Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Louisiana

Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk

MAIL: mail@louisiana.dk

TLF: +45 4919 0719

FAX: +45 4919 3505

WEB: louisiana.dk

Tirsdag-fredag 11-22, Lørdag, samt søn- og helligdage 11-18. Mandag lukket


Lonely Old Slogans

Daniel Richter

08.09.2016 - 08.01.2017


Daniel Richter, Lonely Old Slogans, Louisiana Museum of Modern Art

Daniel Richter: Zurberes, 2000, 255 x 370 cm., Oil on canvas. Courtesy: Hort Family Collection.

Daniel Richter, Lonely Old Slogans, Louisiana Museum of Modern Art

Daniel Richter: Alles Ohne Nichts, 2006-2007, 230,3 x 319,9 cm., Oil on canvas. Foto: Jochen Littkemann, Berlin. Courtesy: Tatintsian Collection.

Daniel Richter, Lonely Old Slogans, Louisiana Museum of Modern Art

Daniel Richter: Bill, 2015, 200 x 270 cm., Oil on canvas. Foto: Jens Ziehe/Photographie. Courtesy: Galerie Thaddeus Ropac, Paris - Salzburg.

Daniel Richter, Lonely Old Slogans, Louisiana Museum of Modern Art

Daniel Richter: Erinnerungen an S.O.36, 2009, 60 x 80 cm., Oil on canvas. Foto: Jochen Littkemann, Berlin. Courtesy: Igal Ahouvi Art Collection.

Daniel Richter, Lonely Old Slogans, Louisiana Museum of Modern Art

Daniel Richter: Lonely Old Slogan, 2006, 250 x 280 cm., Oil on canvas. Foto: Jochen Littkemann, Berlin. Courtesy: Deichtorhallen Hamburg/Falckenberg Collection.

Daniel Richter, Lonely Old Slogans, Louisiana Museum of Modern Art

Daniel Richter: Tarifa, 2001, 350 x 280 cm., Oil on canvas. Foto: Jochen Littkemann, Berlin. Courtesy: Collection Ken and Helen Rowe, London.

Daniel Richter, Lonely Old Slogans, Louisiana Museum of Modern Art

Daniel Richter: Halli Galli Polly, 2004, 335 x 261 cm., Oil on canvas. Foto: Bildrecht Wien / Mischa Nawrata. Courtesy: Sammlung Essl Klosterneuburg/Wien.

Daniel Richter, Lonely Old Slogans, Louisiana Museum of Modern Art

Daniel Richter: Studie zu Das erstaunliche Comeback des Dr. Freud, 2005, 220 x 170 x 5 cm., Oil on canvas. Courtesy: Louisiana Museum of Modern Art.

PRESSEMEDDELELSE

Den tyske maler Daniel Richter fortæller historie med fuld malerisk power. Modsat flere af sine generationsfæller har han et uforfærdet og ligefremt forhold til maleriet som disciplin, og man forstår hvorfor, når man ser hans billeder. De virker! Louisianas udstilling Daniel Richter – Lonely Old Slogans er den første store præsentation af kunstneren i Skandinavien – og vises efter Humlebæk i Wien og London. 

Louisianas Vestfløj danner ramme om efterårets store præsentation af den tyske kunstner Daniel Richter
(f. 1962). Under titlen Lonely Old Slogans viser udstillingen 45 malerier, flere af dem meget store. Den spænder over de tidlige abstrakte billeder fra 1995 og frem til de allerseneste, hvor Richter atter nærmer sig det abstrakt maleriske med baggrund blandt andet i pornografiske billeder fra nettet parret med den store maleriske traditions håndelag – som hos Jorn og Willem de Kooning. Udstillingen er således et væsentligt kapitel i historien om maleriets skæbne og status i det sene 20. og tidlige 21. århundrede, og den må gerne ses som en opfølgning på udstillingen af Peter Doigs billeder i 2015. I 2017 vil Louisianas præsentation af den danske kunstner Tal R fuldende trilogien. 

Daniel Richter er ’storyteller’ og en næsten konsekvent figurativ maler; hans billeder forestiller noget – og man kan se, hvad de forestiller: Heste, hunde, demonstranter, musikere, unge mennesker i ekstase – plakatagtige tableauer, scener fra historien, altså genkendelige motiver. Begivenheder fra den globale medieindustri såvel som motiver fra kunsthistorie og popkultur glider umærkeligt ind som bund under hvert enkelt billede, som forlæg eller måske snarere som anledning til Richters billedfortællinger. 

Selv om man kan se, hvad Daniel Richters billeder forestiller, er det ikke altid, at man kan se, hvad de handler om. Der er en forskel på at genkende elementer og at fortælle historien, og Richters billedtitler gør det både nemmere og sværere at være beskuer. Nogle gange forekommer de præcise, nærmest som beskrivelser af, hvad der foregår, mens de andre gange lægger sig helt dadaistisk på kanten af det sete, som rummede de et vink om ikke at tro, at man forstår ting, bare fordi man kan genkende dem. Og så er der Richters greb: Hans mix af forskellige elementer til et scenario, som ikke nødvendigvis ender i den store helhed, men – helt som de flestes tilværelse – lever af og med de modsætninger, der nu en gang har samlet sig et givet sted. 

