Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Sønderborg Slot

Sønderbro 1, 6400 Sønderborg

TLF: +45 7442 2539

WEB: museum-sonderjylland.dk/sonder...

01.05 - 30.09: 10-17. 01. 10 - 31.10: 10-16. 01.11 - 31.03: 13-16.00. Mandage lukket. 01.04 - 30.04: 10-16.


Langsomt hen mod udkanterne af det forgangne

Thomas Bang, Ingvar Cronhammar, Poul Ingemann

31.05.2012 - 26.08.2012


Thomas Bang: 3 installationer, 2012. Foto: Thomas Bang.

Thomas Bang: Detalje af 2 installationer, 2012. Foto: Thomas Bang.

Thomas Bang: Stuelandskab, 2012. Foto: Poul Ib Henriksen.

Thomas Bang: Stuelandskab, 2012. Foto: Thomas Bang.

Ingvar Cronhammar: Det døve og det blinde 1. Foto: Poul Ib Henriksen.

Ingvar Cronhammar: Det døve og det blinde 2. Foto: Poul Ib Henriksen.

Ingvar Cronhammar: Det døve og det blinde 3. Foto: Poul Ib Henriksen.

Ingvar Cronhammar: Det døve og det blinde 4. Foto: Poul Ib Henriksen.

Poul Ingemann: Slagstol hjemsendt 1. Foto: Poul Ib Henriksen.

Poul Ingemann: Slagstol hjemsendt 2. Foto: Poul Ib Henriksen.

Poul Ingemann: Slagstol hjemsendt 3. Foto: Poul Ib Henriksen.

Poul Ingemann: Slagstol hjemsendt 4. Foto: Poul Ib Henriksen.

PRESSEMEDDELELSE

Langsomt hen mod udkanterne af det forgangne er den fjerde i rækken af "beboelser", hvor de tre kunstnere går i dialog med steder, der tidligere har tjent andre formål. De første tre var Brænderigården i Viborg (gammel købmandsgård), Kunstindustrimuseet (gammelt hospital) og Sophienholm (gammelt højborgerligt landsted). Som fjerde og sidste har de tre kunstnere valgt Sønderborg Slot, dels som eksempel på et tidligere kongeslot, dels i kraft af dets rolle som symbol for et grænseland, der har oplevet skiftet mellem krig og fred. Samtidig har museet i de seneste to år haft et tæt samarbejde om udstillingsdesign med Cronhammar om Første Verdenskrig og Poul Ingemann om Genforeningen.

Titlen Langsomt hen mod udkanterne af det forgangne fortæller om en refleksiv bevægelse tilbage i tid og rum, hvor Bang, Cronhammar og Ingemann søger at overskride grænser mellem ude og hjemme, mellem krop og omverden og mellem kunsten og ting til brug - hvad enten det er Slottets eller museets genstande. Alle tre har denne gang tolket temaet med uheldssvangre undertoner: der er hele tiden spor af indtrængen, trusler og vold.

Thomas Bang arbejder her for første gang med museumsgenstande, der har haft en funktion i en historisk tid. Thomas Bang har i sit rum opbygget tre grupper: Den første, Fra Sted til Sted (Tankerne går til baby Elena og Baby Nicolae) - Ceausescu Gul består af en lang række døre fra 16-1700-tallet, tilføjet to gule døre, hvorpå der er fæstnet børnehatte, forbundet med et sort bånd. Hattene og den gule farve associerer til henrettelen af den rumænske diktator Ceausescu og hans hustru i 1989 - og derved får dørene, der ellers er symbolet på grænsen mellem verden og det trygge hjem, en ny betydning af total utryghed. Den næste gruppe, Ohne Worte, består af syv gamle vugger, senge, et badekar og en båre, der som tomme, slidte "kropsbeholdere" er stillet hulter til bulter. De syv dele symboliserer både ugens dage og livets gang fra fødsel og død, men også her er volden trængt ind, illustreret med puder, hvori der er brændt sorte, dybe huller. Det sidste element, Stuelandskab, består af en kasse på størrelse med en dobbeltseng, overdækket med grønt stof fra en operationsstue. I lærredet er med fine sting syet et operationshul, der afslører et landskab af rifler under dækket. Igen er volden til stede - nu med en usikkerhed om, hvorvidt det skadevoldende er ved at blive repareret eller ved at komme til syne.

Ingvar Cronhammars installation hedder Det Døve og det Blinde. Den udnytter slotsgårdens facader, hvor der efter et tilfældigt mønster er opsat 11 ensartede elementer under vinduerne. De er fremstillet i aluminium, rustfrit stål og bakelit, behandlet i matsort farve og har form som sorte skiver på en vandret stang, hvorunder der i en snor hænger en kugle. Elementerne giver på en gang associationer af at være højttalere for et budskab og lytte-relæer, der skal fange meddelelser udefra. På den måde symboliserer de Slottet som afsender og modtager af fortællinger - men vi ved ikke hvilke. Vi kan kun følge kuglen, der i vinden slår på muren med en uhørlig lyd. Vi opfatter, at der er budskaber på spil, men må nøjes med at være anende, gættende, overladt til erindringerne. Men måske er Slottet også en lyttecentral i en ukendt krig - eller måske er elementerne buffere, der skal forsvare mod noget indtrængende?

Poul Ingemann har med sit bidrag Slagstole, hjemsendte placeret seks stolelignende møbler i Slottets sale og udstillinger, ofte i dialog med rummet eller genstandene. Stolene er forsynet med identiske dyriske bentøj - nærmest som løver - der på en gang giver en snigende bevægelse og et parat til spring. Overdelene har derimod forskellige menneskelignende eller andre former - og tilsammen giver de et indtryk af spredte tropper, et grotesk kavaleri på retræte, der med antydninger af krykker, løsrevne stoleben og former under forvandling antyder grader af lemlæstelse eller deformation. På den måde er også Ingemann inspireret af stedets krigshistorie - men tager den under ironisk behandling. Med de drilske forskydninger af et klassisk motiv bliver "møblerne" næsten legetøj, der tilføjer en tiltrængt tvetydighed til den nationale patos i Sønderjyllandshistorien - ligesom Martin Bigums værk National Retreat, der ses et andet sted på Slottet.

Skriv kommentar