fra kunsthistorien til det arkæologiske studie.

Lys, transparens, lagring af utilgængelige koder og materialets historie bearbejdes i Matilde Duus skrøbelige papirværker og billeder brændt på glas. Værkerne indrammes med en ramme af aluminium eller hænges på et skelet af stål, for at opnå en stærk kontrast til det skrøbelige materiale. Matilde Duus arbejder i høj grad med en processuel og bevidst materiale tilgang til værkerne.

Morten Knudsen er stadig på Grundskolen og i konstant udvikling. Han går til lærredet med en stærk ekspressivitet og skaber værker med olie, akryl, kul og pen, der spiller på en finurlig blanding af ornamentale elementer, tribal art og abstrakte farvemættede flader. Morten Knudsen er optaget af værkets mange lag og påfører ofte et ekstra stykke lærred, pap eller papir, som et maleri i maleriet.

Maleriet i maleriet ses også i Jesper Skov Madsens værker, der har en særpræget stoflighed. Værkerne fremstår som collager med abstrakte mønstre, hvis former repeteres næsten meditativt i værkerne. Nogle værker er monochrome, mens andre arbejder i en bred palet af farver.

Lette hurtige blæk strøg dikterer motivet, der næstet imiterer kinesiske tegn i Kristoffer Raasteds skrøbelige blæk tegninger. Kristoffer Raasted går endnu på grundskolen, men er allerede optaget på Forårsudstillingen på Charlottenborg til april 2014.

Ingen skitse eller forestilling om resultatet men derimod en optagethed af processen som fremkalder motivet, styrer Søren Pihlmanns blæk værker. Det samme er gældende for beton skulpturerne, hvor objekterne opstår af en intention i støbningsprocessen samt materialets egen vilje.

Materialer som gips, foto, metal og aluminium benyttes i Sif Itona Westerbergs skulpturer og installationer, der bearbejder sociale strukturer i krydsningsfeltet mellem det politiske, geologiske og kosmologiske. Til udstillingen vises en serie aluminiumsrelieffer og vævet tæppe i grålige nuancer, der henviser til den spektakulære krystal grotte i Mexico.

En arkæologisk undersøgelse ligger til grund for Nicky Sparre-Ulrichs kunstneriske virke og navnlig de guldbelagte lerskulpturer. De er som uidentificerbare objekter, der peger mod historiske spor fra en forgangen tid. Interessen for det uforståelige og dunkle, der balancerer mellem drøm og virkelighed afspejles ikke alene i skulpturerne men også i Nicky Sparre-Ulrich's monotopier, der ligeledes præsenteres på udstillingen.

Det fotografiske værk Jump Cut af Emile Sadria er opdelt som et triptykon, hvis motiv spreder sig ud over de tre sammenhængende værker. Motivet af det væltede rødvinsglas, den mørke væske, der løber ud på bordet, det slukkede cigaretskod og sølv teskeen er set fra tre vinkler. Jump Cut er en filmisk betegnelse, hvor samme billedsekvens er set fra flere vinkler, og kameraets position varierer en smugle. Emile Sadria er tilknyttet Skolen for tidsbaserede medier og arbejder med både det fotografiske medie og med video.

Skriv kommentar

Lilith Performancestudio
Krabbesholm Højskole
Københavns Kunstskole
Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
TAl R - Glyptoteket