Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Charlotte Fogh Gallery

Mejlgade 44, 8000 Århus C

MAIL: cf@charlottefogh.dk

TLF: +45 2929 7105

WEB: charlottefogh.dk

Tirsdag - fredag 12-17, lørdag 11-15


Little Blonde Girl

Vibeke Mejlvang & Sofie Hesselholt

31.10.2014 - 28.11.2014


Hesselholdt & Mejlvang: Little Blond Girl (installation view), 2014. Courtesy: Charlotte Fogh Gallery.

Hesselholdt & Mejlvang: Little Blonde Girl (installation view), 2014. Courtesy: Charlotte Fogh Gallery.

Hesselholdt & Mejlvang: Happy Negro. Courtesy: Charlotte Fogh Gallery.

Hesselholdt & Mejlvang: Powder Mountain. Courtesy: Charlotte Fogh Gallery.

Hesselholdt & Mejlvang: Skin colored cross flag & Skin colored Swastika. Courtesy: Charlotte Fogh Gallery.

Hesselholdt & Mejlvang: The nasty crew, hooded moomins. Courtesy: Charlotte Fogh Gallery.

Hesselholdt & Mejlvang: Aryan Zebra. Courtesy: Charlotte Fogh Gallery.

Hesselholdt & Mejlvang: Little blonde girl meets the alligator. Courtesy: Charlotte Fogh Gallery.

Hesselholdt & Mejlvang: Little blonde girl on the Cliff & Little blonde girl meets the tiger. Courtesy: Charlotte Fogh Gallery.

Hesselholdt & Mejlvang: Little blonde girl says welcome & The way the wind blows. Courtesy: Charlotte Fogh Gallery.

Hesselholdt & Mejlvang: Nightmare Knight. Courtesy: Charlotte Fogh Gallery.

Hesselholdt & Mejlvang: Shades of skin, Coat of arms. Courtesy: Charlotte Fogh Gallery.

PRESSEMEDDELELSE

Charlotte Fogh Gallery har den store glæde at præsentere Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvangs soloudstilling ”Little Blonde Girl”. Udstillingen er kunstnerduoens tredje soloudstilling i galleriet og 

lægger sig i forlængelse af Hesselholdt & Mejlvangs fortløbende arbejde med den hvide kaukasiske hudfarve. Udstillingens omdrejningspunkt er hudfarve som historisk, sociokulturelt og kontroversielt fænomen. Samtidig slås en kønstematik an med den lille blonde pige som hovedperson og den hjemlige sfære som gennemgående referenceramme.

Generelt for Hesselholdt & Mejlvangs kunst er, at de arbejder i flere forskellige medier såsom keramik, skulpturer og installation. Disse kunstneriske udtryk er indbyrdes forbundet ved et generelt overordnet fokus på det samfundsundersøgende. Men værkudsagnene er ikke entydige – de står derimod åbne for beskuerens fortolkning. På udstillingen vises værker udført i forskellige traditionelle håndværksformer og huslige syslerier som broderi, keramik, amerikansk træskærerarbejde og patchwork. Værkerne centrerer sig om det genkendelige hverdagsliv, der bliver forstyrret af noget fremmed og faretruende.

En serie broderier tager udgangspunkt i de romantiske illustrationer fra børnebogen Lille Hvide Rikke, som er Helen Bannermans genskrivning af hendes mere kendte Lille Sorte Sambo.

I Hesselholdt & Mejlvangs version er Rikkes tøj ændret, så det er hudfarvet og billederne er overført til koreansk maskinbroderi.

Udstillingen byder desuden på en zebra, der ønsker at være hvid, et keramisk Tea Party med Ku Klux Klan-klædte mænd i hemmelig konspiration, et korsflag i fri-broderi og et finsk våbenskjold syet i brugt sengelinned. Udstillingen blander elementer fra en svunden tid, som i dag kan synes enkel og overskuelig, med indslag fra en globaliseret verden.

Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang har arbejdet som kunstnerduo siden 1999 og er uddannede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006. De har siden markeret sig væsentligt i dansk samtidskunst med udstillinger på både museer og gallerier og modtaget prestigefyldte priser og anerkendelse for deres kritiske værker, der med glimt i øjet kommenterer Vestens værdigrundlag. Hesselholdt og Mejlvangs arbejde har i 2014 først og fremmest koncentreret sig i Norden med store soloudstillinger på Turku Art Museum, Finland, Oslo Kunstforening i Norge og Norrtälje Konsthall i Sverige foruden en omfattende udsmykning af Herning Hovedbibliotek. Sideløbende med udstillingen på Charlotte Fogh Gallery deltager kunstnerduoen på en gruppeudstilling på National Museum of Modern and Contemporary Art, Changdong, Seoul i Korea.

Hesselholdt og Mejlvang er repræsenteret i samlingerne Norrtälje Kommune, Sverige, SKMU – Sørlandets Kunstmuseum, Kristiansand, Norge, Københavns Kommune, Aarhus kommune, Designmuseum Danmark, Ny Carlsbergfondet og Statens Kunstfond.

Skriv kommentar



Krabbesholm Højskole
Kunstskolen Spektrum
TAl R - Glyptoteket
Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Lilith Performancestudio