Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Louisiana

Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk

MAIL: mail@louisiana.dk

TLF: +45 4919 0719

FAX: +45 4919 3505

WEB: louisiana.dk

Tirsdag-fredag 11-22, Lørdag, samt søn- og helligdage 11-18. Mandag lukket


Jeg kan ikke alene - vil du med?

Poul Gernes

02.06.2016 - 16.10.2016


Poul Gernes: The Dream Ship, 1968, mixed media installation. Foto: Lea Nielsen.

Poul Gernes: Uden titel (Drømmeskibet), 1968, mixed media. Foto: Lea Nielsen.

Poul Gernes: Pyramide, 1967/2016, 6 x 12 x 12 m, træ. Foto: Kim Hansen.

Poul Gernes: Ensengsstue fra Herlev Hospital, farvesat af Poul Gernes, 1968-76. Foto: Steen Møller Rasmussen.

Poul Gernes: Uden Titel (Sengeende med skydeskive), 1962, 90 x 130 x 9 cm, træ med bemaling. Foto: Anders Sune Berg.

Poul Gernes: Uden titel (Forslag til EF-flag), 1972, 136 x 115 cm, tekstil. Courtesy: Bo Bjerggaard.

Poul Gernes: Uden titel, 1966-67, 100 x 100 cm, lakfarve på karton, collage. Foto: Anders Sune Berg.

Poul Gernes: Uden titel (Flag-billede), 1965, 244 x 244 cm, lakfarve på masonit. Foto: Anders Sune Berg.

Poul Gernes: Uden titel, 1966-68, 244 x 244 cm, lakfarve på masonit. Foto: Anders Sune Berg.

Poul Gernes: Selvportræt, 1965, 24 x 16 cm, linoleumstryk. Courtesy: Gernes Estate.

PRESSEMEDDELELSE

Poul Gernes (1925-1996) er en af de helt store danske kunstnere i efterkrigsgenerationen, og Louisiana har i adskillige år ønsket at kaste lys over denne imponerende og insisterende figur. Også uden for Danmarks grænser 
har man kunnet notere en interesse for Gernes – fra Documenta i Kassel i 2007, over Deichtorhallen i Hamborg til museerne i Lund og Malmö i 2010.

Mange kender hans udsmykning af Palads Biograf på Axeltorv i København; til gengæld er hans folkelige gennembrud hidtil udeblevet i institutionsverdenen. Det ønsker Louisiana at rette op på med udstillingen Poul Gernes. Jeg kan ikke alene – vil du være med? Samtidig har museet over et tiår med markante erhvervelser og donationer føjet nye aspekter til fortællingen om Gernes til museets samling.


Poul Gernes kommer ud af den konstruktivistiske tradition, også politisk, og blev ved 1960’ernes begyndelse et omdrejningspunkt for Eks-skolen, Den Eksperimenterende Kunstskole (1961-1972), som med et slag kom til at dominere ikke bare samtiden, men også kunsthistorieskrivningen fremefter. Nye metoder, nye materialer, en ny opfattelse af kunstens og kunstnerens rolle i samfundet stod på programmet. Med deres eksperimenterende holdning satte kunstnerne gang i et opbrud på alle fronter, og alt dette udfolder sig netop, hvor Danmark går fra efterkrigs-samfund til velfærdsstat med mange nye indretninger og eksperimenter til følge. En periode, som også Louisiana har en del aktier i. 

Louisianas engagement med Gernes rækker tilbage til midten af 1960’erne. Efter den skandaleramte udstilling Tabernakel i 1970, der kulminerede med Per Kirkeby, Peter Louis-Jensen, Bjørn Nørgaard og Poul Gernes’ udvandring fra museet i protest, indtraf næsten tre årtier uden større udveksling mellem Gernes og museet. Samtidig blev 70’erne også en periode, hvor Gernes på det nærmeste trak stikket til kunstverdenen og ud fra sit moralske kompas gen-opfandt sit værk gennem store udsmykningsopgaver, hvoraf Herlev Hospital står som det mest markante eksempel. 

