Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Kunsthal Charlottenborg

Nyhavn 2, 1051 København K

MAIL: info@kunsthalcharlottenborg.dk

TLF: +45 3313 4022

FAX: +45 4533 1425

WEB: kunsthalcharlottenborg.dk

Tirsdag - fredag 12-20, lørdag - søndag 11-17


Hvordan sikrer vi at børn og unge møder kunsten?

23.10.2019 -
FACEBOOKEVENT


Charlottenborgs Kaffeklub sætter fokus på børn og unges møde med kunsten
Charlottenborgs Kaffeklub er et initiativ skabt af Kunsthal Charlottenborg og Bikubenfonden, hvor den politiske verden møder kunstmiljøet til en kop kaffe og en åben samtale om visionerne for fremtidens kulturpolitik og kunstneriske dannelse. Til det andet møde i rækken ud af fire debatteres fremtidens kulturelle udvikling, og de unge mennesker som skal møde kunsten nu og fremover.   

Charlottenborgs Kaffeklub #2: 23. oktober 2019 kl. 8.30-10.00

Kunsten er betydningsfuld, og mødet med kunsten og deltagelse i kulturen spiller en afgørende rolle for menneskets generelle dannelse, fagligt som menneskeligt. Mødet med kunsten former os som mennesker og fungerer som byggesten til at opbygge livskvalitet – den skærper vores nysgerrighed, kreativitet, fantasi, evne til at undres og til at stille kritiske spørgsmål.

Dannelsen af de kommende generationer starter nu, og bør tales op. For hvordan sikrer vi som samfund, at vi får fat i de mange børn og unge som ikke kommer i kunstinstitutionerne i dag, og som ikke møder mulighed for kreativ udfoldelse i deres dagligdag? Hvornår møder de unge kunsten? Hvem aktiverer og faciliterer mødet mellem kunsten og de unge? Mødet mellem kunsten og de formative år i folkeskolen – hvordan får vi den egentlig aktiveret? Og hvis ikke, hvorfor?

Hvordan kommer de unge stemmer til orde, så at de aktivt kan være med til at påvirke den fremtid, som de skal være en del af kulturelt set? Og hvad betyder mødet med kunsten og kulturen egentlig for de unge?

Til Charlottenborgs Kaffeklub #2 dykker vi dybere og mere nuanceret ind i samtalen om fremtidens kulturelle udvikling, og de unge mennesker som skal møde kunsten nu og fremover.

Panel 1
Benedikte Kiær, Borgmester i Helsingør Kommune, Det Konservative Folkeparti.
Trine Wisbech, Leder af Det Lille Teater og Marionet Teatret i Kongens Have.
Thomas Blachman, musiker, forfatter, X-Factor dommer og Blachman på Skemaet, DR1.
Hans Kristian Kristensen, Sekretariatsleder, Folkeskolen, A.P. Møller Fonden Folkeskoleprojekt.
Maria Frej, Programchef Klassisk Musik Tivoli og medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Socialistisk Folkeparti, Københavns Kommune.

Panel 2
Mai Mercado, Gruppeformand, Folketingsmedlem for Konservative og tidligere børne- og socialminister.
Katrine K. Pedersen, Leder af Arken undervisning og formidling og ansvarlig for Arken Art & Tech Lab.
Tue Biering, instruktør og kunstnerisk leder af Fix&Foxy.
Hamayun Butt, Initiativtager X-Skolen.
Kirstine Vinderskov, Udviklingsredaktør hos Nordisk Film samt vært på Radio24syv programmet Forældreintra.

Ordstyrer: Lene Johansen, journalist og tidligere studievært på DR.

Om Charlottenborgs Kaffeklub

Charlottenborgs Kaffeklub er stedet, hvor den politiske verden møder kunstmiljøet til en kop kaffe og en åben samtale om visionerne for fremtidens kulturpolitik og kunstneriske dannelse. Charlottenborgs Kaffeklub samles fire gange over to år og har som mål at styrke udbredelsen af kunsten i Danmark og skabe forståelse for kunstens betydning for mennesker og samfundet. Charlottenborgs Kaffeklub er arrangeret i samarbejde mellem Kunsthal Charlottenborg og Bikubenfonden.

Fakta om Charlottenborgs Kaffeklub
Charlottenborgs Kaffeklub #2: Hvordan sikrer vi at børn og unge møder kunsten?
23. oktober kl. 8.30-10.00
Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, 1051 København K
Entré: Gratis entré, tilmelding skal ske via Billetto.

Charlottenborgs Kaffeklub forventes at kunne opleves livestreamet på Facebook.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Krabbesholm Højskole
Lilith Performancestudio
Kunstskolen Spektrum
TAl R - Glyptoteket