Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

GL STRAND

Gammel Strand 48, 1202 København K

MAIL: info@glstrand.dk

TLF: +45 3336 0260

FAX: +45 3336 0266

WEB: glstrand.dk

Tirs-søn: 11-17 Onsdag: 11-20 Mandag lukket.


Klara Kristalova

25.03.2017 - 28.05.2017


Klara Kristalova, Klara Kristalova Solo Exhibition, GL Strand

Plakat.

Klara Kristalova, Klara Kristalova Solo Exhibition, GL Strand

Klara Kristalova: Narcissus med andre ambitioner, 2016, 44x25x26 cm, glaseret porcelæn. Foto: Inka Lindergård.

Klara Kristalova, Klara Kristalova Solo Exhibition, GL Strand

Klara Kristalova: Ved havet, 2016, 50 x 40 cm, Akvarel og tusch på papir. Foto: Inka Lindergård.

Klara Kristalova, Klara Kristalova Solo Exhibition, GL Strand

Klara Kristalova: Skitse til monument 44 X 25 X , 2016, 44 x 25 x 26 cm, glaseret stentøj. Foto: Inka Lindergård.

PRESSEMEDDELELSE

Den svenske kunstner Klara Kristalova har de seneste 15 år vakt stor begejstring verden over med sin keramiske kunst fuld af underfundigheder. Hidtil har hendes karakteristiske figurer udført i bemalet keramik og ofte opstillet i stemningsfulde tableauer kun været vist i et begrænset omfang i Danmark. Blandt andet i Ordrupgaards skulpturpark, hvor de fandt en oplagt scenografi i naturens rammer. Til marts får det danske publikum nu en enestående mulighed for at se en større præsentation af Kristalovas kunst, når hun har sin første soloudstilling i Danmark i Kunstforeningen GL STRAND.

Piger dækket af sværme af møl eller med andenæb og grene stikkende ud af kroppen. Ugler, hunde og katte. Piger bøjet i umulige stillinger eller fantasivæsner med overdimensionerede træk. Kristalovas univers er kendetegnet ved et væld af mærkværdige, men også gribende karakterer, som man vil kunne opleve i hendes kommende udstilling i GL STRAND. Større grupper af keramiske skulpturer og poetiske tegninger iscenesættes i en rumlig installation, som frembringer en både medrivende og monumental stemning. Det eftertænksomme og poetiske univers, som Kristalova skaber, er undfanget af fantasiens verden. Hendes værker udtrykker psykologiske tilstande eller stemninger, som antyder groteske, absurde, melankolske og humoristiske fortællinger. Inspirationen til sine værker finder Kristalova generelt i sine omgivelser og erindringer, men også i andre kulturelle udtryk, især i litteraturen.

Udstillingen i Kunstforeningen GL STRAND ledsages af et rigt illustreret katalog, som dokumenterer udstillingen og indeholder et interview med kunstneren ved udstillingens kurator Pernille Fonnesbech. Kristalova vil desuden bidrage til udstillingens formidling gennem et videointerview, der gøres tilgængelig i udstillingen og online.

OM KUNSTNEREN
Klara Kristalova (f. 1967 i det tidligere Tjekkoslovakiet) er uddannet fra Kungliga Konsthögskolan i Stockholm og bor og arbejder i Norrtälje, Sverige. Kristalova har haft større soloudstillinger på bl.a. SITE Santa Fe, New Mexico (2009); SFMoMA, San Francisco (2011); Bonniers Konsthall, Stockholm (2012); og Göteborgs Konstmuseum (2012), ligesom Kristalova har været repræsenteret med et værk i Kunstpark Ordrupgaard i 2015-2016.

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Boesner
Københavns Kunstskole