Billedet går altså ikke op som en ligning eller en lignelse; det bevarer derimod sin pirringskraft netop på grund af de uløste og uforløste situationer. På den måde får Daniel Richter sagt noget vigtigt om billedets evne til at pege på og overskride grænser: billedet har sin naturlige grænse, hvor rammen går, men meget af det, der foregår inden for rammen, peger ud over den. At se på billeder bliver derfor – for den enkelte – at undersøge, hvor meget af verden, man synes skal med, før den del af den, man befinder sig i, bliver meningsfuld. Man kunne på den baggrund udmærket kalde Daniel Richter for en politisk kunstner. Altså ikke på grund af parolerne, som ofte er tabte og fortabte – Lonely Old Slogans – men på grund af den mobilisering af beskueren, som billederne udvirker. 

Dette politiske træk hos Daniel Richter har sin resonans i hans ungdom, i hans fortid i punkbevægelsen i det Hamburg, hvor han var en vigtig aktør på musikscenen og i den lokale aktivisme. Hele denne intenst kommunikative eller non-kommunikative, men dog opmærksomhedskrævende adfærd ligger som et vandmærke i Richters billedpraksis, der er udpræget dramaturgisk. Det er som at være i teatret, når man træder ind i en ophængning af Richters billeder: scene efter scene udspiller sig med fuld power på paletten, og scenen begynder på en måde allerede inde i billederne, dér hvor malerens blik har opstillet det rum, der bliver ramme om begivenheden. Man går næppe upåvirket gennem salene på Louisianas udstilling, for Richter er en kunstner, der vil noget med sit maleri. 

Daniel Richters oeuvre falder i tre dele. Som udgangspunkt for hele værket, so far, er det vigtigt at forstå hans ligefremme forhold til det at male. Da Richter voksede op i 1980'ernes Tyskland – og Europa – var maleriet som disciplin ikke i høj kurs. Ingen malede rigtig bare for at male, og der var masser af uskrevne regler for, hvad man måtte, skulle, burde. I den situation kom Daniel Richters fanden i voldske aktivisme ham til hjælp. Han kastede sig over maleriet, som om det slet ikke nødvendigvis var en problematisk disciplin. 

Men selvfølgelig gjorde han det ikke uden historisk bevidsthed. Billederne fra den første del af oeuvrets i alt tre dele er abstrakte og fulde af farver, noget den bedagede Cobra-bevægelse og dens efterkommere ellers nærmest havde udpint. Men Daniel Richter har sat strøm til billedet. Det er en slags electric boogie-Cobra, der fylder lærredet, som er helt overfyldt. Medens man i det klassiske abstrakt-ekspressionistiske maleri skal have plads til både materien – farven – og bevægelsen, så man kan ’se’ kunstnerens hånd på færde i billedet, gør Richter noget andet: han øger tilstedeværelsen af former og farver, så det hele ender i et sitrende, næsten digitalt univers af mærkelige elementer snarere end et bevægelsesmønster, der peger tilbage på kunstnerens følelsesliv. 

Midten i Richters oeuvre har også den største udstrækning, værkmæssigt set – det er et meget stort antal figurative billeder, der udfolder det ene tableau efter det andet. Her findes, indtil i dag, tyngden i Richters værk: det er disse billeder, der har gjort ham til en berømt og feteret kunstnerskikkelse i den yngre generation af tyske malere efter Baselitz, Kiefer, Kippenberger, Oehlen m.fl., og det er værker fra denne periode, der udgør grundstammen i Louisianas udstilling. 

Daniel Richters nyeste billeder repræsenterer en delvis tilbagevenden til det abstrakte, men ikke uden figurativ klangbund. Med udgangspunkt i pornografiske billeder fra nettet – i meget reduceret, næsten koreografisk form – sampler Daniel Richter sig frem til et billedligt udtryk, der kombinerer rent flademaleri med det ekspressive. Det er to maleriske systemer, der mødes i disse billeder – på en måde ligner de næsten teatrets bagtæpper til ballet, drama eller opera. Om Daniel Richter som kunstner fortsætter ad denne vej er selvfølgelig umuligt at sige, men set i den helhed, Louisianas udstilling lægger frem, giver det god mening. 

Udstillingen Daniel Richter – Lonely Old Slogans er arrangeret af Louisiana og kurateret af museets direktør, Poul Erik Tøjner, i samarbejde med kunstneren. Den rejser efterfølgende videre til 21er Haus, Quartier Belvedere, Wien, 2. februar-14. juni 2017 og derefter til Camden Arts Centre, London, juni-september 2017. 

Louisiana Revy 
I forbindelse med udstillingen udgives et katalog i form af Louisiana Revy på dansk, engelsk og tysk med forord af Louisianas direktør og kurator på udstillingen, Poul Erik Tøjner, artiklen ”Daniel Richter og maleriets forudsætninger” af Robert Orth, samt interviewet ”Daniel Richter i samtale med Poul Erik Tøjner”, illustrationer samt en værkfortegnelse.

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
Artefact1
Boesner
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net