Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Charlotte Fogh Gallery

Mejlgade 44, 8000 Århus C

MAIL: cf@charlottefogh.dk

TLF: +45 2929 7105

WEB: charlottefogh.dk

Tirsdag - fredag 12-17, lørdag 11-15


Nonsens

Julie Nord, Peter Land

29.08.2015 - 03.10.2015


PRESSEMEDDELELSE

Julie Nord og Peter Land har for længst slået deres navne fast som nogle af de mest karakteristiske og originale kunstnere både i Danmark og Internationalt. Peter Land med sine skulpturer og videoer med harske selvportrætteringer og skildringer af menneskers kiksede og uperfekte sider. Julie Nord med sine sirlige tegninger af på samme tid yndige og dæmoniske børn og dyr. Begge med interesse for de mere skæve aspekter af tilværelsen. Udstillingen Nonsens viser tegninger lavet af Julie Nord og Peter Land i fællesskab samt enkelte individuelle værker af hver kunstner. Idéen til et samarbejde er opstået gennem det venskab og den kollegiale respekt der i mange år har været mellem Julie Nord og Peter Land. Samarbejdet er dog først nu blevet realiseret på Charlotte Fogh Gallery.

Der har været et klart element af leg i arbejdsprocessen. Kunstnerne har lavet tegningerne i fællesskab, mens de stod sammen i Julie Nords atelier på Amager. At få to forskellige visuelle udtryk til at gå op i en højere enhed, er ikke let. Og i begyndelsen blev der da også kasseret en del forsøg. Der er en risiko forbundet med at samarbejde. Der kræves en villighed til at opgive den individuelle kontrol frem mod det færdige resultat. En villighed, som ikke er typisk for hverken Julie Nord eller Peter Lands måde at arbejde på hver især, men som til gengæld er en gennemgående tematik i deres individuelle arbejde.

Titlen på udstillingen, Nonsens, er et bevidst forsøg fra kunstnerne på at skabe så vide rammer omkring samarbejdet som muligt. Idéen har været at lade værkerne vokse ud af samarbejdsprocessen som en dialog, hvor den ene kunstner har startet en tegning, og så ladet den anden fabulere videre på oplægget. Kunstnerne opdagede dog hurtigt at det er meget svært at lave regulær Nonsens i ordets egentlige forstand. Betydninger sneg sig ind overalt, og særlige visuelle symboler som er typiske for hver enkelt kunstner, varieres gennem flere af tegningerne.

Det har været målet for kunstnerne, igennem samarbejdet at sætte hinanden fri til at gøre ting, som de ikke ville have gjort hver især. Der hvor det er lykkedes, opstår der en hybrid mellem Julie Nord og Peter Lands billedsprog, hvor man ikke kan se, hvor den ene starter og den anden stopper. En slags 'tredje kunstner' opstår i mødet.

Skriv kommentar



Lilith Performancestudio
Kunsthøjskolen på Ærø
TAl R - Glyptoteket
Krabbesholm Højskole
Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole