Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Trapholt

Æblehaven 23, 6000 Kolding

MAIL: kunstmuseum@trapholt.dk

TLF: +45 7630 0530

WEB: trapholt.dk

Tirsdag - søndag 10-17, onsdag 10-20


New Resort

Trine Boesen

28.08.2014 - 06.04.2015


Trine Boesen: New Resort (installation view), Trapholt, 2014. Foto: Léa Nielsen.

Trine Boesen: New Resort (detail), Trapholt, 2014. Foto: Léa Nielsen.

Trine Boesen: New Resort (detail), Trapholt, 2014. Foto: Léa Nielsen.

Trine Boesen: New Resort (detail), Trapholt, 2014. Foto: Léa Nielsen.

Trine Boesen: New Resort (installation view), Trapholt, 2014. Foto: Léa Nielsen.

Trine Boesen: New Resort (installation view), Trapholt, 2014. Foto: Léa Nielsen.

Trine Boesen: New Resort (installation view), Trapholt, 2014. Foto: Léa Nielsen.

Trine Boesen: New Resort (installation view), Trapholt, 2014. Foto: Léa Nielsen.

Trine Boesen: New Resort (detail), Trapholt, 2014. Foto: Léa Nielsen.

PRESSEMEDDELELSE

Trine Boesens aktuelle udstilling på Trapholt, New Resort, er et iscenesat totalunivers som undersøger vores opfattelse af tid og rum. New Resort er kulminationen på Boesens hidtidige arbejde med maleriet i det udvidede felt.

Titlen New Resort refererer til begrebet "Resort", som de fleste kender fra feriedestinationer, hvor et bestemt område er skabt til at opfylde den rejsendes drømme. I udstillingen New Resort har Trine Boesen omdannet Trapholts Centralsal til sin egen verden. Alle værkerne og den tre dimensionale maleriinstallation The Grand Cabinet danner tilsammen en helhed, hvor både gulv og vægge indgår.

Trine Boesen er kendt for sine farveeksplosive værker med tegn, udsagn og objekter fra hverdagen og verden omkring os, der som løsrevne fragmenter hvirvles rundt i et uendeligt universelt rum. På udstillingen præsenteres bl.a. værker fra de nyeste serier - Wanderlust, Grey Scale og UFO. Serien UFO har udkigstårnet som det centrale element og beskæftiger sig med at betragte fremmedartede universer, der i virkeligheden består af menneskeskabte elementer. I serierne Wanderlust og Grey Scale har kunstneren zoomet helt ind på det nære og bearbejdet konkrete strukturer. Her peger hun på menneskets behov for at kortlægge og opmåle alt.

Den store stedspecifikke konstruktion The Grand Cabinet er bygget op i udstillingsrummet. Denne 4,10 meter høje asymmetriske stjerneform skal indtages rent fysisk af museets gæster. Her inviteres alle på en opdagelsesrejse i og omkring det The Grand Cabinet, som sprænger de gængse rammer for hvad et klassisk maleri er og kan være. Trine Boesens hybride maleri er med The Grand Cabinet et moderne landskab, der drives frem af en ny verdensorden, hvor centralperspektivet er opløst. Motiver af det konkrete står side om side med det metafysiske, det definerede og det udefinerede, udfoldet i rum, kulisser og arkitektur. Trine Boesen ønsker at skabe en troværdig kulisse med et maleri, hvor beskuerne har mulighed for at fare vild, da man for alvor bliver opmærksom, når man er faret vildt.

Med det stedsspecifikke værk trækker Trine Boesen direkte på referencer til filmklassikeren Dr. Caligaris Kabinet fra 1920, hvor gæsten på trods af den åbenlyse kulisse-by, indlever sig i gyserens fortælling. Hvad er en kulisse? Og hvornår bliver en kulisse til noget i sig selv? Hos Trine Boesen trækkes kulissen ind, som et autentisk rumskabende element. Derved går The Grand Cabinet fra at repræsentere noget andet til at repræsentere sig selv - ganske som det moderne menneskes konstante iscenesættelser. Hun trækker således en linje 100 år tilbage og op igen ved at referere til Dr. Caligaris Kabinet, hvorved hun får os til at reflektere over forholdet mellem kulisse og virkelighed i dag og for 100 år siden. The Grand Cabinet stiller spørgsmål til vores tilstedeværelse i vores konstruerede verden og vores fornemmelsen af rum og virkelighed.

Trine Boesens arbejde med maleriet i det udvidede felt
Trine Boesen har arbejdet med maleriet i det udvidede felt og maleriinstallationer gennem hele sit virke. I 2009 malede hun et "hul" i væggen på Kunsthal Charlotteborgs udstilling Til vægs, hvor alverdens objekter blev suget ind og ud af hullets univers. Samme år på udstillingen World Without End, Vejle kunstmuseum, havde Trine Boesen malet 286 svævende bobler, der understregede bevægelse i det stillestående. Boblerne bevægende sig i alle retninger og bandt udstillingens værker sammen. På Den Frie Udstillingsbygning i 2013, deltog Trine Boesen på udstillingen Stedet er rummet med værket Et andet sted. Det bestod af et stort vægmaleri, der foldede sig ud på fire vægge, hvor hun lod det op til beskureren at fare vildt i de store visuelle flader. Ligeledes undersøgte Trine Boesen vores forståelse af rum og iscenesættelse på udstillingen Measuring Space på Galleri KANT i 2014. Beskueren mødtes af et udstillingsrum der var delt i tre, et grønt, et hvidt og et sort område. For at opleve maleriet på væggen måtte man ganske enkelt træde ind og blive en del af det omsluttende værk, enten i det grønne, hvide eller sorte område.

Om Trine Boesen
Hun er født i 1972 og uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1997-2002. Trine Boesen er kendt for sine malerier, hvor den motiviske overflod er herskende. Hun konstruerer sig frem til en motivisk detaljerealisme ved at benytte en slags collageteknik, hvor motivstumper fra forskellige eksisterende billedkilder stykkes sammen til en ny virkelighed. Trine Boesen er bl.a. repræsenteret ved AROS, Kunsten, Vejle Kunstmuseum, Ny Carlsberg Fondet, Nykredit og Albert Knox, New York, US. Trine Boesen lavet mange national, som internationale udstilling og har udstillet hendes værker bl.a. i New York, Basel, Beijing, Shanghai, Berlin, Køln, Newcastle, Stavanger og Stockholm.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
Krabbesholm Højskole
Disturbed Reflektions
Pierre Bonnard - Glyptoteket
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net