Udstillingen

Udstillingen er omfangsrig og indeholder en mængde hovedværker. Samtidig er der også lagt vægt på at holde andre sider af værket frem: F. eks. en skalamodel af et aldrig realiseret monumentalværk Pyramiden til Israels Plads fra 1967, Majstangen med tilhørende Lakridskonfekt og Musetrappe fra 1978, hans arbejde med MagnaPrint-serien (for svagtseende) i perioden 1971-2003 og en en-mands-sengestue fra Herlev Hospital, 1968-76. 

Udstillingen giver i hvert fald to indgange til oplevelsen af Gernes’ kunst. På den ene side viser den en kunstner med et usædvanligt talent for at lave store og effektive billeder rettet imod en ny og mere demokratisk sindet samtid: Striber og mønstre i systemisk udfoldelse, som havde Matisse med sine papirklip tilsluttet sig popkunsten. Og på den anden side en benhård eksperimental praksis, hvor kunsten og dens materialer i pagt med 1960’ernes nyorientering kunne defineres på ny. 


På forunderlig vis fremstår Gernes i dag både som en cool designer og som den inkarnerede kritiker af kapitalismen og for endnu andre som forløseren af en ny folkelig kunst. Det er den fortælling, udstillingen i sin åbenhed ønsker at holde frem. Derfor har den ikke retrospektiv karakter og er ikke kronologisk fremadskridende. I stedet skal udstillingen ses som en slags undersøgelse, hvor de mange, meget forskellige udstillingsrum danner ramme om de enkelte hoved-værker i Gernes’ virke og giver anledning til at tænke over kunstnerens indsats på ny:

Materialitet

Et ’materialelaboratorium’ for Gernes’ meget fysiske og konkrete tilgang til materialitet og struktur, der samtidig er hans farvel til modernismens renhed og eksklusivitet, hvilket bl.a. ses i hans første skydeskive, Uden titel, 1962, malet på en sengebund og et bemalet WC-bræt fra 1962.

Systemer

Systemer som en måde at tømme et stof for subjektive valg og række ud efter det almene, udfoldet som rumligt potentiale – serien Uden titel, 1966-67 bestående af 36 collager på masonit og Uden titel ”Lotteristriber”, 1965-66, hvor en tilfældig farvesætning i et af værkerne er foretaget af Louisianas grundlægger Knud W. Jensen.


Herlev Hospital og Formalfabet

Kunsten som fuldt integreret social praksis i rekonstruktion af den velbevarede en-mands-sengestue fra Herlev Hospital, 1968-76.

Kunsten som rumlig oplevelse, Formalfabet, 1966, en rumskulptur bestående af 10 monumentale enheder.

”Broder, jeg er søgende”

Opgøret med kunstneren som mystisk skabergeni – Uden titel (”Røv”), 1967, Selvportræt 1-16 fra 1965 og fællesværket Demokratiseringen (med Peter Louis-Jensen) fra 1963. 

Drømmen om bedre tider

Kunstværket som monument for den folkelige tanke- og handlekraft – med et kig ud i Louisianas Park, hvor en skala-model af en ikke realiseret udsmykning til Israels Plads i København, Pyramide, 1967/2016, er opført på den nedre plæne. Indenfor Uden titel (”Drømmeskibet”), 1968, Majstangen, 1978, ni forslag til EF-flag 1972 og en billedfrise af 384 omslag til bøger for svagtseende, MagnaPrint-serien, 1971-2003.

I stedet for at følge Gernes’ livsværk som en fremadskridende, hel fortælling, udfolder udstillingen Gernes som et Gesamtkunstwerk – et mix af holdninger, penselstrøg, cirkelslag og slag med en hammer, systemer og collager, samt et livs bestræbelser på at gøre livet bedre og smukkere med kunsten. Fra en skitse til et manifest fra 1971 lyder det
 Jeg kan ikke alene – vil du være med?. Udsagnet, udstillingens undertitel, har to sider: Den ene, at Gernes, som var en nok så insisterende mand i alt, hvad han foretog sig, faktisk forsøgte at række ud til de mennesker, han så sin kunst virke for. Den anden, og den er beslægtet med den første, at værkerne i pagt med 60’ernes idéer derved bliver en opfordring til handling, hvor beskueren ikke står på afstand og udsættes for kommunikation kun den ene vej. 

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunstskolen Spektrum
Artefact1
Boesner
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net