Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Clausens Kunsthandel

Toldbodgade 9, 1253 København K

Tirsdag - lørdag kl. 11-17


Konkrete og konstruktive undersøgelser

Richard Winther

25.08.2018 - 29.09.2018


PRESSEMEDDELELSE

Richard Winther

Konkrete og konstruktive undersøgelser
Maleri, skulptur, grafik, tegning, keramik og fotografi

Fernisering fredag d. 24. august kl. 17-19
Åbent onsdag til fredag kl. 12-17 og lørdag kl. 11-15
Sidste udstillingsdag er lørdag d. 29. september 2018

Det vi startede for 20 år siden er nu fortidigt og historisk, men det, der var med til at forme vores indstilling dengang, findes der stadig noget af i vores arbejde. Det er der Linien findes nu; Linien i den enkeltes udvikling”.
Richard Winther i Returbillet til Linien II, 1967

Mellem alt det andet i Richard Winthers frodige livsværk ses arbejdet med det konkrete og konstruktive, og med et egentligt non-figurativt billedsprog. Man kan dog ikke påstå, at det var her hans egentlige ærinde var, men hans årelange beskæftigelse med ”det konkrete” og undersøgelserne i denne retning kan fortælle noget om, hvor bredt hans kunstneriske arbejde rakte og strakte sig.  

På udstillingen her i Studiestræde viser vi dele af dette arbejde, både de to og tre-dimmensionelle værker, og både de helt tidlige værker fra slutningen af 1940’erne (han fik meget tidligt kontakt til Richard Mortensen) og frem til hans død i 2007. Richard Winther arbejdede med et væld af materialer - var ikke forfinet - og brugte, udover de klassiske materialer som lærred og ler, hønsenet, træ, snor, metal, gips, beton, bølgepap, masonit mm. 

I 1947 var Richard Winther medstifter af ”Linien II”, der fik stor kunstnerisk og kunsthistorisk betydning. Gruppen arbejdede med abstraktion - eller man skulle måske hellere sige konkretion. Samlet set, og med en historisk afstand til det, var Linien II ude i et ærinde som i Danmark ikke var set før. Kunstnere som bl.a. Albert Mertz, Bamse Kragh-Jacobsen, Ib Geertsen, og altså Richard Winther udstillede her en avantgardistisk kunst, der vendte sig bort fra ”det fortællende” og følelsesladede. Med det konkrete udtryk forstået lidt banalt som at en rød farve er en konkret rød klat maling før det viser hen til og konnoterer f.eks. en tomat, fandt de her en måde i efterkrigstiden, hvorpå de kunne beskæftige sig med virkeligheden uden at sætte alvoren over styr. Geometri, og andre både rationelt strukturerende og mere frie metoder, indgik på lige fod med en reference til den abstrakt-surrealistiske forløber ”Linien”, der med folk som Wilhelm Bjerke-Petersen, Ejler Bille, og Asger Jorn havde udstillet i 1930’erne. 

Efterkrigstidens kunst blandt Linien II’s medlemmer, vidner og er et udsagn om et behov i tiden hos disse kunstnere for at slå sig løs og gøre noget hidtil uset, samtidigt med at de indoptog tendenser fra det 20. århundredes begyndelse som det havde set ud i dele af kunsten i Vesteuropa og Rusland.  Avantgarde-bevægelserne der med navne som bl.a. Mondrian, Malevitj, Kandinskij, Klee og van Doesburg beskæftigede sig med et billedsprog, der ikke tog udgangspunkt i den ydre sete virkelighed, men tog afsæt i et arbejde med ”figur og grund”, rum og flade, og med form, farve og lys på en anden måde. De virkede som en slags motorer for en egentlig ny-tænkning af billedet, og blev dyrket som en vigtig inspiration hos de danske kunstnere. Det var noget man kunne læne sig op af og udforske i en ny og måske bedre verden… Hos Richard Winther kom det til at betyde et væsentligt kapitel i hans kunstneriske arbejde.
Mette Sterup-Hansen

Richard Winther (1926-2007) bliver uddannet på Kunstakademiet 1945-57 hos Vilhelm Lundstrøm, Aksel Jørgensen og Holger J. Jensen, og studerer sidenhen tibetansk sprog på Kbh. Universitet i 1960-64. Allerede som gymnasieelev i 1943 debuterer han med en udstilling i Macholms Kul, Koks og Kunst Handel. Senere virker han som billedredaktør af Hvedekorn i en årrække og som beskrevet ovenfor er han medstifter af Linien II i årene 1947-52. Fra 1957-77 er han medlem af Decembristerne og fra 1987 af Den Frie Udstilling. Han underviser på Eks-skolen i 1961-62. 1980-86 er han professor på Kunstakademiet i København. Richard Winther udfører en malet udsmykning til Teknisk Skole i Slagelse fra 1971-73, og i 2003 indvies skulpturen ”Florence Nightingale” på Sygeplejeskolen i Næstved. Han modtager Eckersberg Medallien i 1971 og Thorvaldsen Medallien i 1997. Clausens Kunsthandel har tidligere vist udstillingerne: ”Akvareller fra Grækenland” 1954, ”Rømer og mig, eller Wie og Winc” 2011, ”På museum med Richard Winther” 2014 og ”Retrospektivt” 2016.

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Boesner kunstnerartikler
Københavns Kunstskole
Kunstskolen Spektrum
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net