Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Arken

Skovvej 100, 2635 Ishøj

MAIL: reception@arken.dk

TLF: +45 4354 0222

FAX: +45 4354 0522

WEB: arken.dk

Tirsdag - søndag 10-17, onsdag 10-21, mandag lukket


Michael Ancher og P.S. Krøyer - Venner og rivaler

Michael Ancher, Peder Severin Krøyer

27.09.2014 - 12.04.2015


Michael Ancher: Fiskere i færd med at sætte en rorsbåd i vandet, Skagens Museum, 1881. Foto: Skagens Museum.

Peder Severin Krøyer: Fiskere på Nordstranden en sommeraften, Skagens Museum, 1891. Foto: Skagens Museum.

Peder Severin Krøyer: Kunstnere på Skagens Sønderstrand, Skagens Museum, 15. September 1882. Foto: Skagens Museum.

Michael Ancher: Børn og unge piger plukker blomster på en mark nord for Skagen, 1887. Foto: Skagens Museum.

Peder Severin Krøyer: I købmandens bod, når der ikke fiskes. Skagen, Den Hirschsprungske Samling, 1882. Foto: Den Hirschsprungske Samling.

Michael Ancher: Anna Ancher vender hjem fra marken, Skagens Museum, 1902. Foto: Skagens Museum.

Peder Severin Krøyer: Sommeraften ved Skagen, Ny Carlsberg Glyptotek, deponeret på Skagens Museum, 1892. Foto: Skagens Museum.

PRESSEMEDDELELSE

Hvad er venskab?
Skumsprøjt, solglimt og to malere på samme sted. ARKENs udstilling stiller for første gang skarpt på forholdet mellem Michael Ancher og P.S. Krøyer, den grundige slider og det virtuose vidunderbarn. Gennem 93 af deres mest berømte billeder fra Skagen og gennem deres indbyrdes breve får vi et indblik i kampe, diskussioner og ubrydeligt venskab. Ancher og Krøyer hjalp, inspirerede og respekterede hinanden. De skærpede begge deres egne holdninger i mødet med den anden, og konkurrencen var frugtbar. Ancher og Krøyer var blandt hovedaktørerne i det moderne gennembrud i dansk kunst, og deres værker er i dag velkendte nationalklenodier. Udstillingen giver ny indsigt i de to maleres relation, arbejdsproces og selvforståelse.

Kjære Krøyer, kjære Ancher!
Ancher og Krøyer korresponderede flittigt i 27 år - om livet såvel som kunsten. Deres ærlige, kloge og humoristiske breve er et omdrejningspunkt i udstillingen. En del af de vigtigste er udstillet, og i ARKENs Filmsal samt i udstillingens lytteposter kan du høre skuespillerne Preben Kristensen som Krøyer og Michael Moritzen som Ancher læse udvalgte passager af brevene. At modtage et fysisk brev er stadig som at få en gave - og i udstillingens skrivehjørne kan du skrive og poste dit eget brev. Husk adressen.

To temperamenter
Michael Ancher var fastboende og gift med den lokale gæstgivers datter, Anna. Krøyer kom til Skagen otte år efter Ancher og giftede sig senere med den fashionable Marie Triepcke. Anchers fiskerbilleder var med til at lokke Krøyer til Skagen, og Krøyers billeder af sommerlys og kunstnerfester smittede af på Anchers motiver.
Verdensmanden Krøyer stræbte efter et kunstnerisk fællesskab, hvor inspirationen kunne flyde frit og motiverne deles. Ancher foretrak at male alene og følte sig til at begynde med truet af Krøyers sprudlende kreativitet.
Begge dyrkede de på Skagen friluftsmaleriet med alle dets praktiske udfordringer. Der er ofte sandkorn i malingen i deres billeder, der emmer af sol, blæst og frisk luft. Men selv om Ancher og Krøyer ofte malede de samme motiver, er deres synsmåder forskellige. Krøyer var glad for diagonaler og overraskende beskæringer. Anchers billeder er mere monumentale.

Kopi og original mødes
I sommeren 1897 kunne Ancher ikke dy sig for at male en kopi af ét af Krøyers værker, nemlig forstudiet til det berømte billede af deres to hustruer, der spadserer rygvendte i strandkanten. Som et scoop i udstillingen mødes de to versioner - Krøyers forstudie og Anchers kopi - for første gang i 117 år. Her kan vi direkte sammenligne de to kunstneres penselstrøg i to ensartede motiver.
En lyttepost i udstillingen bringer citater fra Anchers rørende 'skriftemaal', brevet fra hans sygeleje, hvor han bekender at have kopieret værket, og Krøyers generøse tilgivelse.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Boesner
Kunstskolen Spektrum
Artefact1
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net