På sin første soloudstilling i Danmark præsenterer Deniz Eroglu (f. 1981) en række nye værker, som tager udgangspunkt i kunstnerens familiehistorie.

I 1970erne emigrerede hans far fra Tyrkiet til Danmark, og med afsæt i både farens og egne oplevelser udfolder Eroglu en personlig fortælling om fremmedgørelse og splittelse, men også sammenhold og familiebånd. Et centralt element i udstillingen er en flod af mælk og honning, som bugter sig igennem rummet, hvor man bliver mødt af en syngende kebab, glasskulpturer, breve, computerspil og en selvbiografisk film skabt i samarbejde med kunstnerens far og bror. Samlet giver værkerne et humoristisk og smerteligt indblik i livet som immigrant og de udfordringer, som det giver at være anderledes i Danmark, og rejser på nuanceret vis spørgsmål om de menneskelige og identitetsmæssige aspekter af indvandringen.