Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

ARoS

Aros Allé 2, 8000 Aarhus C

MAIL: info@aros.dk

TLF: +45 8730 6600

FAX: +45 8730 660

WEB: aros.dk

Tirsdag - fredag 10-21, lørdag - søndag 10-17. Mandag 10-21 i juni, juli og august. Ellers lukket


Kinesisk kunst

Kristian Mondrup Nielsen

16.04.2016 -


Gratis efter betalt entré til ARoS

14.00 – 15.35: FILM: Chimeras 

Instr.: Mika Mattila, Finland 2013, dokumentar

Filmen portrætterer visuelt generøst to kinesiske kunstnere i æstetisk krise. Opvokset som enebarn af systemloyale arbejdere, er det en stor omvæltning for Liu Gang at udstille på det mest prestige fyldte galleri i Beijing. Hans fotografier stiller spørgsmål til samtidens Kina og kulturelle identitet – spørgsmål, der indhenter ham, idet han presses til at træffe nogle valg. Den internationale kunstnerstjerne Wang Guangyi bliver mere og mere bitter. Han er besat af sin oprindelse alt i mens hans melankolske tomhedsfølelse ud vikler sig til en fjendsk holdning til vestlig indflydelse.

15.45 – 16.30:

FOREDRAG v/ Kristian Mondrup Nielsen: Tre slags magt i kinesisk kunst 

Siden årtusindeskiftet har den kinesiske kunstverden gennemgået en hastig institutionel udvikling. Antallet af gallerier er eksploderet og over alt i Kina er nye kunstdistrikter skudt op med støtte fra lokalregeringer. Parallelt med kommercialiseringen af kunstscenen er rige kinesere begyndt at få smag for samtidskunst og har åbnet deres egne kunstmuseer for at dele deres nyindkøbte samlinger med offentligheden. Langt hen ad vejen ligner de kinesiske kunstinstitutioner efterhånden dem, vi kender fra vesten, men måden, disse institutioner er organiseret på, samt de problematikker, som de skal forholde sig til, adskiller sig ofte markant.

I sit foredrag vil Kristian Mondrup Nielsen belyse, hvordan de mange nye kunstmuseer, kunstmarkedet og Kinas kommunistparti indgår i et kompliceret forhold af alliancer og magtkampe, som er med til at forme den kinesiske kunstverdens unikke konstruktion. Vi vil få kendskab til, hvordan magten fordeles på kinesiske kunstscene – og det rykker ved myten om det kinesiske diktaturs kamp mod den lille kunstner.

Kristian Mondrup Nielsen er komponist, udøvende musiker og specialestuderende ved Kinastudier på Københavns Universitet. Siden 2009 har han arbejdet sammen med kinesiske musikere på internationale projekter. De sidste fem år har Mondrup Nielsen via sin kinesiske hustru, billedkunstneren Liu Shiyuan [刘诗园], knyttet nære bånd til den kinesiske kunstscene, både venskabeligt og fagligt som hyppig lyddesigner og komponist på kunstvideoprojekter. P.t. er han ved at færdiggøre sit speciale om de problematikker, han kender fra sine kinesiske kunstnervenner, og som omhandler den kinesiske kunstverdens organisering. 

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Krabbesholm Højskole
Lilith Performancestudio
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
TAl R - Glyptoteket