Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Vandrehallen

Hillerød bibliotekerne, Christiansgade 1, 3400 Hillerød

MAIL: kaej@hillerod.dk

TLF: +45 7232 5835

WEB: hillbib.dk

Mandag - fredag 10-19, lørdag 10-16, søndag 13-16


Mørkekammer – en lyrisk fremkaldelse af Karen Blixen

Thomas Cato, Anne Mie Dreves, Maria Gerhardt, Esben Weile Kjær, Tomas Lagermand Lundme, Maria Wæhrens, Peter Brandt, Stine Ljungdalh, Susanne Møller Nielsen, Michael Søndergaard, Pulsk Ravn, Julie Sass, You Little Teapot (Lars Christian Rank & Thomas Lagermand)

Kurator: Tomas Lagermand Lundme

25.10.2015 - 03.01.2016
FACEBOOKEVENT


Mørkekammer – en lyrisk fremkaldelse af Karen Blixen, (installation view), Vandrehallen, 2015. Foto: Anne Mie Dreves.

Maria Wæhrens: Nu kan du aldrig blive dig, (installation view), Mørkekammer – en lyrisk fremkaldelse af Karen Blixen, Vandrehallen, 2015. Foto: Anne Mie Dreves.

Mørkekammer – en lyrisk fremkaldelse af Karen Blixen, (installation view), Vandrehallen, 2015. Foto: Anne Mie Dreves.

Mørkekammer – en lyrisk fremkaldelse af Karen Blixen, (installation view), Vandrehallen, 2015. Foto: Anne Mie Dreves.

Esben Weile Kjær: All Your Chocolate Rain Are Belong To Us, (installation view), Mørkekammer – en lyrisk fremkaldelse af Karen Blixen, Vandrehallen, 2015. Foto: Anne Mie Dreves.

Mørkekammer – en lyrisk fremkaldelse af Karen Blixen, (installation view), Vandrehallen, 2015. Foto: Anne Mie Dreves.

Peter Brandt: Fremkaldelsen, (installation view), Mørkekammer – en lyrisk fremkaldelse af Karen Blixen, Vandrehallen, 2015. Foto: Anne Mie Dreves.

Thomas Cato, Pierre Andrézel, (installation view), Mørkekammer – en lyrisk fremkaldelse af Karen Blixen, Vandrehallen, 2015 Foto: Anne Mie Dreves.

P.S. (Pulsk Ravn og Stine Ljundalh), HEXEN – Kollektionen, (installation view), Mørkekammer – en lyrisk fremkaldelse af Karen Blixen, Vandrehallen, 2015 Foto: Anne Mie Dreves.

Anne Mie Drevers: Karen, (installation view), Mørkekammer – en lyrisk fremkaldelse af Karen Blixen, Vandrehallen, 2015. Foto: Anne Mie Dreves.

PRESSEMEDDELELSE

Hvilken rolle spiller Karen Blixen for nutidens kunstnere og forfattere? Det har Hillerød Bibliotek inviteret kurator, Tomas Lagermand Lundme til at undersøge i en ny stor gruppeudstilling, som åbner i Vandrehallen lørdag d. 24. oktober, i forbindelse med litteraturfestivalen Ordet er Løs

Når mørket trænger sig på henover efteråret og vinteren kaster Hillerød Bibliotek lys på en af dansk litteraturs største personligheder, Karen Blixen. For nyligt åbnede biblioteket en sanseudstilling for børn, der folder Blixens novelle Spøgelseshestene ud i et fantasifuldt, interaktivt sansetableau. Nu åbner endnu en udstilling, der tager voksenpublikummet med på en rejse ind i Blixens litterære univers, hvor også hendes mange roller og iscenesættelse af livet på Rungstedlund, spiller en central rolle. 

Karen Blixen stadig aktuel 
Det er billedkunstner, forfatter og dramatiker Tomas Lagermand Lundme, som har kurateret udstillingen. Under titlen Mørkekammer - en lyrisk fremkaldelse af Karen Blixen, har han inviteret 12 billedkunstnere og digtere til at indtage biblioteket med værker, der byder på tekst, fotografi, video og installationer. Med udstillingen ønsker Tomas Lagermand Lundme at vise, at Blixens fortællinger stadig er stof for inspiration og eftertanke, men også for nye fortolkninger:

”Mange i min generation ser nok Blixen som et spøgelse fra en fjern tid. Men for mig, er hun stadig en urkraft for fortællinger, der rummer det magiske og mytiske i en tid, hvor realiteterne banker på døren, og vi mangler poesien i hverdagen. Ved at fremkalde - eller genkalde - et billede af Blixen set med øjne af i dag, håber jeg, at vi igen kan skabe nysgerrighed omkring en af de mest markante stemmer af fortælling”.

Lokale Karen’er udstilles
Udstillingen præsenterer værker af kunstnere, som inden for hver deres felt er fremtrædende på samtidens kunst- og litteraturscene. Flere forholder sig i deres værker til den sanselighed, der optog Blixen, både i forfatterskabet og i passionen for haven omkring Rungstedlund. Også Blixens brug af mandlige pseudonymer og bevidste leg med de traditionelle kønskonventioner er kilde til inspiration. Mange af værkerne skaber konkret forbindelse mellem Karen Blixen, Rungstedlund og den lokale kontekst i Hillerød. Fx viser fotograf Anne Mie Dreves en portrætserie af fire generationer af kvinder, som alle hedder Karen, og er bosiddende i Hillerød. Fotoserien er som flere af de øvrige værker en billedpoetisk kommentar til de mange ansigter, Karen Blixen bar igennem sit liv.  

Udstillingen vises i forbindelse med litteraturfestivalen Ordet er Løs, der finder sted i Hillerød 28. – 31. oktober. Deltagende kunstnere er: Thomas Cato, Anne Mie Dreves, Maria Gerhardt, Esben Weile Kjær, Tomas Lagermand Lundme, Maria Wæhrens, Peter Brandt, Stine Ljungdalh, Susanne Møller Nielsen, Michael Søndergaard, Pulsk Ravn, Julie Sass og You Little Teapot.

Fernisering
Der er fernisering lørdag d. 24. oktober på Hillerød Bibliotek. Leder af Karen Blixen Museet, Catherine Lefebvre holder åbningstalen, og digter Esben Weile Kjær vil til lejligheden gøre udstillingen til scene for en optræden. Alle er velkomne til et glas.

Relaterede events
Lørdag d. 31. oktober viser Tomas Lagermand Lundme og Catherine Lefebvre rundt i udstillingen i forbindelse med Hillerød Biblioteks arrangement til Ordet er Løs. Tirsdag d. 24. november kan man opleve Maria Gerhardt, Esben Weile Kjær og Tomas Lagermand Lundme, som inviterer til gløgg og oplæsning i udstillingen. Læs mere om arrangementerne på www.hilbib.dk.

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
Artefact1
Boesner
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net